Sociale medier slår 'nuet' ihjel

Skribenten overvejer konsekvenserne for vores oplevelse af tilværelsen, hvis alting skal tilrettelægges, præsenteres og afvente likes.

Filmen "Triangle of Sadness" indledes med to korte sætninger: "Act Now! Love Now!"

Men hvordan handler og elsker man nu? Nuet er dødt. Selv nærer jeg et fattigt håb om, at nuet bare er sat på pause.

Størstedelen af en hel børne- og ungdomsgeneration lever ikke i nuet! De lever for de reaktioner på det nu, der var. Det primære fokus bliver at dokumentere, dele og forme andres respons på egne levede oplevelser, mens de sker.

Tilrettelæggelse og selvpromovering

De lever ikke i nuet. De tilrettelægger nuet. Minutiøst. Nuet går til grunde i selvpromovering.

Mentalt fjerner de sig fra det, de står midt i: Livet! Oplevelser reduceres til et middel frem for et mål. Ubevidst og med dybe rødder i sociale mediers grundopskrift betragter vi os selv udefra. Det er ikke alene et livsvilkår forbeholdt børn og unge. Voksne betragter også sig selv udefra. Vores handlinger, måltider og ferier bliver kompositioner i sig selv. Vi tilrettelægger også vores nu.

For at vores nu og vores liv tager sig bedst muligt ud på en skærm. Vi er tilskuere i vores eget liv. Og til vores eget nu.

Jagten på anerkendelse

Vi hungrer efter anerkendelse, som vi blindt tror på findes i Likes. I dopamin. I rusen over, at hundreder af online bekendtskaber likede vores forevigede, tilrettelagte nu.

Likes, der tikker ind fra folk, som vi reelt ikke kender. De stjæler vores nærvær og vores nu. Den glæde vi burde føle i nuet udskydes og erstattes af de like-reaktioner, vi venter på. Det absurde er, at anerkendelse lever og ånder bedst i nære fysiske relationer. Lige her. Lige nu. Vi har skabt vores egen forsinkede behovspyramide.

Vi tror ikke på, at oplevelsen har fundet sted eller har værdi, hvis ikke vi tilrettelægger, foreviger og deler den. NU! Vores nu er blevet et tunnelsyn, som stjæler fokus fra det levede liv. Med dig som blind passager, som C.V. Jørgensen engang sang.

Tæt på og langt væk

I en nylig undersøgelse foretaget af DMJX spurgte man 600 unge mellem 18-35 år om deres sociale medievaner. En ung samlede det i én lille smuk bouillon-sætning: ”Mobiltelefoner tager dig tættere på folk, der er langt væk, men længere væk fra folk, der er lige her”.

Den amerikanske fodboldtræner og tv-kommentator Jimmy Johnson sagde: Forskellen på at være ordinær og ekstraordinær er det lille ekstra. Det er det lille ekstra, vi jagter i vores higen efter at dokumentere nuet. Nu. At være ekstraordinær i et opslag på et socialt medie er naivt. Hvert minut uploades der 16.000 videoer, hvilket svarer til 34 millioner i døgnet – alene på TikTok. Det er lige så usandsynligt at fremstå ekstraordinær online, som det er at vinde i Lotto.

Gidsler

Søren Schultz Jørgensen sammenfattede undersøgelsen fra DMJX. Han konstaterede, at undersøgelsen dokumenterer, at unge er gidseltaget af sociale medier.

75% af de adspurgte svarede, at de ikke engang bryder sig om sociale medier. De pisser tiden væk i indøvede automathandlinger. Jeg tror desværre også, at det gælder for resten af os.

Vi ved godt, hvad vi burde gøre! Vi gør det bare ikke! Mange har, som de unge fra undersøgelsen, dårlig samvittighed, mens vi skammer os over vores medieadfærd.

Sociale medier er skabt for at fastholde vores opmærksomhed. Den kamp skal vi tage op. På vores, på de unges og på børnenes vegne.

Vi må genvinde nuet. Act Now. Love Now.