– Der er den fantastiske natur, selvfølgelig, men der er også meget variation. Jeg har mødt mange unge mennesker som mig selv, der er involveret i projekter som dette eller er i gang med at åbne et eller andet. Jeg har fået masser af lokale venner, hvilket er noget, som jeg ikke havde forventet.
David Harrisons Schengen-opholdstilladelse udløber imidlertid med udgangen i august. Dermed er han tvunget videre, og det passer ham egentlig fint.
– Jeg har lært meget om mig selv, og der er meget mere af verden, jeg ikke har set. Planen er ikke at have en plan, men jeg kunne godt tænke mig at besøge Indien, Nepal, New Zealand og Sydamerika. Måske Japan.
Rejseplanerne er usikre, men David Harrison er sikker på en ting. Han vender tilbage til journalistikken.
– Som journalist har jeg indset, at man ikke kan komme af med 'the hunger'. Det oplevede jeg tydeligt i Ukraine. Og jeg har fået en del følgere gennem årene på BBC, som stadig følger mig på Twitter, selv om jeg ikke længere er på BBC. De følger mine rejser i stedet. Og det er virkelig dejligt, for jeg elsker at dokumentere, uden nødvendigvis at rapportere. Jeg kan ikke lade være. Det er en del af den, jeg er, siger han.
Jeg vil finde en bedre balance