Stævnet var en del af forberedelserne frem mod sommerens langbane DM, og de bornholmske svømmere viste lovende takter. I 70 procent af deres starter svømmede de personlige rekorder, og ud af 10 starter blev det også til to heatsejre.
Den største præstation leverede Filip Nielsen, der klarede endnu en DM-kravtid i 100 meter fri med tiden 57,76. Samtidig satte han ny bornholmsk juniorrekord på langbane i 200 meter fri, hvor han svømmede i tiden 2.09,61.
Dermed slog han Nicolai Almeborgs rekord fra 2018. Den lød på 2.10,18 og blev sat i Taastrup 13. maj 2018.
Dermed kunne Rønne Svømmeklub tage flere opløftende resultater med hjem fra Furesø frem mod sommerens mesterskaber.