Debat: Bornholms Tidendes eget ørevidne fastslog: Nul bombning i Radioavisen

LÆSERINDLÆG

"De gamle historier er i vidt omfang mudret til af myter. Selv en af de største og allermest sejlivede – at bombardementerne blev ignoreret af Radioavisen – er bogstaveligt talt skudt ned her for nylig, i hvert fald et stykke af vejen."

Det skriver Jacob Marschner kækt i sin leder den 20. april 'Myter på museum' og hævder, at P4 Bornholm-journalisten Thomas Kofoed Poulsens i sin nye, flot modtagne bog om Russertiden med gamle manuskripter dokumenterer, at DR faktisk sagde, at Rønne og Nexø var ramt.

Men Thomas Kofoed Poulsen dokumenterer udelukkende, at bombardementerne optræder – på skrift – til allersidst i Radioavisens manuskript den 9. maj 1945. Men ikke om oplysningen om bombardementerne rent faktisk nogensinde nåede ud i æteren til lytterne. Den hidtil almindeligt accepterede opfattelse, at Statsradiofonien var tavs om Bornholms skæbne i den overstadige fredsjubel og befrielsesfestivitas, stammer blandt andet fra Bornholms Tidendes samtidige ørevidne – avisens daværende chefredaktør Holger Stenbæk.

”Kun en tør meddelelse”

I sin bog "I bornholmernes tjeneste" beretter han om bornholmernes grænseløse skuffelse over, at der i radioen "kun lød en tør meddelelse om evakueringen af Rønne og Nexø – intet om grunden".

At øens besættelse heller ikke blev nævnt ved Rigsdagens åbning samme dag, understøtter vel Stenbæks vidneudsagn. Og det var naturligvis medvirkende til, at bornholmerne følte sig glemt af resten af Danmark.

Thomas Kofoed Poulsen bekræfter Stenbæks udsagn om, at evakueringerne af Rønne og Nexø – men intet om årsagen – optræder først i manuskriptet for den pågældende dag, og derfor utvivlsomt er blevet oplæst.

Nåede det med?

Hvorimod han ikke vil garantere, at manuskriptets slutning om bombardementerne ikke kan være blevet strøget i selve oplæsningen – f.eks. af tidnød eller politisk pres. For at en så vital oplysning kan være overhørt af den rutinerede journalist Stenbæk, virker ikke sandsynligt.

Almindeligt kendt er det, at Frihedsrådet appellerede til kongen om at sikre øen som en del af kongeriget, og at øens amtmand von Stemann prøvede at få regeringen til at tilkendegive over for Sovjetunionen, at Bornholm tilhørte Danmark. Men hverken kongen eller regeringen ønskede at modsætte sig russerne.

"Man var bange for at vække russernes irritation. Men ingen havde jo forlangt, at man skulle skælde ud på russerne. Det eneste, man ventede, var nogen medfølelse og ikke denne isnende tavshed," skriver Stenbæk.