Gigtpatienter får snart deres medicin igen: 'Det har haft konsekvenser'

– Jeg er rigtig glad både i forhold til min egen situation og på alle andre gigtpatienters vegne, siger Maja Bendtsen.

Hun er en ud af omkring 30 bornholmske gigtpatienter, der er i behandling med biologisk medicin, som under sygeplejerskernes strejke ikke har kunnet få udleveret sin medicin.

Det skyldes, at reumatologien, som udleverer medicinen, ikke har været en del af nødberedskabet. Men det bliver der snart lavet om på.

Bornholms Hospital har netop meldt ud, at man i skrivende stund arbejder på, at få udleveringen af medicinen omfattet af nødberedskabet.

– Det gør vi, fordi vi i dialog med reumatologer på Rigshospitalet har konkluderet, at det ikke længere er sundhedsfagligt forsvarligt for patienterne at holde pause med medicinen, siger hospitalsdirektør Annemarie Hellebek.

Hun forklarer, at det allerede vil være muligt for de første gigtpatienter at få udleveret deres medicin fra på mandag i næste uge.

– Vi regner med, at vi kan nå at få alle patienterne igennem i løbet af ti dage fra på mandag. Vi samarbejder med Dansk Sygeplejeråd om udvidelse af nødberedskabet, hvis det bliver nødvendigt for at nå alle patienterne på de cirka ti dage, siger Annemarie Hellebek.

– Vi regner med, at vi kan nå at få alle patienterne igennem i løbet af ti dage fra på mandag, siger hospitalsdirektør Annemarie Hellebek. Foto: Jacob Jepsen


Et svært opkald

Strejken trådte i kraft natten til den 19. juni, hvor 36 sygeplejersker på henholdsvis medicinsk ambulatorium og operationsafsnittet blev udtaget på Bornholms Hospital. Lige siden har gigtpatienterne altså ikke kunnet modtage deres medicin.

For Maja Bendtsens vedkommende resulterede det i, at hun fik voldsomme smerter i sin hofte få dage efter, hun skulle have taget næste dosis. Grundet smerterne tog hun kontakt til hospitalet, som gav hende en konsultation med en læge.

– Jeg fik heldigvis min medicin ret hurtigt efter, og i løbet af få dage forsvandt smerterne igen. Det, at sygdommen blussede så hurtigt op, viser netop, at man ikke bare kan tage medicinen væk fra den ene dag til anden, siger hun.

Til trods for at Maja Bendtsen fik udleveret sin medicin forholdsvist hurtigt, er hun stadig ærgerlig over, at hun overhovedet skulle derud, hvor hun fik store smerter og efterfølgende måtte lave et nervepirrende opkald til afdelingen, hvor hun følte, at hun skulle kæmpe for sin sag.

– Det var ikke særlig rart. Allerede inden jeg ringede, havde jeg overvejet, hvordan jeg skulle formulere mig, og hvad jeg skulle sige for at øge min sandsynlighed for at komme igennem og få den medicin, som jeg har brug for. For jeg havde virkelig ondt, fortæller hun og understreger, at hun nu er meget lettet over, at hun og andre patienter ikke længere skal bekymre sig om, hvornår de kan få medicin igen.

Procedurefejl?

Også hos Gigtforeningen er man utrolig glad og lettet over, at patienterne igen kan få deres medicin. Siden de fik de første henvendelser fra patienter, har de kæmpet en kamp for at få lavet om på nødberedskabet.

– Da jeg hørte om de første patienter, troede jeg faktisk, det var en procedurefejl. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at man kunne finde på at tage så vigtig en medicin fra kronisk syge mennesker, siger direktør Mette Bryde Lind og fortsætter:

– Jeg ved, at patienterne har været meget frustrerede og bekymrede for, hvad der ville ske, hvis de ikke kunne få deres medicin. Mange har gået længe nu og er blevet spist af med, at de kunne tage en panodil. Så jeg er meget lykkelig over, at Bornholms Hospital nu får det omfattet af nødberedskabet.

Ifølge Mette Bryde Lind kommer beslutningen dog alt for sent.

– Jeg er stadig meget uforstående over, at man fra start ikke har gjort det til en del af nødberedskabet. For vi kan jo se nu, at det har haft konsekvenser for patienterne. Det er rigtig nok, at man ikke dør af det, men det har været livsødelæggende. Det er gået udover folks private liv, og nogen har ikke kunne passe deres arbejde på grund af smerter og træthed, siger hun.

Hospitalsdirektør Annemarie Hellebek anerkender, at den seneste tid ikke har været nem for gigtpatienterne, men at man fra hospitalets side har stået i en svær balancegang.

– Som hospital skal vi balancere mellem sygeplejerskernes legitime ret til at strejke, og samtidig skal vi også tænke i det sundhedsfaglige. Der er ingen tvivl om, at den seneste tid har været besværlig for patienterne. Men der er heller ingen tvivl om, at de patienter, som har haft et sundhedsfagligt problem, er blevet taget hånd om og fået en individuel vurdering, siger hun.

Foto: Jacob Jepsen


Ikke vente længere

Ifølge Gigtforeningens oplysninger fra Vejle Sygehus, har man stået i samme situation i Kolding og Vejle, idet sygeplejersker på samme afdelinger er udtaget til strejke. Her har man i modsætning til Bornholms Hospital fra start gjort reumatologien til en del af nødberedskabet, således at patienterne kunne få udleveret deres biologiske medicin, som de plejer uden forsinkelse eller forbehold.

Maja Bendtsen er dog også af den overbevisning, at presset fra Gigtforeningen og det faktum, at man har håndteret gigtpatienterne anderledes andre steder i landet, har været afgørende for, at Bornholms Hospital nu går i forhandling om at udvide nødberedskabet. Det afviser Annemarie Hellebek.

– Vi har fra start af haft en dialog med speciallægerne på Rigshospitalet og ud fra deres sundhedsfaglige vurdering, har vi taget vores belsutning.

– Nu er der gået så lang tid. Så hvis folk ikke har henvendt sig aktivt til os og bare ventet, så vurderer vi nu, at man ud fra et sundhedsfagligt perspektiv ikke kan vente længere, siger hun.