Bornholm førende i gammeldags sommerhusidyl
Ingen steder i Danmark er der flere historiske sommerhuse end på Bornholm.
Hvis drømmeferien er gammeldags sommerhusidyl, er der ingen grund til at bestille billet til Bornholmslinjen til det øvrige land. Ingen steder i Danmark er der flere sommerhuse, der er mindst 100 år gamle, end på Bornholm. Det fortæller Danmarks Statistik, der har kigget nærmere på landets sommerhuse.
Når det gælder antallet af sommerhuse, finder Bornholm ikke vej til top 10. Ifølge Danmarks Statistiks tal er der 4.219 sommerhuse på Bornholm. Det er cirka 2.000 færre end i Frederikssund, der indtager tiendepladsen over kommuner med flest sommerhuse. På førstepladsen ligger Odsherred med 24.184 sommerhuse.
Bornholm ligger heller ikke i top, når det gælder kommuner, hvor sommerhuse udgør den største andel af huse. På Fanø udgør sommerhusene 74 procent af det samlede antal huse, fortæller Danmarks Statistik. Herefter følger Odsherred med 70 procent og Gribskov med 56 procent. Her på øen er andelen 31 procent. Andelen af sommerhuse ses i forhold til enfamiliehuse, som hos Danmarks Statistik vil sige parcelhuse, et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse.
På landsplan er hvert tredje sommerhus bygget før 1970, men historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Dem definerer Danmarks Statistik som sommerhuse med mere end 100 år på bagen, og Bornholm er det sted i Danmark, hvor der er flest af dem, nemlig 636. Gribskov er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924.
På landsplan udgør de historiske sommerhuse kun 2,5 procent af det samlede antal sommerhuse, men her på Bornholm udgør de 15 procent. På Ærø er mere end hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration