Her til aften er det roen, der har indfundet sig. Eleverne sidder spredt langs vandet, de snakker ikke sammen. Lige nu er fokus på at lade roen sænke sig, lade dagens oplevelser bundfælde sig og lytte til og sanse naturen. En svartbag kommer flyvende, en flok edderfuglehunner skræpper op, bølgerne slår mod klipperne, og der lugter svagt af sæl, fortæller naturvejlederen og fortsætter:
Efter et par minutter i stilhed samles klassen, og turen går videre over øen, forbi øens vandhuller, hvor de grønne frøer og latterfrøerne højt kvækkende er i fuld gang med deres forårsritualer.
Målet er Store Tårn, hvor eleverne runder dagen af med en 360 graders panoramaudsigt over Christiansø og Frederiksø, mens solen begynder at farve himlen rød.
– Dagen har være fyldt med hygge og gode oplevelser, og aftenen har været helt magisk. Jeg håber inderligt, at jeg kommer igen til næste år med min kommende 6. klasse! Der er virkelig tænkt hele vejen rundt, så det er så simpelt som muligt for os lærere – forløb og transport bookes hos naturvejlederen og Christiansøfarten, og herfra er der tænkt på alt. Teltene var slået op og klar, da vi ankom. Udekøkkenet er fint udstyret og klar til brug. Og jeg tror ikke, at der var nogle af eleverne, der nogensinde har været med til at ringmærke en fugl før, fortæller Lykke Rømer, der er lærer på Hans Rømerskolen og en af initiativtagerne til turen, i beretningen.
Pose i bæltet