Leder: Bornholmsk

LEDER

Ude i de små hjem kan mødre og fædre, der taler bornholmsk, gøre både deres børn og det bornholmske sprog en vigtig tjeneste ved også at tale bornholmsk til bællana.

Det kan næsten kun indgyde respekt at komme en tand tættere på Tonny Borrinjaland, som man kunne komme det i lørdagsavisen.

Den nu 80-årige stifter af Bornholms Selvstyreparti er om nogen en mand med en sag: Han vil bevare det bornholmske sprog. Det er et anliggende, der desværre har fået ringere kår hvert år siden Tonny Borrinjaland begyndte sin kamp som ung mand i 1960'erne. Og ikke i kraft af ham, men i den grad på trods af allingeboen med mureruniformen. Her er om nogen en mand, der lever efter Piet Heins gamle ord om, at "Den som tvivler på sin sag, han er slagen før sit slag".

Og Tonny Borrinjalands kamp er besværlig. Både sprog og dialekter er altid både kommet til og blevet ændret i kraft af handelsveje og i moderne tid desuden flyttemønstre. Og massemedier selvfølgelig. Særligt Danmarks Radio har spillet sin anseelige rolle i, at ikke bare bornholmsk, men også andre lokale tungemål har fået sværere kår. Det samme har ind imellem skolelærerne: På Bornholm var det frem til i hvert fald 1980'erne ikke helt ualmindeligt, at elever fik besked på ikke at tale bornholmsk.

For nogle bornholmere kunne en nyttig måde at gøre noget selv være at stoppe med at spille sprogpoliti.

Med rigeligt af ydre faktorer imod det bornholmske er der desuden al grund til at følge et eksempel, som Tonny Borrinjaland også har stukket ud: Vil man ændre noget, må man gøre noget selv. Og har han ikke opnået andet, har Tonny Borrinjaland i hvert fald formået at få sin sag på dagsordenen, når der var kommunalvalg. Også selvom man måtte mene, at det ikke vil give bornholmske børn en lettere vej ud i livet, hvis de decideret skulle lære bornholmsk fra 0. klasse – for så først at få dansk og engelsk langt senere.

For nogle bornholmere kunne en nyttig måde at gøre noget selv være at stoppe med at spille sprogpoliti. Ikke helt få holder nærmere helt op med at tale bornholmsk, hvis de jævnligt får at vide af sprogpolitiet, at deres bornholmske er forkert, eller hvad man nu kan høre.

Hellere et bornholmsk, der bliver talt og derfor også naturligt ændrer sig med tiden, end et bornholmsk, der ikke bliver talt og derfor uddør. Og jo, den åbenhed må så også udstrække sig til et fænomen som Mårten og Månberg, hvis skrifter ikke bare sprogpolitiet, men også en del andre finder, ikke har det ringeste at skaffe med bornholmsk, men højst kan betegnes som et kaudervælsk og cirkus-bornholmsk. Hold inde, sproget udvikler sig, og de bornholmske M & M leverer set i det lys bare bidrag. Hold også inde, de der gør det, med at rette på vores bornholmskfødte kolleger i de æterbårne medier herovre, der i nogles ører heller ikke taler et korrekt nok bornholmsk.

Ude i de små hjem kan mødre og fædre, der taler bornholmsk, gøre både deres børn og det bornholmske sprog en vigtig tjeneste ved også at tale bornholmsk til bællana. Børn har forbløffende sprogører. Fra en tidlig alder jonglerer de let og ubesværet med flere sprog på én gang, og kun ved at høre sproget, mens de vokser op, kan de vælge, om de også vil tale det eller ej.

Sådan kan mange lære meget af den gode murersvend fra Allinge. Også hvis man ikke går ind for selvstyre.