Naboer taber klagesager, men opgiver ikke kampen mod kæmpehus

Byggeklageenheden i Viborg har afvist klagerne fra naboerne til et nybyggeri på Strandvejen i Sandvig. Afgørelsen frustrerer naboerne, som dog ikke har tænkt sig at smide håndklædet i ringen, da de fortsat føler sig overbegloet af det 260,5 m2 store hus, som både har en nedre og øvre terrasse.

I årevis har et nybyggeri på Strandvejen 74 i Sandvig været en torn i øjet på naboerne Charlotte Kofoed Westh fra nummer 76 og familien Kristensen fra nummer 70 og 72.

Det hele begyndte med, at det daværende hus på Strandvejen 74 blev solgt for 2.850.000 kroner den 29. juni 2020. Køber valgte derefter at rive huset ned og i januar 2021 søge om byggetilladelse til at opføre et nyt stort hus, som er mere end tre gange så stort som det gamle samt 9,2 meter højt. Det faldt ikke i god smag hos naboerne, som i flere omgange har klaget til Byggeklageenheden i Viborg over, at regionskommunen har givet tilladelse til byggeriet.

– Vi føler det som et overgreb, at man kan få lov til at bygge et så stort hus lige op ad vores. Vi føler os meget overbegloet, siger Charlotte Kofoed Westh, som derfor klagede til Byggeklageenheden.

Hun havde håbet på medhold, da regionskommunen har givet en byggetilladelse, selvom projektet falder udenfor byggeretten, når det kommer til husets højde og afstand til skel. Regionskommunen valgte at give byggetilladelsen på baggrund af en helhedsvurdering, hvor kommunen har konstateret, at der ikke skulle være noget særligt ved huset, som afviger fra, hvad der er sædvanligt i området.

Vurderer ikke skønnet

Nu har Byggeklageenheden afgjort, at den ikke kan give medhold i klagen. Det betyder, at regionskommunens byggetilladelse fra den 10. januar 2023 står ved magt, og det frustrerer Charlotte Kofoed Westh, som især er vred på den måde, klagesystemet er bygget op på.

– Vores advokat sagde allerede til os for flere år siden, at Byggeklageenheden går ikke ind i kommunens skøn, den skal bare sikre sig, at kommunen har hørt alle parter. Men det synes jeg er latterligt, at vi har et offentligt klagesystem, som er ligeglad med, om byggeriet er hensigtsmæssigt, og at det føles som et overgreb for naboerne. Det er kun, når kommunen har klokket i de formelle regler, at hammeren falder. Det gør også, at jeg som borger føler, det fuldstændig ligegyldigt at klage, siger hun.

Af afgørelsen fremgår det da også, at: "Byggeklageenheden ikke kan tage stilling til kommunens skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier. Byggeklageenheden kan med andre ord ikke tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller om Byggeklageenheden er enig i skønnet."

Afventer skelforretning

Heller ikke familien Kristensens klage over byggetilladelsen og dermed helhedsvurderingen har fået medhold af Byggeklageenheden, netop fordi klageenheden kun kan forholde sig til retlige forhold og ikke kan tage stilling til kommunens skøn.

– Jeg er skuffet og ærgerlig, men dybest set havde vi nok ikke troet på et andet udfald, siger Jens Kristensen, som ejer husene på Strandvejen 70 og 72 sammen med sine to søskende. Familien har dog ikke smidt håndklædet i ringen endnu.

– Vi har kampgejst og mener stadig, at det rigtige udfald i denne sag kan finde sted, siger han og fortæller blandt andet, som klageenheden også er inde på, at der er igangsat en skelforretning, der skal afgøres af en landinspektør i foråret 2024. Der er nemlig ikke enighed mellem familie Kristensen og naboen i Strandvejen 74 om, hvor skellet ligger.

Byggetilladelsen er givet på det grundlag, som bygherren har oplyst, men hvis det forholder sig anderledes, kan det få stor betydning. Derudover kører der stadig en anden klagesag (kommunens afgørelse er også indbragt for Planklagenævnet), og endelig kan Byggeklageenhedens afgørelse indbringes for domstolene, hvilket skal gøres inden for seks måneder.

– Det kan godt være, vi ender med at gøre det. Det kommer an på, hvordan de andre sager udvikler sig, for det hele hænger sammen. Men vi er ikke afvisende overfor at gå til domstolene, siger Jens Kristensen.

Domstolene er sidste udvej

Charlotte Kofoed Westh afviser heller ikke at indbringe sit afslag fra Byggeklageenheden til domstolene, men hun er godt klar over, at det kommer med en pris.

– Min mand og jeg har seks måneder til at tænke os godt og grundigt om, om vi vil finde os i de her overgreb og det her byggeri og køre den helt til domstolene, eller om vi kaster håndklædet i ringen, fordi vi ikke gider bruge mere negativ energi på sådan en lortesag. Det er en stor skuffelse for os, at man ikke på retfærdig vis kan få vurderet sin klage, men skal tvinges til at bruge penge og krudt på domstolsbehandling. Men måske gør vi det for princippets skyld, siger hun.

– Ellers må vi selv sætte et 10 meter højt hegn op, og så kan naboen klage over, at de ikke længere kan overbeglo os.

Jens Kristensen har følt sig så provokeret af naboens byggeri, at han nogle gange i trods har tænkt på selv at ansøge kommunen om at bygge egne hus ni meter høje. Men det synes han langt fra er en god idé, hverken for ham selv eller for lokalområdet.

– Vores sag handler ikke kun om, at vi føler os generet af et byggeri. Det er på Bornholms og Danmarks kyststræknings vegne, at det kan ikke være rigtigt, man kan bygge sådan der og have regler, der tillader det.

– Der er vigtigere ting i livet end det her, men dette er dog væsentligt. For den naturperle, som Nordbornholm er, bliver langsomt, men sikkert ødelagt, hvis man tillader at bygge den slags huse. Forestil dig bare, hvis blot 10 procent af de mennesker, der bor på kyststrækningen gør det samme.

Tidende har henvendt sig til bygherren på Strandvejen 74, men har ikke fået svar tilbage inden redaktionens deadline.

Læs Byggeklageenhedens afgørelser på familien Kristensens klage her og Charlotte Kofoed Wesths klage her.

Charlotte Kofoed Wesths hus er det grå i forgrunden. Arkivfoto: Jesper Gynther