Bornholmere imod naturnationalpark: Almindingen er alle mands eje

Biologernes verden mødte virkeligheden, da Naturstyrelsen Bornholm mandag inviterede til debat- og orienteringsmøde på Christian Xs Vej i den del af Almindingen, der kaldes Østre Indlæg.

Her ligger i forvejen Bisonskoven, som er en del af et europæisk avlsprojekt,  og det er denne del af skoven der er udpeget til at danne rammen om en kommende naturnationalpark på Bornholm.

Og det er, at dømme efter reaktionerne, ikke en plan der bliver mødt med udelt begejstring af bornholmerne.

Over 60 mennesker var mødt op i skoven, og Søren Friese nåede dårlig nok at byde velkommen og redegøre for projektets baggrund og områdets historie, før spørgsmålene brød løs.

– Vi befinder os midt i en klima- og en biodiversitetskrise, og det er kun naturen selv der kan skabe et hjem til alle de arter som er blevet hjemløse, sagde Søren Friese.

– Men hvad er det for nogle hegn, I vil sætte op, lød det første spørgsmål. Netop spørgsmålet om hegning er et emne som optager både lodsejere, jægere og dyrevelfærdsorganisationer.

En anden kaldte planerne om en naturnationalpark for en decideret katastrofe, en tredje betegnede projektet som topstyring af værste skuffe og en fjerde betegnede planen om at åbne parken allerede om to år for hastværk.

Det lød ikke så hårdt, som det måske ser ud på skrift, men det var tydeligt, at Almindingens naboer og brugere var stærkt repræsenteret, og at tanken om et stort areal omgivet af vildthegn havde sat sig på tværs hos mange af dem.

En af dem var Jan Pedersen, som avler kødkvæg på Dyndevej i den kommende naturnationalparks østlige udkant. Han var, fortalte han til Tidende, kommet til mødet, fordi han frygtede hvad et højt vildthegn vil gøre ved dådyrenes adfærd omkring Almindingen.

– Hvad sker der med dådyrene, når de hegner skoven ind? Jeg risikerer at de river mit hegn ned, hvis de ikke kan komme ind i Almindingen, det har de allerede gjort to gange, sagde Jan Pedersen, der ikke er ubetinget fan af udsigten til at blive nabo til en naturnationalpark.

Det samme gjaldt Henriette Jensen, der driver med travheste i området op til naturnationalparkens sydlige grænse.

Hun har brugt Almindingen i hele sit liv, og for hende er alt hvad der hedder indhegning  og indskrænkning af den offentlige adgang stik imod de oprindelige hensigter med den store skov midt på Bornholm.

– Jeg har været her hele mit liv, og jeg ved, at Almindingen betyder alle mands eje. Idéen om at hegne den nye naturnationalpark er en katastrofe. Bisonhegnet er en katastrofe, lød det fra Henriette Jensen, og hun var ikke alene.

Søren Friese var nemlig så uforsigtig at foreslå en hurtig håndsrækning blandt de fremmødte, som viste at halvdelen var imod eller skeptiske overfor den nye park.

Inden forsamlingen begav sig ud på en fem kilometer lang tur gennem den kommende naturnationalpark opfordrede skovrideren derfor alle de kritiske røster til at skrive om deres bekymringer til Naturstyrelsen.

– Naturnationalparken er ikke til diskussion. Det er regeringen og dens støttepartier der har besluttet, at den skal ligge her. Men hegn, indkørsler, hvilke slags græssere, der skal være og så videre, det er alt sammen noget vi kan tale om, sagde Søren Friese.

Naturnationalparken i Almindingen skal efter planen indvies i 2023.

ALMINDINGEN

Navnet Almindingen findes første gang i de skriftlige kilder i 1543, som betegnelse for den skovklædte del af højlyngen, der var det store fælles græsningsområde, der fyldte det meste af det indre Bornholm.  Almindingen betyder  ”Skov, mark eller hede, som ikke er særlig ejendom, men som bruges og ejes i fællesskab, eller som ejes af kongen”.

Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside