Bornholmske gigtpatienter kan ikke få udleveret medicin under strejke

Gigtforeningens rådgivning har den seneste uge fået flere henvendelser fra bornholmske gigtpatienter, der er i behandling med biologisk medicin, som fortæller, at de ikke kan få udleveret deres lægeordinerede medicin under sygeplejerskestrejken. I stedet henvises de til at tage Panodil eller Pamol mod deres smerter.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, kalder situationen helt uacceptabel.

– Man nægter patienterne den medicin, som man fra lægelig side har besluttet er helt nødvendig for at undgå ledødelæggelser, varige tab af førlighed og stærke smerter. For ikke at tale om de mentale, sociale og arbejdsmæssige konsekvenser, der kan følge med, hvis gigten blusser op på grund af den manglende behandling, siger hun.

Medicin burde omfattes

Lene Mandrup Thomsen, sundhedsfaglig chefkonsulent i Gigtforeningen, fortæller, at de i foreningen har fået flere henvendelser fra bornholmske gigtpatienter, der oplever, at de ikke kan få udleveret deres biologiske medicin under sygeplejerskestrejken. Det skyldes, at reumatologien ikke er dækket af nødberedskabet under strejken. Nødberedskabet på hospitalerne skal sikre, at arbejde, som er livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger, fortsat udføres, selvom der er konflikt.

Ifølge Lene Mandrup Thomsen skaber det utryghed blandt patienterne, fordi de selv skal vurdere, om der er tale af opblusning af deres gigt, hvis de ikke får deres lægeordinerede medicin.

– Det går ud over patienterne, når der kommer en strejke – det er klart. Vi er ikke på nogen måde ude på at gå ind i strejken og påvirke den. Det, vi er interesserede i, er at hjælpe de bornholmske gigtpatienter. Vi mener, at udlevering af deres lægeordinerede biologiske medicin burde ligge under nødberedskabet, men det er blevet vurderet, at det skal det ikke. Det, synes vi, er forkert. Patienterne får besked om, at de kan tage en Panodil, hvis de får ondt – og at de skal kontakte ambulatoriet, hvis de mener, deres gigt blusser op. Man lægger ansvaret over på patienterne, og det er uacceptabelt og skaber stor utryghed blandt patienterne, fortæller Lene Mandrup Thomsen.

Sygeplejerskestrejken brød ud natten til den 19. juni, og det er stadig uvist, hvor længe den vil strække. Visse afdelinger på sygehusene er helt undtaget af strejken. Det drejer sig om afdelinger for livstruende sygdomme, herunder coronapatienter, kræftafdelinger, børneafdelinger og psykiatriske afdelinger.

Problematisk at fratage medicin

På Bornholms Hospital er det Operationsafsnittet og Medicinsk Ambulatorium, der er ramt af strejke. 36 sygeplejersker fra de to afdelinger er udtaget af strejken.

Lene Mandrup Thomsen fortæller, at når man nægter gigtpatienterne den medicin, som man fra lægelig side har besluttet er helt nødvendig for at undgå opblusning af gigten, skaber det utryghed, fordi patienterne frygter varige helbredsskader.

– Patienterne har jo fået at vide, at det er meget vigtigt, at de tager deres medicin, fordi det holder gigten nede. Det er problematisk at fratage patienterne deres medicin, fordi de bliver bange for, om det kan have nogle varige helbredsskader, hvis de ikke tager den.

– Så kan man altid diskutere, om der sker varige skader på få uger, men vi ved jo ikke, hvor længe strejken varer, eller hvor længe patienterne må undvære medicinen, fortæller Lene Mandrup Thomsen.

Gigtpatienter får udleveret medicin på hospitalerne, og ikke på et apotek, og patienterne er derfor afhængige af at få deres medicin via hospitalet. I flere af henvendelserne kan gigtpatienter fortælle, at de ikke kan få deres biologiske medicin på hospitalet og i stedet henvises til at tage Panodil eller Pamol.

– Når patienten ringer ind til hospitalerne, snakker de med frontpersonalet, der oplyser, at patienten ikke kan få udleveret deres medicin og i stedet kan tage enten Pamol eller Panodil mod smerterne. Det, vi har fået at vide fra sygehusadministrationen på Bornholm og den fagligt ansvarlige i Region Hovedstaden, er, at hvis en patient får en opblusning i deres gigt, så skal de henvende sig til deres behandlende læge – men det er ikke det, de får at vide til start, og patienterne kan ikke nødvendigvis vide, om de har en opblusning, og generelt så er en Pamol ikke tilstrækkelig i sådan en situation, det er vi helt uforstående overfor fortæller Lene Mandrup Thomsen.

– Vi er ikke på nogen måde ude på at gå ind i strejken og påvirke den. Det, vi er interesserede i, er at hjælpe de bornholmske gigtpatienter. Vi mener, at udlevering af deres lægeordinerede biologiske medicin burde ligge under nødberedskabet, siger Lene Mandrup Thomsen, sundhedsfaglig chefkonsulent i Gigtforeningen. Foto: Berit Hvassum

Forstår godt bekymringen

Gigtforeningen har kontaktet Medicinsk Ambulatorium på Bornholms Hospital, og fortæller, at man har truffet beslutningen i samråd med den øverste hospitalsledelse, og at det er hospitalets vurdering, at der ikke sker noget ved at udskyde gigtpatienternes behandling i fire uger.

Oversygeplejerske på Medicinsk Ambulatorium på Bornholms Hospital, Peter Juul Jensen, ærgrer sig over situationen og forstår godt, at det skaber utryghed blandt gigtpatienterne. Han oplyser, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at løfte nødberedskabet, så det dækker, for eksempel, gigtpatienternes udlevering af biologisk medicin.

– Jeg forstår godt, at patientorganisationerne og patienterne er bekymrede, for det er vi også. Det er en brandærgerlig situation at stå i for alle. Det er jo forfærdeligt, hvad de her patienter skal igennem, og vi er klar over, at det rammer patienter, når man står i en strejke. Det gør det ikke bedre, at vi ikke kan sætte en slutdato på strejken, og det gør også endnu mere presserende for de kroniske patienter, fordi de er vant til at få noget medicin, der kan dulme deres gener i forbindelse med deres sygdom, siger Peter Juul Jensen.

Han fortæller, at Medicinsk Ambulatorium har drøftet situationen med Rigshospitalets reumatologiafdeling, og at deres vurdering er, at der ikke sker langtidsvarige helbredsfølger, hvis gigtpatienter undværer medicinen i en periode, og at det derfor ikke er underlagt strejkens nødberedskab.

– Det er klart tidsperspektivet, der presser patienterne, fordi de bliver usikre, og det er jeg utrolig ked af, at de må opleve, men vi støtter os af speciallægerne og den videnskab, der er bag medicinen. Så har vi også det, at hvis der er en genopblusning eller andet der birker alvorligt, så vi vurderet situationen for den enkelte patient, fortæller Peter Juul Jensen.

Er det ikke svært som patient at vide, hvornår gigten blusser op?

– Jo, men de fleste kender deres sygdom, og det er klart, at de har nogle smerter, hvis det er gigtaktiviteten, der er i gang. Her må de gå til egen læge, men der er mange patienter, der kommer i klemme i strejken. Det er desværre det, der sker. Hvis vi ikke har sygeplejersker på arbejde, så er der noget arbejde, der ikke kan gøres. Det er blevet vurderet, at det her ikke skal dække nødberedskabet, men det er jo muligvis blive på et tidspunkt, fortæller Peter Juul Jensen.

Kommet med opfordring

Gigtforeningen har henvendt sig til politikerne og Region Hovedstaden med en opfordring til, at reumatologien bliver omfattet af nødberedskabet under strejken.

– Det faglige ansvar ligger ved reumatologien i Region Hovedstaden, og vi har skrevet til politikerne i Region Hovedstaden, at vi mener, at medicinen burde indgå i nødberedskabet. Der har de meddelt, at de vil gå videre med det i sygehusadministrationen og drøfte det her, men vi har ikke fået noget klart svar endnu, Lene Mandrup Thomsen.

Gigtforeningen har kontaktet formanden for Region Hovedstaden, formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg og Regionsrådets bornholmske repræsentant med en opfordring til, at reumatologien bliver omfattet af nødberedskabet under strejken.