1. maj-taler tog kun et kvarter

1. maj-taler tog kun et kvarter
Thomas Thors. Foto: Jacob Jepsen
| 2. MAJ 2021 • 07:20

2. MAJ 2021 • 07:20

POLITIK

Igen i år blev arbejdernes internationale kampdag 1. maj holdt med en tv-transmission uden publikum på Bornholm.

Fra klokken 15 og knap et kvarter frem sendte TV2 Bornholm fire politiske taler live fra Amtmandsgården i Rønne.

Her talte borgmester Thomas Thors (S) først i omtrent tre minutter, hvorefter Joan Prahl Parente (SF), Morten Riis (Ø) og Jonna Nielsen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation hver holdt deres taler, som også var ganske korte.

1. maj-arrangementet var således overstået, inden der var gået et kvarter.

Borgmester Thomas Thors startede sin tale med at rose både danskerne og regeringen for håndteringen af coronakrisen.

– Det er lykkes at begrænse smitten, så ikke mange flere er kommet til at opleve sygdom og død. Krisehåndteringen afspejler på mange måder de gode sider ved det velfærdssamfund, vi i fællesskab har skabt. Det er ikke naturgivent, at den danske befolkning bredt bakker op om regeringens og sundhedsmyndighedernes opfordring til at holde afstand, spritte af, undgå større forsamlinger og lade sig teste i stort omfang. Men det har vi gjort. Det, vi oplever, er det, Mette Frederiksen gang på gang har slået fast; samfundssind. Vi tager hver især ansvar for hinanden og for fællesskabet. Vi forstår at respektere, at vi i den udsædvanlige situation skal underkaste os indskrænkninger i vores livsudfoldelse. Vi oplever en regering og et folketing, der pumper milliarder efter milliarder ud i samfundet for at holde hånden under udsatte virksomheder og deres medarbejdere. Et usædvanligt og dristigt tiltag, men helt i overensstemmelse med de værdier, vores velfærdssamfund er bygget på, sagde Thomas Thors.

Talerne kan fortsat ses på TV2 Bornholm.