Tøjbyttemarkedet arrangeres af frivillige med det formål at få det ubrugte tøj ud af klædeskabene og videre til nye hjem:
– Vores frivillige sorterer alt det indleverede tøj, således at du kan komme til selve markedet og finde lige det du står og mangler. Vi bytter al slags tøj, sko, tasker, tilbehør, legetøj og diverse baby/børne-udstyr, forklares det i en pressemeddelelse.
Hvis man vil deltage i markedet, skal man selv indlevere effekter på et af gruppens indleveringssteder. Når det er gjort, kan man møde op og "købe ind" helt gratis i markedets første to timer.
Har man ingen effekter at indlevere, er man velkommen til at få del i resterne – også det ganske gratis – i den sidste time af markedet.