Brødre nægter mord: Det letteste vil have været at skære halsen over på ham

Tirsdag startede landsretssagen mod de to brødre, der hver ved byretten blev idømt 14 års fængsel for det horrible mord i Nordskoven sidste sommer.

Tre dommere, 11 nævninge, pressen og en stort opbud af pårørende fyldte godt op i retslokalet på Bornholm tirsdag, hvor drabet på Philip Mbuji Johansen i denne uge er for landsretten.

Det var de to brødre Mads og Magnus Møller, der ankede deres domme fra byretten med ønske om en mildere straf end de 14 år. De mener, der er tale om vold med døden til følge og ikke manddrab. Men også anklagemyndigheden har anket dommen, da anklageren ønsker en skærpet straf mod de to brødre.

Anklageren lagde ud med at gennemgå Mads Møllers forklaring i byretten. Her har han tidligere forklaret, at han og den dræbte Philip Mbuji Johansen havde været nære venner i to et halvt år. I den tid Philip Mbuji Johansen boede på Bornholm, havde de set hinanden næsten hver dag, og da Philip Mbuji Johansen senere besøgte øen - hvilken han gjorde jævnligt - sås de to næsten også hver dag.

Det er tillige Mads Møller, der på sit ben bærer den famøse tatovering af et hagekors og det racistiske slogan “White Power”. En tatovering, som Philip Mbuji Johansen ikke var glad for. Mads Møllers holder fast i, at tatoveringerne ikke er racistisk ment. Han har fået den lavet for at provokere.

I byretten kom det også frem, at moderen til brødrene den 22. juni - aftenen før Philip Mbuji Johansen blev fundet dræbt - havde fortalt sine sønner, at Philip Mbuji Johansen skulle have forgrebet sig på hende.

Hvordan han nøjagtigt skulle have gjort det, er ikke klart, men Mads Møller har gengivet, at hans mor har sagt, at Philip Mbuji Johansen skulle have holdt hende fast og taget hende på brysterne.

I byretten kom det også frem, at lillebroren Magnus Møller havde overværet moderen og Philip Mbuji Johansen kysse til en fest. Ifølge lillebroren drak Philip Mbuji Johansen moderen fuld og “svingede rundt med hende som en kludedukke” på dansegulvet.

De to episoder havde gjort brødene vrede. Særligt den første, hvor de to brødre umiddelbart efter aftalte, at Philip Mbuji Johansen skulle afstraffes.

Angående den påståede voldtægt havde moderen hverken op til eller umiddelbart efter mordet indgivet nogen anmeldelse til politiet. Først mandag den 25. oktober 2021 – altså dagen før ankesagen kom for landsretten og over 16 måneder efter drabet på Philip Mbuji Johansen - indgav moren en anmeldelse om voldtægt til Bornholms Politi mod den dræbte.

”Hyggelig stemning” op til drabet

Storebroren Mads Møller forklarede til byretten, at de to brødre i fællesskab aftalte at få Philip Mbuji Johansen ud på et afsides sted for at give ham en lærestreg.

Planen var ikke at slå ham ihjel. En forklaring han urokkeligt fastholder i landsretten. Det samme gør lillebroren Magnus Møller.

Samme aften inviterer Philip Mbuji Johansen ud på øl uden at nævne hvor. Brødrene samler ham op i storbrorens bil og kører ud til ​​bålhytten i Blykobbe Plantage - også kendt som Nordskoven.

Brødrene venter dog med at springe på Philip Mbuji Johansen. Faktisk sidder de et godt stykke tid forinden og drikker øl og snakker. Noget lillebroren beskriver som en “hyggelig stemning”. Faktisk kører de på et tidspunkt fra Nordskoven og ned til Cirkel K i Rønne for at hente vodka, Redbull-energidrik og cigaretter, for herefter at vende tilbage til bålhytten.

Her når de igen at sidde og snakke - blandt andet om deres fælles ide om at starte virksomhed sammen - inden lillebroren pludselig springer på Philip Mbuji Johansen, straks fuldt op af storebroren, som blandt andet slår ham med en 130 centimeter lang rafte over skinnebenene, der når at knække to gange.

Ligesom det også fremgår af Mads Møllers forklaring til byretten, at han har slået Philip Mbuji Johansen med bunden af en rødvinsflaske på siden af hovedet samt taget brandvarme ildrager i brug.

Storebrorens forklaring

Mads Møller godkender den forklaring, han har afgivet i byretten, hvorefter anklageren stiller ham opfølgende spørgsmål.

Gennemgående for Mads Møllers svar på disse spørgsmål er, at han ikke kan huske særlig meget fra mordnatten.

Hans forsvarer argumenterer senere for, at det skyldes den store mængde alkohol, han indtog sammen med sin bror og Philip Mbuji Johansen, og at han lider af epilepsi. Forsvaret forklarer ikke nærmere, hvordan epilepsi har en betydning, men ifølge Epilepsiforeningens hjemmeside kan epilepsi have en rækker kognitive konsekvenser, herunder problemer med hukommelse.

Anklageren spørger blandt andet indtil en foldekniv, som Mads Møller havde på sig på gerningstidspunktet. Skønt retsmedicineren har fundet skarpe læsioner på Philip Mbuji Johansens krop, nægter Mads Møller, at have anvendt kniv.

– 100 procent ikke, siger han i landsretten.

Anklageren spørger herefter om de to brødre er gået efter at påføre Philip Mbuji Johansen mest mulig smerte?

– Ikke direkte, svarer Mads Møller.

– Men hvad så? spørger anklageren.

– Det er meget lang tid siden.

– Hvad med det her med at, I har smadret hans testikler?

– Det ved jeg ikke.

– Har det noget at gøre med, at han har opført sig upassende overfor jeres mor?

– Det kan godt være.

Mishandlingen mod Philip Mbuji Johansen forløb ifølge brødrene i omkring 30 minutter, afbrudt af tre pauser på omkring fem minutter hver. Så i alt blev Philip Mbuji Johansen tortureret af Mads og Magnus Møller i 15 minutter. Begge brødre hævder, at der ikke var tale om, at deres tidligere ven skulle dø, men om afstraffelse. Anklageren vil dog gerne vide, hvorfor de to alligevel fortsætter den megen brutale vold efter flere pauser, hvor Philip Mbuji Johansen flere gange havde mistet bevidstheden.

– Det ved jeg ikke, mumler Mads Møller, som forklarer, at han så Philip Mbuji Johansens brystkasse bevæge sig, da brødrene forlod bålpladsen, og derfor antog, at han var i live.

Inden de forlod deres svært torturerede offer, tog Mads Møller også hans sko og mobiltelefon og kastede ind i bålet. Velvidende at Philip Mbuji Johansens ben var brækket, da de ifølge Mads Møller selv “lå i en mærkelig stilling”. Anklageren vil derfor gerne vide, hvorfor Mads Møller fratog Philip Mbuji Johansens den hypotetiske mulighed for at tilkalde hjælp.

Det kan Mads Møller ikke svare på, men han var på gerningstidspunktet sikker på, at Philip Mbuji Johansen ville blive fundet i live.

Lillebrorens forklaring

Efter storebrorens forklaring er det lillebrorens tur. På samme vis som med Mads Møller gennemgår anklageren den forklaring Magnus Møller gav i byretten. En forklaring, som i det store og hele minder om storebrorens, og som Magnus Møller også godkender.

Men der er den markante forskel, at han sætter flere ord på sit eget og brorens motiv. Navnlig sit eget, da Magnus Møller på aftenen og mordnatten beskriver sin sindstilstand som ”mere vred end han nogensinde har været”. Og det spørger anklageren i landsretten indtil.

– Du har aldrig været så vred før. Kan du uddybe det?

– Ja, fordi han havde gjort ting mod min mor, som man aldrig bør gøre mod nogens mor for den sags skyld.

– Hvad betyder det, at du aldrig har været så vred før?

– Jeg vil have, at han skulle lide, som han har fået min mor til at lide, og som hun stadig lider i dag.

Anklageren undrer sig over, at hvis Magnus Møller var så vred på Philip Mbuji Johansen, hvordan de så i lang tid inden overfaldet kunne sidde stille og roligt og drikke og snakke sammen.

– Fordi jeg er chokket over den her nyhed. At han i halvanden måned har gået og leget vores ven, og det er svært at begribe, at han kan sidde der og lade som ingen ting, svarer Magnus Møller.

– Hvor meget drak i?

– Temmelig meget.

– Kan du sætte ord på, hvor beruset du var?

– Meget.

På bålstedet blev der også fundet opkast fra Magnus Møller, og anklageren vil gerne vide, om det var på grund af alkoholindtaget.

– Det går jeg ud fra, svarer Magnus Møller.

– Var det før eller efter (overfaldet, red.)?

– Det kan jeg ikke huske, svarer lillebroren igen, og tilføjer, at vrede og alkohol ikke er nogen god blanding.

– Når man drikker og er i dårligt humør, så forstærker det ens dårlige humør.

– Så den vold der sker, har det noget med jeres alkoholindtag at gøre?

– Ja, jeg havde nok sværere ved at styre mig, når jeg var fuld.

– Gælder det i almindelighed eller bare den her aften?

– I almindelighed.

– Du har også forklaret, at du trampede Philip Mbuji Johansen i testiklerne. Hvorfor det?

– På grund af det, han havde gjort mod min mor.

– Retsmedicineren har forklaret, at testiklerne var knust. Var det meningen?

– Nej, han skulle bare afstraffes. Han skulle forstå, at det skulle han aldrig gøre igen.

Lillebrorens vrede

Magnus Møller fastholder ligesom sin bror, at det ikke var meningen, at Philip Mbuji Johansen skulle slås ihjel. Han blev ifølge sin egen forklaring overrasket, da han hørte, at der var blevet fundet en død mand ude i Nordskoven næste dag, og da han godt kunne regne ud, at det var Philip Mbuji Johansen, ringede han til sin advokat og meldte sig selv.

Efter sin anholdelse har Magnus Møller til nogle betjente råbt:

”Han fik som fortjent” og ”Han fucking voldtog min mor”.

Magnus Møller har senere fortrudt disse udråb og forklaret, at de blev råbt i frustration.

– ­(Det var, red.) i forbindelse med, at jeg er inde på politisationen, og jeg er påvirket (af morens påstand om voldtægt, red.) og en betjent skubber mig, hvilket jeg ikke kunne se nogen grund til. Men det har ikke noget at gøre med, hvad der skete ude på bålpladsen.

– Det kunne det godt lyde til, siger anklageren.

– Jeg sagde noget dumt, som jeg ikke mente.

– Så det han fortjente, var ikke det, du mente med det?

– Ikke som i at han døde, men det med volden.

Anklageren gentager samme spørgsmål, som han stillede storebroren, om hvad Magnus Møller tænkte, da de efterlod Philip Mbuji Johansen i den tilstand uden mulighed for at tilkalde hjælp.

– ­Jeg tænker ikke, at han ville blive fundet død næste dag. Men at han ville tænke over tingene i den tilstand.

Var ikke sket, hvis andre havde været med

Magnus Møllers voldsomme vrede opstod i løbet af den telefonsamtale, han havde med sin mor om aftenen den 22. juni. Det forklarer han i landsretten. En samtale, han dog ikke kan huske særlig meget af, da han med sine egne ord ”lukkede ned undervejs”.

Magnus Møllers forsvarer Karoline Normann spørger til, hvad der skete efter telefonsamtalen med moderen.

– Hvor lang tid går der fra opkaldet fra din mor, til du bliver hentet?

– Max en halv time.

– Hvornår taler I (brødrene, red.) om, hvad der skal ske?

– Allerførst snakker jeg med min bror, som siger, at hun (moderen red.,) skal snakke med mig. Mens han er på vej, snakker jeg med min mor, som fortæller, hvad der er sket. Undervejs stopper jeg med at høre efter. Jeg kan ikke rigtig kapere det, jeg får at vide.

– Den samtale du har med din bror, der når I ikke at tale om, hvad I skal. Han kommer bare?

– Ja.

– Den tur hen til (Philip Mbuji Johansen, red.) taler I om, hvad i skal gøre, og hvordan og om I skal tale med ham først?

– Ja, vi taler lidt om det, men vi taler ikke om, at vi skal tale med ham først. Der taler vi om, at vi skal give ham nogle tæv, at han skal have en lærestreg. Der var ikke helt styr på det, det var meget spontant det hele.

– Nu ender det med, at I sidder i ret lang tid og snakker om det der firma og så videre, og I drikker, kører en tur og sådan noget. Kunne I have været taget på et værtshus eller et andet sted?

– Ja, men det gjorde vi ikke.

– Så det er en tilfældighed, at I ender med at tage derhen (bålhytten, red.)?

– Det er noget, jeg finder på spontant. Jeg har været der rigtig mange gange ude på ture med min hund og min mor.

Før brødrene begyndte deres mishandling, mens Philip Mbuji Johansen stadig troede, at de tre var gode venner, snakkede han om at invitere nogle flere venner ud til bålstedet. Det skete som bekendt ikke, men Karoline Normann vil gerne vide, om Magnus Møller ville have haft det fint, hvis andre var dukket op den nat.

– Både og. Så skulle de blandes ind i det, men hvis de var kommet, var tingene nok ikke eskaleret.

Lillebroren tilføjer, at en af hans venner efterfølgende har sagt, at hvis vennen havde været der, så ville drabet aldrig været sket.

– Og det giver jeg ham nok ret i.

Tortur skulle fremtvinge svar

Magnus Møllers forsvarer spørger også sin klient, hvor meget de talte med Philip Mbuji Johansen om moderens påstand om seksuelle overgreb?

– I taler ikke om det undervejs, før det (mishandlingen, red.) sker?

– Nej.

– Havde du regnet med, at han selv ville begynde at tale om det?

– Jeg havde i halvanden måned ikke vidst det. Det ville også undre mig, hvis han begyndte at snakke om det. Hele verdenssituationen i mit liv blev vendt op og ned. Han var en ven, jeg kunne have gode snakke med og hygge mig med.

– I siger heller ikke noget om det, før volden begynder?

– Nej.

– Hvor meget taler I (om det under mishandlingen, red.)?

– Jeg kan huske, at han starter med at sige, at han ikke har gjort det, ikke kan huske det, han var fuld og ville gøre det godt igen.

– Så ændrer det sig undervejs. Fra at han nægter, til at han erkender?

– Ja.

Utallige undersøgelser og forskning har vist, at ting sagt under tortur af den torturerede, uanset om torturen er moderat eller grov, ikke har nogen sandhedsværdig, da smertepåvirkning vil få folk til at sige hvad som helst for at få smerten til at stoppe.

Det bliver for eksempel nævnt i en forskningsartikel af Jovana Davidovic fra University of Georgetown fra 2020, hvor hun gennemgår USA’s Guantánamo fængsel fra et etisk perspektiv. Heri konkluderer hun blandt andet, at USA’s torturmetoder, som blev kaldt for ”forstærkede forhørsteknikker” i Guantánamo, såsom waterboarding, i de fleste tilfælde ikke frembragte troværdige oplysninger.

Fra venskab til had

Lillebrorens mishandling var særligt rettet mod hænderne, og Karoline Normann vil gerne vide hvorfor?

– Hænderne var for, at han ikke skulle gøre noget mod min mor igen, og tilføre ham smerte ved at smadre hans hænder.

– Det letteste ville vel have været at slå ham ihjel (hvis han ikke skulle gøre det igen, red.) lyder det undrende fra forsvaren.

– Ja, men det var slet ikke et tema, siger Magnus Møller, og nævner foldekniven i sin brors lomme.

– Det letteste vil have været at skære halsen over på ham.

Retssagen løber over tre dage.