'Hvorfor skal man lave et hus, der ødelægger det for alle andre?'

Et stort hus er ved at blive opført på Strandvejen i Sandvig, og det frustrerer naboerne. Igennem flere år har de forsøgt at få byggeriet gjort mindre, og deres sidste håb er nu, at Byggeklageenheden i Viborg giver dem medhold i deres klage. Bygherren og Byg afviser naboernes kritik.

– Sagen er ikke afsluttet endnu.

Sådan siger Charlotte Kofoed Westh, som er nabo til et stort enfamiliehus, der lige nu er ved at blive opført på Strandvejen i Sandvig. Huset er 9,2 meter højt og kommer til at være på 261 m2 plus kælder og en øvre og nedre terrasse.

– Det er gigantisk, og vi føler os meget overbegloet, så jeg ved ikke, om vi er nødt til at sætte et 10 meter højt hegn op, siger hun.

At der er tale om et stort hus er også gået op for Jens Kristensen, som er medejer af et hus på den anden side af nybyggeriet.

– Det ser endnu værre ud end det, vi havde set på visualiseringer. Det er endnu større og endnu mere grotesk, og hvordan man kan påstå, at der ikke er indkigsgener og skyggeindfald, kan vi ikke forstå.

– Det virker uforståeligt, at det her er, hvad man skal tåle, siger han.

Naboerne til det store hus føler sig overbegloet.

Rodet forløb

Naboerne har kæmpet en årelang kamp mod byggeriet.

Det hele begyndte med, at det daværende hus på grunden blev solgt for 2.850.000 kroner den 29. juni 2020. Køber valgte derefter at rive huset ned og i januar 2021 søge om byggetilladelse til at opføre et nyt stort hus, som er mere end tre gange så stort som det gamle, som var på 86 m2.

Efterfølgende fulgte et rodet forløb, hvor Byg valgte at godkende byggeansøgningen, men måtte trække den tilbage igen, da der ikke var blevet lavet en nabohøring.

Da Byg i anden omgang godkendte byggeansøgningen, var Charlotte Kofoed Wesths høringssvar ved en fejl ikke blevet medtaget, og derfor måtte byggeansøgningen igen trækkes tilbage.

Og da Byg for tredje gang godkendte byggeansøgningen, valgte naboerne at klage til Byggeklageenheden i Viborg, som så besluttede at sende sagen til genbehandling i regionskommunen.

Den 10. januar 2023 gav Byg for fjerde gang en byggetilladelse til bygherren. Denne gang med en betingelse om, at begge terrasser skal have et højere værn, og at det skal være med materialer, som ikke er gennemsigtige.

Byg: Hus afviger ikke

Tidende har set byggetilladelsen, og af den fremgår det, at Byg vurderer, at projektet falder udenfor byggeretten. Det gælder både for husets højde og afstand til skel.

Alligevel har Byg valgt at give byggetilladelsen, og det er sket på baggrund af en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, herunder ejendommens ubebyggede arealer.

Med i helhedsvurderingen er etageantal, bygningshøjde og bygningens størrelse (etageareal) og bebyggelsesprocent samt bygningens arkitektur og omfang. Byg har konstateret, at der ikke skulle være noget særligt ved huset, som skiller sig ud.

"Det er Bygs vurdering, at det ansøgte enfamiliehus ikke afviger fra, hvad der er sædvanligt i området", lyder Bygs vurdering og henviser blandt andet til, at der findes lignende store byggerier som eksempelvis Hotel Nordlandet samt de dertilhørende lejligheder.

Naboerne mener dog, at et hus og et hotel er to meget forskellige ting.

– Vi tænker lidt, hvad er det, der foregår, for man kan da ikke sammenligne et hus med et kæmpe hotelbyggeri?, siger Jens Kristensen, som heller ikke giver meget for betingelsen om at sætte en større afskærmning op ved de to terrasser.

– For så bliver deres byggeri jo bare endnu større.

Føler sig kørt over

Charlotte Kofoed Westh har ikke opgivet kampen for at få stoppet byggeriet, men hun frygter, at selvom Byggeklageenheden i Viborg igen skulle sende sagen til genbehandling i regionskommunen, vil det ikke nytte så meget.

– Huset er jo ved at blive bygget, og når det først står der, så bliver det nok svært at få det væk igen, siger hun og fortæller, at hendes frygt er, at kommunalbestyrelsen ender med at lovliggøre huset, selvom det skulle vise sig, at det er bygget ulovligt.

– Vi er lidt nogle desillusionerede borgere, som ikke mener, at der er andre end bygherrens interesser, der bliver tilgodeset her, siger Charlotte Kofoed Westh.

Det samme mener Jens Kristensen.

– Vi føler bare, at der er et system, der kører os henover. Alt kører efter en maskine, hvor alt bliver besluttet hen over hovedet på os.

Overvejer at flytte

Charlotte Kofoed Westh har ejet sit hus på Strandvejen i Sandvig i 17 år sammen med sin mand Peer Brian Westh. De seneste år har der dog været langt mellem besøgene i huset grundet byggesagen.

– Jeg har haft en del søvnløse nætter, for det har føltes som et overgreb, siger hun og fortæller, at glæden ved at tage til Sandvig derfor er forduftet.

Også for Jens Kristensen har frustrationen over forløbet gjort, at han ikke har besøgt byen så tit som tidligere.

– Vi kan ikke gennemføre en normal ferie under de vilkår, når vi bor klods op af et kæmpe hus, som kan se direkte ind i vores privatsfære, og som giver voldsomme skyggegener, siger Jens Kristensen, som sammen med sine søskende overvejer at gå rettens vej for at få erstatning, hvis det store nybyggeri får lov til at forblive, som det er.

– Der er sket et så stort tab af herlighed, og en eventuel handelspris for vores hus er faldet drastisk, at vi nok vil gå den civile domstolsvej og søge erstatning og kompensation for alt det, vi har tabt.

– Og så kan det være, at vi må sælge og finde et andet hus, der er bedre at være i, siger han.

Begge naboer slår dog fast, at de ikke har noget imod, at der bliver bygget et nyt hus.

– Jeg kan godt forstå, at de ville rive det gamle hus ned og lave et nyt, men hvorfor skal man lave et hus, der ødelægger det for alle andre? spørger Jens Kristensen.

Bygherren afviser kritikken

Tidende har forholdt kritikken fra naboerne for bygherren af det nye store hus på Strandvejen i Sandvig.

Tidende har spurgt bygherren, hvorfor byggeriet er blevet sat i gang, når Byggeklageenheden i Viborg endnu ikke er kommet med en afgørelse på klagen fra naboerne vedrørende byggetilladelsen fra 10. januar 2023.

Tidende har også spurgt, hvordan bygherren har forsøgt at vise hensyn til naboerne i forbindelse med byggeriet af huset (i forhold til indkigsgener og skyggegener).

Afslutningsvis har Tidende spurgt, hvordan bygherren forholder sig til den store modvilje mod huset, som er blevet ytret på facebookgruppen "Allinge-Sandvig".

Tidende henvendte sig til bygherren fredag formiddag og fik svar fredag aften fra Peter Johansen, som har svaret følgende i en skriftlig mail:

"Jeg har forsøgt at forholde mig til dine spørgsmål og her er hvad jeg har kunnet nå at svare med kort varsel.

Vi har aldrig haft anden hensigt end at bygge en tidssvarende bolig i henhold til den byggetilladelse, vi og vores lokale arkitekt har fået. Vi kunne ønske at huset kunne får lov at blive færdigt og blive beklædt med de planlagte naturmaterialer og at den integrerede beplantning på væg og tag kunne etableres, før en vurdering fandt sted.

Vores rådgivere holder sig naturligvis til den givne byggetilladelse som er givet af BRK og at der er klaget over BRKs tilladelse, klager som BRK i øvrigt har afvist, har ikke opsættende virkning for byggeprocessen har myndigheden afgjort. Byggeriet har været i høring adskillige gange, som jo er en normal proces som udelukkende er styret af BYG I BRK og som vi er oplyst om skal tage højde for alle de ting vi skal leve optil i forhold til lovgivningen herunder skygger og indblik som forvaltes af BRK. Huset er i øvrigt orienteret mod havet ikke mod naboerne."

Byg svarer på kritikken

Tidende har fremlagt naboernes kritik af byggesagsbehandlingen for leder af Byg Jacob Sten Jensen.

Tidende har stillet følgende spørgsmål:

Hvorfor har Byg valgt at godkende byggeriet, selvom byggeriet ikke overholder byggeretten?

Er Byg bekendt med, at byggeriet er gået i gang, selvom naboerne har klaget til Byggeklageenheden i Viborg?

Hvorfor henviser Byg til et hotel, når der gives eksempel på, at lignende huse er blevet opført i området? Er der da ikke forskel på et hus og et hotel?

Derudover har Tidende fremlagt naboernes udsagn om, at de har mistet tilliden til regionskommunens byggesagsbehandling.

Jacob Sten Jensen har svaret følgende i et skriftligt svar på mail:

"For at kunne svare bedst muligt på dine spørgsmål, er jeg først nødt til at klargøre begrebet ”byggeret”. Det er ret afgørende i denne sag.

Byggeretten er retten til at opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes. Byggeretten indebærer, at kommunen ikke kan nægte at godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten.

Hvis en bygning ikke kan opføres i overensstemmelse med byggeretten, skal bygningens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges ved en helhedsvurdering. Som fremgår af Bygningsreglement BR18 kapitel 8. Størstedelen af de ansøgninger, vi modtager i Byg, er uden for byggeretten (kan ikke opføres i overensstemmelse med byggeretten) – der er intet usædvanligt i det.

I helhedsvurderingen indgår blandt andet et forhold, som f.eks. at kommunen skal vurdere, at bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området. Det er derfor, at der i byggetilladelsen er redegjort for, at bl.a. hævede opholdsarealer og tagterrasser er normalt i området, og her fremgår det, hvor det er og om det er en bolig eller erhvervsbyggeri, fordi de forventelige gener kan være større ved erhvervsbyggeri end ved boligbyggeri. Men essensen er, at i det pågældende område er det sædvanligt med hævede opholdsarealer og tagterrasser. Henvisningen til hotel Nordlandet er derfor en henvisning til, hvad der er ”normalt” i området i forhold til terrasser. Deres terrasser indgår sammen med de øvrige ejendomme med terrasser i området i kommunens vurdering om, hvad der er sædvanligt eller ej med terrasser i området.

Med hensyn til at der forsat bliver bygget, så har klagerne ikke haft opsættende virkning. Det er udelukkende Planklagenævnet og/eller Byggeklageenheden, der vurderer om hvorvidt en klagesag skal have opsættende virkning eller ej. Det betyder, at ejer af ejendommen har en byggetilladelse og derfor må bygge, medmindre at Planklagenævnet og/eller Byggeklageenheden vurderer andet.

I forhold til citaterne, så har jeg jo stor sympati for borgerne i en situation som denne. Men som beskrevet for dig før, så er der tale om en vurdering/helhedsvurdering, der ikke er usædvanlig for området. Vi har set på, hvad der tidligere er givet tilladelser til, herunder jo også, om der er skabt præcedens for den slags ting i området. Borgerne er blevet hørt om projektet, og ligesom vi skal varetage borgernes interesser, så skal vi også varetage bygherrers. Vi skal jo netop være upartiske. Vores vurdering går derfor på, hvad er sædvanligt for området."

Huset debatteres på Allinge-Sandvigs facebookgruppe

Det er ikke kun naboerne, som ikke bryder sig om det 261 m2 store hus, som er ved at blive bygget på Strandvejen i Sandvig. På den offentlige facebookgruppe Allinge-Sandvig, som har 5.000 medlemmer, er huset blevet debatteret i den forgangne uge.

Henrik Ambus har lavet et opslag, hvor han skriver: "Før kunne vi gå langs Strandvejen og på gode dage se til Christiansø. Hvor ender det her i vores ellers så idylliske sandvig, hvor vi er så afhængige af gæster og dejlige lokale."

Der er i skrivende stund 72 kommentarer til opslaget, og langt de fleste er kritiske over for byggeriet af det store hus. Blandet andet bliver der skrevet: "Sindssygt", "Endnu en øjebæ", "Skandale. Ødelægger kystlinjen.", "Skræmmende grimt for kystlinie", "Skandaløst, troede der var blevet afslag på at bygge denne hæslige mastodont! Stakkels naboer!", "Endnu et firkantet rædsel. Den natur turisterne kommer for at se, ødelægges gradvist af den slags klamp.", "Det må jo danne præcedens for hele kystlinjen."

Der er dog også enkelte, som er positive over for huset. To kommentarer lyder således: "Den bliver nok pæn når det er færdig!", "Det ser da meget godt ud".

Se opslaget her