Mystisk nedbrud var del af et mønster

Mindst 22 gange brød skibes gps-systemer ned i Østersøen i starten af sidste forår. Også fly over det meste af Europa oplevede gps-svigt. Kraftigt udstyr bag nedbruddet på færgen, siger ekspert til Politiken.

Det var kun en meget synlig ud af en lang række hændelser, da hurtigfærgen Express 1 den 24. marts sidste år blev forsinket i Rønne Havn i to timer og et kvarter, fordi færgens gps-system trods tredobbelt back-up pludselig ikke fungerede.

I det tidlige forår 2022 oplevede skibe i Østersøen mindst 22 gange fejl på deres gps-system. Da virksomheden Furuno, der producerer elektronik til søfartsbrug, kortlagde problemerne, kunne firmaet dokumentere 22 tilfælde indenfor kort tid.

Det skriver Politiken, der har fået aktindsigt i dokumenter om sidste års gps-nedbrud i Østersøen og andre danske farvande, blandt andet politirapporter.

Furunos undersøgelse viste samtidig, at problemet ikke begrænsede sig til gps-udstyr produceret af Furuno, der for eksempel ikke har leveret Bornholmslinjens udstyr.

Gps-nedbruddene sidste forår ramte ikke kun skibe, ligesom problemerne langt fra begrænsede sig til Østersøen. Også fly over store dele af Europa oplevede, at deres gps uden varsel gik ned, skriver Politiken på baggrund af en rapport fra Det Europæiske Agentur for Flysikkerhed.

Her skrev man allerede den 17. marts, en uge for Ystad-færgens nedbrud, at gps-nedbruddene "skal ses i den nuværende kontekst af Ruslands invasion af Ukraine".

Også usædvanligt mange skibe i Storebælt og på Kattegat oplevede sidste år, at deres gps-system pludselig svigtede. Politiken har talt op, at i alt 27 tilfælde blev rapporteret i 2022.

Mange myndigheder fulgte med

Hvad der præcist skete på Express 1 den 24. marts har været efterforsket af politiet. Politikens aktindsigt viser desuden, at også Rigspolitiet, begge de danske efterretningstjenester, politiet i Danmarks nabolande og flere andre myndigheder fulgte løbende med i realtid, mens færgen lå stille i Rønne og i tiden derefter.

Gps-nedbruddet på færgen skyldtes med stor sandsynlighed en meget kraftig gps-jammer. Også privatpersoner kan købe små gps-jammere, men de har slet ikke rækkevidde nok til at lamme en 122 meter lang færge med gps-installationer monteret adskillige steder og med tredobbelt back-up af hele systemet.

– En lille gps-jammer i en lastbil er slet ikke kraftig nok til at påvirke hele færgen. Jeg er tilbøjelig til at sige, at der må have været en gps-jammer på færgen den dag, men det har i så fald været en kraftig jammer, siger Søren Skaarup Larsen, der er ekspert i gps-jamming og Ph.D.-studerende ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi under Danmarks Tekniske Universitet, til Politiken.

– Hvorfor nogen har anskaffet sig en så kraftig jammer og tændt den på færgen, tør jeg ikke spå om, for den er alt for voldsom, hvis målet blot er at sløre sin egen lokalitet, siger han.

24. marts satte Express 1's gps-system også ud, da færgen skulle sejle ind i Ystad Havn. Det fik en maskinmester på færgen til at kontakte politiet og fortælle, at en drone fløj rundt over færgen, viser Politikens frigivne dokumenter desuden.

En meget lang række informationer er ifølge Politiken udeladt fra de dokumenter, som avisen har fået udleveret. Derfor står det stadig ikke klart, om de danske myndigheder har fået afklaret præcis hvad der skete, og hvem der udførte gps-nedbruddet.

To østeuropæiske biler på vogndækket kom med det samme i søgelyset som tænkelige gemmesteder for gps-jammeren. Men problemet blev ikke løst, da de to biler blev kørt fra borde.

Derimod viser dokumenterne, at færgens gps-system igen begyndte at fungere normalt stort set samtidig med, at vognene med de gående passagerers bagage blev fjernet fra færgen.

Hos Bornholmslinjen oplyser kommunikationschef Jesper Maack, at rederiet kun har oplevet gps-problemet den ene gang, og at Bornholmslinjen stadig ikke ved, hvad det skyldtes.

– Der er stadig noget mystik omkring den episode. Ingen kan sige, hvad der egentlig skete, siger han.

– Sagen ligger stadig, hvor den lå, da det lige var sket: Først var problemet der. Så var det der ikke. Så vendte problemet kortvarigt tilbage i Ystad, og så forsvandt det igen, da vi lodsede færgen, siger Jesper Maack.

– Vi har aldrig fundet ud af, hvad det skyldtes. Og spørgsmålet er nok, om vi nogensinde finder ud af det.