Alting bliver dyrere – men varmen er en undtagelse

Andre steder i landet lider varmekunder under eksploderende udgifter, men på Bornholm kan fjernvarmepriserne holdes i ro, fordi biomasse ikke bliver påvirket af de stigende energipriser.

Cifrene på elregningerne bliver større, affaldstaksterne stiger, og de forhøjede varmepriser i Rønne har skabt mange frustrationer de seneste år.

Findes der da ingen gode nyheder på energifronten? Jo, det gør der, mener de hos Bornholms Energi og Forsyning (Beof).

Energikrisen kunne have ramt bornholmerne endnu hårdere. I modsætning til mange andre steder i landet kan de bornholmske fjernvarmeselskaber holde priserne i ro. Beofs eget varmeselskab, Bornholms Varme, der leverer fjernvarme til forbrugere uden for Rønne, har ikke ændret på taksterne i det nye år, mens Rønne Vand og Varme kan sænke priserne, fordi den underdækning, der har tynget selskabet siden 2020, er ude af verden.

– Det er jo sindssygt positivt, når man ser på, hvordan andre fjernvarmeselskaber, som er mere afhængige af gas, andre fossile brændsler eller el, er ramt for øjeblikket, siger Beofs administrerende direktør, Claus M. Andersen.

– Både i Rønne og ude på øen er vi i stand til at holde priserne i ro. Det skal vi være glade for.

Specielt i Jylland findes der mange områder, hvor fjernvarmen er blevet en dyr fornøjelse. I flere byer kæmper med fordoblinger af prisen – eller det, der er værre.

– Det er jo voldsomme stigninger, vi ser rundt omkring på varmesystemerne. De ligger fra 30 og op til 580 procent. Nogen får regninger på 4.000-5.000 kroner ekstra om måneden. De priser, som vi engang troede, var meget stabile, fortæller noget om, at der sker noget i vores omverden, siger kommunikationschef Klaus Vesløv.

Og har I holdt taksterne fuldstændig i ro?

– Ja, krone for krone. Så de facto er der tale om et prisfald på grund af inflationen, siger Klaus Vesløv.

Flis og halm

Særligt fjernvarmeanlæg med naturgas som brændsel er ramt af prisstigninger, og bornholmere skånes, fordi de varmeværkerne bruger biomasse. De bornholmske fjernvarmekunder får primært opvarmet deres huse med flis og halm. I Rønne indgår affald fra Bofas forbrændingsanlæg i varmeproduktionen, mens gylle på biogasanlægget anvendes som brændsel i Aakirkeby-området sammen med flis.

– Jeg tror, at vi skal være glade for ombygningen til biomasse, siger Claus M. Andersen om kraftvarmeværket i Rønne, hvis primære blok i 2017 blev bygget om til at kunne køre udelukkende på træflis.

Ifølge Claus M. Andersen tyder det ikke på, at udgifterne til biomasse vil blive påvirket af de ellers meget volatile energipriser, da biomasse er mindre prisfølsom end el og de fossile brændsler. Også træflisen ser dog at blive en smule dyrere for Beof at købe fra fjerde kvartal af 2022. Forklaringen på det er, at transportomkostningerne stiger, da skibsbrændstoffet også koster mere.

Som et selskab, der også producerer el, må de stigende priser vel også gavne jeres økonomi?

– Det er fuldstændig korrekt. På de el-producerende dele sælger vi på spotmarkedet, og vi får selvfølgelig en større indtægt. Men de steder i koncernen, hvor vi bruger strøm, går det den anden vej, siger Claus M. Andersen.

Ubalance i mange år

Energiprisernes hop skyldes flere fænomener, der ikke alle direkte har noget med hinanden at gøre: Vandkraften i Norge kører på lavt blus, fordi vandstanden er lav i reservoirerne, 2021 var et år med mindre vind end normalt, og de politiske konflikter i Østeuropa har spillet ind på gaspriserne.

I flere lande er investeringerne i udvinding af energi flyttet fra fossile kilder til vedvarende, men den grønne omstilling tager lang tid at gennemføre, og det har skabt en ubalance i det samlede energisystem, pointerer Beofs direktør.

– Der er i øjeblikket en højere efterspørgsel end udbud, så der er en grundlæggende problematik. Den ubalance fortsætter lang tid endnu, så vidt jeg kan se. En af problematikkerne er hastigheden på udbygningen af vedvarende energi, uanset om det er solceller eller havvind. Det er af flere grunde nogle enormt langvarige processer, siger koncerndirektøren.

Mange steder i Europa forsinker eller forhindrer borgerprotester og klagesager anlagt af naturbeskyttelsesorganisationer store energiprojekter. Stigende forbrugerpriser er endnu en brik i det dilemma, der kan forventes at udspille sig i endnu højere grad i fremtiden.

– Som samfund bliver det en endnu sværere diskussion i årene fremover, for det bliver en kamp mellem natur og klima. Hvad skal man prioritere højest? Og nu kan vi se, at økonomien for forbrugerne også kommer ind i billedet, siger Claus M. Andersen.

Fjernvarmepriser på Bornholm

De bornholmske fjernvarmeselskaber var i 2021, inden de voldsomme stigninger andre steder, blandt landets ti procent dyreste.

Varmekunder i et hus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh betaler hos Bornholms Varme lige over 19.000 kroner om året. Sådan bliver det også i 2022.

RVV's kunder betalte et par hundrede kroner mere, men kan i år se frem til et prisfald på over 4.000 kroner.

Hos øens sidste fjernvarmeselskab, det uafhængige Pedersker Fjernvarme, der fyrer med træflis, lå varmeprisen for en standardhusstand på 20.640 kroner i fjor.