Søndag tidlig morgen skal tredje og sidste etape på 50 km klares, og hovedparten af de 274 tilmeldte marchgængere vil modtage medaljen, der dette år har Lilleborg som medaljemotiv.
I år er der 86 af de deltagende der er med for første gang, mens Svend Jørgensen fra Brande er feltets mest erfarne gænger - han har nemlig været med samtlige 48 gange.
Han deltog første gang i 1976, og vil således have gået i alt 6.000 kilometer på Bornholm, når årets march er overstået.
– Rigtig godt gået, og vi er stolte af at kunne byde Svend velkommen igen, lyder det fra Rikke Ellebye Larsson i en pressemeddelelse.
På årets march går Connie Fehrend fra Smørum desuden med for 30. gang, ligesom Henning Munch Larsen fra Helsingør går med for 40. gang.