Utæt BAT-bus lækkede olie

Brandvæsnet renser op på Rønnevej, Allinge. Video: Presse-fotos.dk
NOTITS | TRAFIK | Onsdag 22. marts 2023 • 17:00

Der blev onsdag eftermiddag konstateret oliespild på Rønnevej i Allinge, og brandvæsenet rykkede straks ud og rensede op.

– Jeg blev kontaktet af BAT, fordi en chauffør i en af busserne havde konstateret, at en forankørende bus dryppede olie, siger Klaus Rønne Jensen, som er indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen.

– Vi fik lokaliseret bussen på Rønnevej i Allinge, hvor den holdt stille og afventede BAT's mekaniker, som ville forsøge at reparere den på stedet. Den har nået at dryppe lidt olie mod Rønne, men jeg har været ruten igennem og vurderet, at det gør vi ikke mere ud af, selv om det godt kan se lidt drabeligt ud, når det regner og asfalten er våd.

Der er et sted, I har renset, er det, hvor bussen havde holdt stille?

– Ja, lige præcis. Der var noget i motoren, der havde løsnet sig, og så løb olien ud, selv om chaufføren stoppede motoren, og der har vi så renset op, siger Klaus Rønne Jensen. 



Følg debatten på facebook!
'JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND'
FÅ ABONNEMENT