Centraliseringsforsøg hvert niende år siden kommunesammenlægningen

POLITIK

De igangværende allerede skandaleombruste bestræbelser, ledsaget af politianmeldelser og cheffyringer, på at samle den kommunale administration på øen i et stort samlet rådhus på Snorrebakken i Rønne tyder på, at den idé skal søges gennemført hvert niende år. Måske når forrige forsøg er gået i glemmebogen.

Ni år efter regionskommunens start i 2003 – altså i 2012 – blev en storstilet plan med at bygge et nyt stort samlet rådhus på Landemærket i Rønne forpurret af stærke "civile" kræfter – hovedsageligt fra det sydlige og østlige Bornholm – med forhenværende autoforhandler Erling Munk i spidsen.

Borgerne efterlyste for eksempel en vurdering af hvilke økonomiske konsekvenser, samlingen af administrationen ville have på hele det bornholmske samfund. Og de satte spørgsmålstegn ved de indlagte forudsætninger i rapporten fra kommunens rådgivende ingeniørfirma, der dengang var Rambøll.

Fabrikerede tal

Borgergruppen gav i det hele taget ikke meget for de officielle dokumenter i sagen. Faktisk mente de, at både kommunaldirektørens notat og den efterfølgende rapport fra Rambøll lignede noget, der var fabrikeret ud fra et kendt og ønsket resultat.

Gruppen forstod ikke, at regionskommunen ikke havde fået gennemregnet Rambølls rapport af andre eksperter for at sikre rapportens kvalitet, og den undrede sig over, at der ikke var regnet på de reelle byggeomkostninger ved at bygge ved Landemærket.

Gruppen selv fremlagde revisorberegnede tal, der viste, at en forventet besparelse på 67,5 millioner kroner over 25 år i værste fald kunne blive et tab på 42,8 millioner kroner. Og de mindede borgmesteren – også dengang Winni Grosbøll – om, at hun var borgmester for alle bornholmere, hvor langt de fleste altså boede uden for Rønne by.

Planen opgives

Da administrationen ikke overbevisende kunne afvise de protesterendes argumenter og beregninger, faldt sagen til sidst blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Endda også i borgmesterens egen socialdemokratiske backinggruppe.

"Lige til det sidste var min gruppe glade for Landemærke-løsningen. Men da argumentationen haltede alvorligt, var det med afsæt i min plads i Teknik og Miljø, at planen alligevel ikke nød fremme, fordi der simpelt hen var for megen usikkerhed omkring etableringen, udtalte Per Ole Petersen, der også i dag er i kommunalbestyrelsen.

Og han tilføjede, at "administrationen igennem årene har haft en samling af administrationen øverst på ønskesedlen. Med alle de nye elektroniske hjælpemidler, der findes, så kan jeg ikke forstå, at geografien skulle virke hæmmende på arbejdsprocesserne på vores lille ø."

Administrationens magt

Hans opfattelse af, at administrationen kører lidt rigeligt med klatten i storkommunen, deltes også af hans partifælle – nu afdøde – Annelise Molin, der i Nexø var den eneste borgmester på øen, der stemte nej til sammenlægningen.

"I regionskommunen er embedsværket også kommet til at fylde for meget. Det er reelt dem, der sætter dagsordenen, da det er deres oplæg til politiske beslutninger, der næsten alene danner grundlag for de beslutninger, politikerne kan træffe. Og de er alt for meget præget af manglende indsigt i virkeligheden."

"Kommunalbestyrelsen – med Winni Grosbøll i spidsen – har ikke rigtigt formået at stå som garant for, at man er i overensstemmelse med befolkningen", forklarer hun til Brian Christensen i hans bog "Mit Bornholm" fra 2013.