Nødråb giver resultat: Nu skal Kim Christiansen til kaffemøde

Efter det kom frem i medierne, at boligbyggeriet på det tidligere gymnasium er gået i stå, har entreprenør Kim Christiansen hørt fra regionskommunens Byg, og han er også inviteret til kaffemøde.

På kort tid er to store boligbyggerier i Rønne gået i stå. Først meddelte ejeren af Østre Skole i Rønne, at ombygningen af den tidligere folkeskole til blandt andet 114 boliger er sat på pause på grund af stigende renter og dyrere byggematerialer. Få dage senere fulgte entreprenør Kim Christiansen trop med en melding om, at hans byggeri af boliger i det tidligere gymnasium i Rønne er gået i stå. Han forklarer det med langvarige uenigheder med kommunens byggesagsbehandlere om den lokalplan, der gælder for byggeriet.

– Det største problem er, at der er så mange udeståender og divergenser om, hvordan det her byggeri skal se ud. Men det største problem er, at Byg ikke svarer på henvendelser. Hverken på breve eller mails, sagde han, da han fortalte om sagen her i Tidende.

Sagen har fået meget opmærksomhed og efter sit nødråb i medierne, har Kim Christiansen hørt fra Byg, som har rykket for nogle småoplysninger, så de kan komme videre med nogle ting.

– Det er stort. Så har det da hjulpet lidt, det vi har sagt.

Derudover er han blevet inviteret til et kaffemøde hos kommunen.

– Så mon ikke vi finder ud af at få styr på nogle ting. Begge parter skal jo altid give sig lidt. Der er flere muligheder. Der er også den mulighed, at man kan lave et tillæg til lokalplanen, hvor man retter de her ting på plads. Så kunne de have sagt til mig for et halvt år siden, at det var det, der skulle til. Men det er først, når jeg går i medierne, der sker noget, siger Kim Christiansen.

Ombygninger på en anden måde

Sagen har også opnået politisk bevågenhed, og i et opslag på Facebook udlægger forperson Helle Munk Ravnborg (EL) fra natur-, miljø- og planudvalget den, som hun har fået den beskrevet. Det gør hun, efter at DR Bornholm i tirsdags bad hende om at kommentere sagen, da havde hun ikke havde tid til at sætte sig ind i den.

Den begynder med, at der i juni 2021 bliver vedtaget en lokalplan for boliger i det gamle gymnasium. En lokalplan, Kim Christiansen selv leverede væsentligt input til i form en projektbeskrivelse, der viser, hvordan bygningen vil komme til at se ud. Næste skridt er byggetilladelsen, som ifølge Helle Munk Ravnborgs oplysninger blev søgt i november 2022.

"Dertil kommer, at der nu er ønsker om at foretage ombygningen på en anden måde, end sådan som projektet er beskrevet i lokalplanen. Jeg har ikke den detaljerede indsigt i, i hvor høj grad det oprindelige og det nu påtænkte projekt afviger fra hinanden. Små – konstruktionstekniske – afvigelser vil nok aldrig kunne undgås, men jeg kan dog forstå, at det også handler om placeringer af kviste, altaner og den slags – altså noget, der kan have stor betydning for en bygnings udtryk, for indkig til naboer m.m. Og alt sammen noget, der er reguleret i en lokalplan", skriver Helle Munk Ravnborg.

Hængt ud for at passe deres arbejde

Inden lokalplanen blev vedtaget, var den i offentlig høring, hvor naboer og andre berørte havde mulighed for at udtale sig om og gøre indsigelser mod projektet. Hvis projektet nu er ændret væsentligt, kunne man ifølge Helle Munk Ravnborg godt indvende, at naboer og andre berørte skulle have mulighed for igen at give deres holdning til kende.

"Under alle omstændigheder, kan det jo ikke være op til bygherre alene at vurdere, om sådanne afvigelser fra lokalplanen blot skal tillades, eller om de nødvendiggør et tillæg til lokalplanen", lyder det fra natur-, miljø- og planudvalgets forperson.

Hvis et byggeri ikke lever op til lokalplanen, er det ifølge hende byggesagsbehandlernes embedsfaglige pligt at påtale det, både i respekt for kulturarven og for helt almindelige demokratiske og retslige principper.

Helle Munk Ravnborg synes, situationen omkring gymnasiet er ærgerlig.

"Det ville være dejligt med et udbud af nogle superattraktive boliger i Rønnes historiske centrum, ombygget af en lokal bygherre og til gavn for hele det bornholmske samfund", skriver hun.

Men hun synes også, det er ærgerligt, at kommunens byggesagsmedarbejdere bliver hængt ud for at passe deres arbejde, som er det, hun oplever.

"Det, at hænge medarbejdere ud, i stedet for blot at stå ved, at forholdene har ændret sig, og man nu ønsker et projekt, der afviger fra det, der er lokalplanlagt for, og så tage sagen videre derfra, er på ingen måde noget, der fremmer trivslen hos en allerede meget presset byggesagsafdeling, der også i 2022 oplevede en voldsom stigning i antallet af nye byggesager", skriver Helle Munk Ravnborg.

Altid samme undskyldning

Kim Christiansen har ikke læst Helle Munk Ravnborgs opslag på Facebook, og han afviser, at hans projekt for det tidligere gymnasium adskiller sig væsentligt fra det, der står i lokalplanen.

– Jeg har fået en skrivelse fra hendes egne medarbejdere i Plan, der siger, at det overholder lokalplanens principper, men det kan være, der er kommet nye boller på suppen. Det skulle ikke undre mig, siger han til Tidende.

Ifølge ham havde mange af problemerne været undgået, hvis Byg havde været repræsenteret, da lokalplanen blev lavet, så der ikke havde været uenighed om fortolkning af lokalplanen.

– Da jeg købte gymnasiet, blev det aftalt med kommunens direktion og borgmesteren, at man sideløbende med planen skulle udarbejde en byggetilladelse, for det hastede åbenbart voldsomt at få de her boliger op at stå. Når man så spurgte Byg, om de kunne sende en medarbejder, så svarede de ikke – som sædvanlig, siger han.

Det samme var ifølge Kim Christiansen tilfældet, da man i forbindelse med projekteringen af byggeriet bad om at have en medarbejder fra Byg på sidelinjen, som kunne sikre, at lokalplanen blev overholdt, eller at der blev søgt dispensation, hvis det var nødvendigt.

– Igen svarede de ikke og sendte ikke en medarbejder. Vi hørte intet fra dem, siger han.

Kim Christiansen fortæller, at ansøgningen om byggetilladelse blev sendt ind omkring 15. juni.

– Vi hørte ingenting, der skete ingenting. Der gik seks måneder, inden Byg fandt på at sætte en medarbejder til at behandle sagen. En af årsagerne, til at det går så langsomt, er, at de ikke ved, hvordan de skal finde rundt i de her ting. Deres undskyldning er altid, at det ikke er fyldestgørende oplysninger i ansøgningen. Det er professionelle ansøgere, og fordi de ikke forstår ansøgningen, skal de ikke skyde på alle andre, siger Kim Christiansen.

Projekt skal hænge økonomisk sammen

Som han ser det, er formålet med lokalplanen at beskytte det særlige miljø i Rønnes bymidte. Udadtil må man ikke lave så meget om på bygningerne, men ind til eget gårdrum kan man slække lidt mere på tøjlerne.

– Det er det, vi har gjort, siger han.

Ifølge Kim Christiansen er der uenighed om ting som antallet af tagvinduer og kviste, hvor han og Byg fortolker lokalplanen forskelligt.

– Det er sjældent, det har været så trægt med at få lov til at lave nogle fornuftige lejligheder, siger han.

Grundlæggende mener Kim Christiansen, at et boligbyggeri som hans burde have højest mulige prioritet. Da han købte det tidligere gymnasium, lå det som en tom zombiebygning, og han mener, at det ikke er en almindelig byggesag, men nærmere en samfundsmæssig vigtig opgaven som skal prioriteres.

– Hvis kommunen ikke kan forstå det, stopper jeg med at lave boliger på Bornholm og tager til København. Det er en 10 gange bedre forretning. Jeg ved godt, at Byg er ligeglad med økonomi, men vi skal gerne skrue et projekt sammen, som efterfølgende hænger sammen for os investorer, så vi kan forrente de millioner, vi har investeret, på fornuftig vis. Man kan se, hvad der er sket på Østre Skole. Vi holder trods alt skruen i vandet og bygger lejlighederne, som vi har lovet, siger han med henvisning til, at et byggeprojekt på den tidligere skole, som skulle laves om til lejelejligheder, er blevet sat på pause af bygherren, fordi priserne på byggematerialer er steget voldsomt.