Bortforklaringer er væk: Flere partier kræver ændringer

Ny analyse punkterer gamle undskyldninger for Bornholms høje udgifter til administration. 

Regionskommunen bruger for mange penge på administration, og det kan ikke længere bortforklares med ø-status eller særordninger.

Det fastslår analysehuset BDO i en ny rapport, som også er blevet præsenteret for politikerne i kommunalbestyrelsen.

– Rapporten bestyrker måske nogle ting, som nogle af os godt har vidst i forvejen, men hvor det bliver lidt mere konkret med den rapport, der er kommet, siger Kirstine van Sabben (M).

De overordnede konklusioner er, at kommunens udgifter til administration både ligger over landsgennemsnittet og gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Det skyldes i høj grad udgifter til en række store myndighedsopgaver og i mindre grad særstatussen som regionskommune og den geografiske placering.

– Det er min opfattelse, at der har været en vis form for kulturkonservatisme i forhold til, at det forholder sig sådan, at vi ligger midt ude i Østersøen og har det særpræg, og det begrunder, at vi har det organiseret, som vi har. Den holder ikke, og det er dokumenteret i den rapport. Derfor er vi nødt til at reorganisere og tilpasse tingene, så vi samtidig øger effektiviteten og hurtighed, siger Claus Larsen-Jensen (S).

Flere folk til udvikling

Spørgsmålet er så, hvad den reorganisering og tilpasning skal indeholde.

For Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) er det vigtigste, at embedsværket tænker i de baner, rapporten udstikker, og han har tillid til, at det sker.

– Nu er det normalt ikke os på den politiske banehalvdel, som dikterer, præcis hvordan man skal gøre i administrationen, vi siger bare, at det skal gøres på en anden måde, og det er allerede sagt, at der er noget, der skal gøres på en anden måde. Jeg tror, at det signal er sivet helt klart igennem til embedsværket, også når man sort på hvidt kan se, at der er noget vi kan gøre anderledes, siger han.

Morten Riis (EL) mener heller ikke, at initiativet nødvendigvis behøver at komme fra politisk side.

– Det er direktionen, der har bestilt analysen, og de har også en ambition om at løbe med nogle af de her ting. Der kan sagtens komme noget godt ud af det, selv om det ikke er de politiske partier, der trækker det læs, siger han.

Claus Larsen-Jensen mener, der er oplagt at benytte forhandlingerne om næste års budget til at gennemføre nogle ændringer i regionskommunen.

– BDO sætter fingeren ned på nogle konkrete ting. De siger, at der er for mange folk, der laver myndighedsopgaver, og der er for få folk, der tager sig af den overordnede udvikling af Bornholm, og så siger de, at der er en uhensigtsmæssighed i forhold til bygninger og manglende samling. De ting, der ligger i de forslag, vil efter min mening naturligt være ting, som vi skal lægge ind i forbindelse med budgetforhandlingerne, siger Socialdemokratiets gruppeformand.

Jonna Nielsen, der er medstifter af Fælleslisten, mener også, at problemer med myndighedsopgaver og byggesagsbehandlinger bør drøftes til budgetforhandlinger. 

– Det kalder på noget handling. Der er man selvfølgelig nødt til at se på, hvad man kan sætte ind for at løse de problemer, der er. Det må man tage op i en budgetforhandling.

Hun mener, at man særligt bør kigge på forebyggelse, og hvordan man kan gøre sagsbehandlungerne mere smidige.

– Der må være noget, som man kan gå ind og kigge på. Når det kan lade sig gøre i andre kommuner, så kan det selvfølgelig også lade sig gøre på Bornholm, siger Jonna Nielsen. 

Det virker mærkeligt

Hos Dansk Folkeparti har man et ønske om at samle de dele af den kommunale administration, som skal snakke sammen, og så mener partiet også, at tiden måske er løbet fra ideen om en regionskommune, der også løser nogle af de opgaver, som regionerne ellers tager sig af.

Endelig forventer René Danielsson, at kommunen kan skære noget af administrationen væk, når en række reformer er fuldt implementeret.

– Jeg har en forventning om, at vi som minimum kan skære hele beskæftigelsesområdet med en tredjedel. Det er et af de tungeste områder. Det virker rigtig mærkeligt, at man vil sætte kommunerne fri på beskæftigelsesområdet, vi har rekordlav ledighed, og vi har stort set ingen flygtninge mere, så hvad skal alle de mennesker lave? siger René Danielsson.

Også Morten Riis har hæftet sig ved, at udgifterne til myndighedsopgaver på beskæftigelsesområdet er store, selv om ledigheden er lav.

– Det undrede os lidt. Hvordan er sammenhængen der? Der er rigtig meget lovgivning på området, men der må alligevel være en eller anden form for sammenhæng mellem antallet af ansatte, der skal lave myndighedsarbejde på området, og så antallet af ledige, siger han.

Både Kirstine van Sabben og René Danielsson nævner, at der bør kigges på trafikselskabet BAT's økonomi og drift, og van Sabben nævner også muligheden for hjemmearbejde og bedre samspil mellem kommunens it-systemer som noget, hvor der kan være gevinster at hente.

– Det er enormt tidskrævende, når man skal sende en sag til høring hos en af de andre myndigheder, hvis man ikke bruger det samme system. Hvis man nu brugte det samme system, så var det lidt nemmere at behandle sager, hvor der skal flere myndigheder ind over, siger Kirstine van Sabben.

Kommunalbestyrelsens kursskifte

Hos Konservative mener partiets spidskandidat, Christian Froberg Dahl, at det vigtigste er at sørge for gode arbejdsforhold for embedsværket.

– Hvis politikerne farer hovedløse rundt og bryder den ene samarbejdsaftale efter den anden, så er der ikke nogen linjer eller anstændige rammevilkår for embedsværket og for de ledere, der er i kommunen. Det skaber stress, og stress skaber sygdom. Det efterlader os med en af Danmarks største sygefraværs procenter blandt offentligt ansatte, og det koster kassen. Der er kun én ansvarlig for hele det cirkus, og det er kommunalbestyrelsen.

Christian Froberg Dahl sidder ikke selv i kommunalbestyrelsen og er derfor heller ikke blevet præsenteret for rapporten. Men det har hans partifæller Jacob Trøst og Linda Kofoed Persson, der begge holder sommerferie i øjeblikket.

Ifølge Christian Froberg Dahl koster det ressourcer, hver gang kommunalbestyrelsen skifter kurs. Det er derfor deres opgave at skabe et stabilt arbejdsmiljø for embedsværket. Han mener, at det ville klæde den kommende kommunalbestyrelse og tage ud og lære fra andre kommuner, hvordan de gør.

En anden faktor, som Christian Froberg Dahl peger på, er pressen på Bornholm, som han mener har gjort det til en disciplin at søge aktindsigt.

– Der bliver søgt rigtig mange aktindsigter herovre. Det er helt ude af proportioner. Det er en af mange små ting, som tager uforholdsmæssig meget af kommunens medarbejderes tid til noget kontraproduktivt arbejde, siger han.