Bornholms natur 25. bedst blandt kommunerne

NATURKAPITAL

En ny analyse af kommunernes naturkapital placerer Bornholms Regionskommune som nummer 25 med 30 ud af 100 mulige point, oplyser Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Rangeringen udkom sidst i 2017, hvor Bornholm lå nummer 23.

Analysen kalder
på handling fra
kommunerne og
vores lokale politikere

Danmarks mange skove, søer, marker og byer rummer alle natur, men værdien af naturen er langt fra den samme fra kommune til kommune. På baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort har forskere fra Aarhus Universitet (DCE) udregnet det såkaldte Naturkapitalindeks for Danmark og hver af landets 98 kommuner.

Indekset viser blandt andet, at øerne Fanø og Læsø ligger helt i top sammen med mange af de nordsjællandske kommuner, mens bykommunen Rødovre indtager sidstepladsen. Årsagen til en dårlig placering findes ofte i et stort by- eller landbrugsareal, som optager plads fra naturen, mens naturområder med levesteder for truede arter tæller positivt.

– Naturkapitalindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som fortæller os, hvor den gode natur i Danmark findes. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem over for hinanden, fortæller Seniorforsker fra Aarhus Universitet (DCE) Rasmus Ejrnæs, som er ansvarlig for analysen, til Ritzau.

Det er anden gang, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks (NKI), og sidst indekset udkom i 2017, blev det kritiseret af en række borgmestre for at "straffe" by- og landkommuner unødvendigt hårdt. Derfor har forskerne denne gang også udregnet et NKI-point baseret udelukkende på kommunens naturarealer.

For Bornholm er naturarealerne alene sat til 81 point ud af 100.

Stevns Kommune er den kommune i Danmark, som tager det største hop på ranglisten fra en 80. plads i det ordinære NKI til en 17. plads, målt alene på værdien af kommunens naturarealer.

Et instrument

Danmarks Naturfredningsforening peger på Naturkapitalindekset som et instrument, som kommunerne bør bruge aktivt til at måle, om deres indsats for biodiversiteten nu også virker.

– Analysen kalder på handling fra kommunerne og vores lokale politikere. Mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet for Danmarks Naturkapital, som i forvejen ikke er prangende med blot 25 point. Kommunerne skal i gang med redningsplaner for vores truede arter, og vi står som forening klar til at hjælpe med den opgave, siger projektleder i Danmarks Naturfredningsforening Simon Leed Krøs til Ritzau.

Der findes overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital:

• Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter.
• Skabe ny natur.
• Sørge for at kommunen får registreret naturen bedre.
• Sikre en bedre beskyttelse af kommunens værdifulde natur.

Projekt Biodiversitet Nu er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt naturens udvikling i Danmark. Formålet med projektet var været at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.

Projektet giver naturen i kommunen en score på mellem 0 og 100 NKI-point.

Danmarks bedste natur – Top 10:

• Fanø Kommune: 87 point.
• Læsø Kommune: 81 point.
• Tårnby Kommune: 75 point.
• Lyngby-Taarbæk Kommune: 64 point.
• Furesø Kommune: 57 point.
• Rudersdal Kommune: 54 point.
• Halsnæs Kommune: 53 point.
• Gribskov Kommune: 48 point.
• Hillerød Kommune 47 point.
• Helsingør Kommune: 46 point.