BBC-journalisten David gik ned med stress. Nu høster han tomater i Rutsker

På et økologisk jordbrug i Rutsker ser det ud, som om David Harrison endelig har fundet den ro, som den stressramte, britiske journalist rejste ud i verden for at finde.

Den britiske journalist David Harrison kan ikke sidde stille. Hvis han ikke løber langdistanceløb eller cykler, arbejder han. Og som journalist kan man i dag arbejde konstant, hvis man ikke kan finde ud af lægge mobiltelefonen væk.

Den lektie lærte Dave, som han kaldes til daglig, på den hårde måde. Den 32-årige BBC-journalist har været på hele sit liv. Det ligger i hans natur, siger han. Som type er han ekstremt udadvendt, venlig, velformuleret, med typisk engelsk sans for let konversation og humor.

David Harrison er født og opvokset på den britiske ø Isle of Man mellem England og Irland. Øen er på størrelse med Bornholm, men med dobbelt så mange indbyggere. Efter tre år på universitetet i Newcastle vendte han tilbage til fødeøen som uddannet journalist og arbejdede et år som reporter på den lokale radiostation. Siden da har radio været hans foretrukne medie.

Når David Harrison beskriver sit tidligere liv, lyder han som enhver arbejdsgivers drøm om den perfekte medarbejder.

Når dagens første historie var afleveret, gik han straks på jagt efter den næste, og den næste. Altid sulten efter nyheder. Om aftenen, når han havde fri, sad han på Twitter og fiskede efter flere nyheder, så han var opdateret til redaktionsmødet næste morgen.

På BBC's radiostation i Yorkshire blev det David Harrisons varemærke: At være ham, der kom først.

– Min chef sagde faktisk at jeg ikke behøvede at arbejde så meget, men jeg kunne ikke lade være, siger han.

Efter ni år i overhalingsbanen hos BBC Radio befinder den prisvindende journalist fra Isle of Man sig nu i et drivhus på Bornholm.

– Jeg brændte ud, siger han, direkte og uden omsvøb.

Et besøg hos lægen

David Harrison havde det egentlig fint, da han midt under coronanedlukningen bookede en tid hos lægen. De rystende hænder, de stramme nakkemuskler og stjernerne, der dansede for hans øjne, var imidlertid en smule bekymrende.

Efter en grundig lægeundersøgelse sagde lægen til David:

– Har du overvejet, om det kan være stress?

David Harrison måtte grave temmelig dybt, før han indså, at stress kunne være en mulighed.

– Jeg ser mig selv som et positivt menneske, altid happy, bubbly. Jeg har altid været meget aktiv, også socialt, og jeg har aldrig følt, at jeg var ved at drukne i arbejde. Jeg følte egentlig, at jeg var okay. Men langt inde prøvede min krop at fortælle mig, at jeg ikke var okay.

David Harrison indså faktisk først, at han pressede sig selv for hårdt, da han var totalt udmattet.

– Til sidst begyndte jeg at kollapse klokken otte om aftenen. Jeg følte hverken glæde ved at tage på arbejde eller ved at gå ud om aftenen og være social, og oveni det hele gik min forlovede og jeg fra hinanden, fortæller David Harrison.

Det var dråben.

Efter besøget hos lægen aftalte David Harrison med sin chef, at han stoppede. 1. september 2021 satte den unge brite kursen mod kontinentet i en autocamper, som indtil videre har bragt ham til – hold vejret – Schweiz, Frankrig, Spanien, Grækenland, Makedonien, Kosovo, Albanien, Montenegro, Kroatien, Bosnien, Serbien, Slovenien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Italien.

Efter Italien skulle David Harrison efter planen have rejst til Malta for at deltage i et bryllup. Men autocamperen brød sammen og står nu på et værksted ved Como-søen.

To uger som frivillig i Ukraine

David Harrisons trang til at rapportere fik ham dog til at fortsætte rejsen til Rumænien, hvor han opholdt sig i præcis de uger, hvor de russiske tropper invaderede Ukraine. David Harrison indrømmer, at fristelsen til at køre til det nærliggende hotspot blev for stor.

– Jeg var forfærdelig tæt på Ukraine. Og som journalist kan jeg ikke være så tæt på begivenhederne uden at forsøge at komme helt tæt på, siger han.

I to uger arbejdede David Harrison som frivillig i en humanitær organisation på grænsen mellem Rumænien og Ukraine, med afstikkere til Lviv.

Det gjorde indtryk at opholde sig i et land i krig.

– Situationen i Ukraine er absolut forfærdelig. De unge i den vestlige del af landet er fuldstændig som mig og andre unge – de vil gerne have en karriere og gå på vinbarer og kafferisterier. Nu lever de under krigsret, de skal blive i landet, og de skal være klar til at slås.

Selv om David Harrison opholdt sig langt fra den egentlige krigszone, gik luftalarmerne jævnligt, og David Harrison så unge mænd humpe rundt i byen med amputerede ben.

– Og så endte jeg faktisk med at lave et tv-indslag til BBC, fordi de kunne se, at jeg var derovre, siger han og ser lidt brødebetynget ud.

Fra Ukraine tog David Harrison til musikfestival i Albanien og videre til Grækenland. Han nåede også på besøg hos familien i England, inden han fortsatte sin rejse. Næste stop var København, en af David Harrisons absolutte favoritbyer på grund af den afslappede vibe. Besøget her faldt sjovt nok lige sammen med, at Tour de France-feltet blev sendt af sted på første etape, og den begivenhed måtte David, som er en stor cykelentusiast, selvfølgelig også rapportere fra. Dog kun på Twitter, hvor han kan findes på @DaveHarissonIOM.

'I England er der et stigma i forhold til mænd, der snakker om, hvordan de har det'

Planen er ikke at have en plan

På Bornholm ser det ud, som om David Harrison endelig har fundet den ro, han rejste ud i verden for at finde. I disse dage høster den energiske englænder tomater og zucchinier i en af Hammerslys fem polytunneller. En polytunnel er en flytbar plastictunnel, der holder på varmen, så man kan dyrke grøntsager, urter og blomster der, hvor jorden er bedst – og det er lige præcis det, man er specialiseret i på Hammersly, det økologiske jordbrug i Rutsker, der drives af foreningen Øko Bornholm.

David Harrison er nyeste mand på holdet af frivillige. Han har, ligesom de øvrige på holdet, fundet stedet på app'en Workaways, der er målrettet rejsende, der ønsker at bytte deres arbejdskraft for kost og logi. Workaways er en billig måde at rejse på, samtidig med man kan støtte et godt formål og møde ligesindede fra hele verden.

Egentlig havde David Harrison en plan om at slå sig ned i København.

– Jeg har altid gerne villet bo i Danmark. Jeg er kommet her hele mit liv. Jeg elsker den afslappede stemning, der er en skøn wining-and-dining-kultur, og København er mere afslappet end de fleste andre byer, jeg har besøgt.

Samtidig havde David Harrison en drøm at genskabe forbindelsen til naturen.

– Jeg har vandret før og set masser af natur, så det var ikke natur på den måde – det var mere et behov for at skrue lidt ned for rejseaktivitetene og arbejde med noget naturligt i en periode og tilbringe tid udenfor.

David Harrison kendte ikke noget til Bornholm, da han ankom til øen 30. juni. Han blev samlet op i lufthavnen af Emilie Ulrik-Petersen fra Hammersly, og siden har han arbejdet i marken, høstet og plantet og pakket og gjort grøntsager klar til markedet.

Ønsket om at komme tæt på naturen er gået i opfyldelse, og David Harrison trives med arbejdet i Rutsker. Samtidig har det vist sig, at Bornholm har mere at byde på, end englænderen havde forventet.

– Der er den fantastiske natur, selvfølgelig, men der er også meget variation. Jeg har mødt mange unge mennesker som mig selv, der er involveret i projekter som dette eller er i gang med at åbne et eller andet. Jeg har fået masser af lokale venner, hvilket er noget, som jeg ikke havde forventet.

David Harrisons Schengen-opholdstilladelse udløber imidlertid med udgangen i august. Dermed er han tvunget videre, og det passer ham egentlig fint.

– Jeg har lært meget om mig selv, og der er meget mere af verden, jeg ikke har set. Planen er ikke at have en plan, men jeg kunne godt tænke mig at besøge Indien, Nepal, New Zealand og Sydamerika. Måske Japan.

Rejseplanerne er usikre, men David Harrison er sikker på en ting. Han vender tilbage til journalistikken.

– Som journalist har jeg indset, at man ikke kan komme af med 'the hunger'. Det oplevede jeg tydeligt i Ukraine. Og jeg har fået en del følgere gennem årene på BBC, som stadig følger mig på Twitter, selv om jeg ikke længere er på BBC. De følger mine rejser i stedet. Og det er virkelig dejligt, for jeg elsker at dokumentere, uden nødvendigvis at rapportere. Jeg kan ikke lade være. Det er en del af den, jeg er, siger han.

Jeg vil finde en bedre balance

Den britiske reporter er desuden klar til at ryste posen i forhold til de emner, han vil rapportere om i fremtiden. I årene på BBC dækkede David Harrison tunge områder som narkokrig og anden organiseret kriminalitet på et niveau, der resulterede i anerkendelse og nationale priser. Det gav ham en personlig og faglig tilfredsstillelse, men stressreaktionen og de erfaringer, der fulgte i kølvandet på den fysiske udmattelse, har fået ham til at genoverveje måden, han vil arbejde på.

– Jeg vil forsøge at finde en bedre balance. Jeg er begyndt at meditere og skrive dagbog. Jeg vil også gerne blive bedre til at kommunikere. Jeg har altid været god til at snakke, men jeg kunne måske blive bedre til at snakke om det, hvis jeg hænger lidt med næbbet. I England er der et stigma i forhold til mænd, der snakker om, hvordan de har det, og jeg har været en glad person hele mit liv. Derfor har det også været svært for mig at forstå, at jeg overhovedet kunne have et problem. At jeg kunne være stresset. Jeg ignorerede simpelthen signalerne. Nu har jeg accepteret, at det er ok ikke at være "Mister Happy" hele tiden.