Fremtidens færgedrift: Skal hurtigfærgen sejle til København – og hvad med en elfærge fra Allinge?

Fremtidens transport til og fra Bornholm kastes der snart lys over med Bornholmeranalysen. Blandt idéerne er en ny rute med hurtigfærge til København og Enhedslistens idé om en bilfri elfærge mellem Simrishamn og Allinge. DF og Danmarksdemokraterne støtter flere overfarter uden om Sverige, mens Socialdemokratiet og Venstre ikke ønsker at gøre op med Ystad-Rønne som hovedrute for færgepassagererne.

Når det næste kuld folketingsmedlemmer er valgt og samlet, går der ikke mange måneder, før partierne modtager en bred analyse af den bornholmske transport.

Trafikstyrelsen har siden begyndelsen af 2022 arbejdet på den længe ventede undersøgelse af fremtidens færger og transport til og fra Bornholm. Analysen omfatter også fly, tog og busser, og medinddrager emner som kapacitet, økonomi og klimabelastning.

Mange bornholmske politikere fremhæver i dagens valgtema færgernes fragtkapacitet som det vigtigste.

Debat på oplyst grundlag

Men færgedelen af undersøgelsen omfatter også en analyse af en direkte rute til hovedstadsområdet. Det er i høj grad Dansk Folkepartis fortjeneste, at fordele og ulemper ved en direkte rute med hurtigfærge til København granskes. Mens coronanedlukninger gjorde rejser over Sverige usikre, satte DF fokus på en rute til hovedstaden, og selvom frygten for besvær ved grænsen er aftaget, mener folketingskandidat René Danielsson, at det stadig er relevant at undersøge nærmere.

– Vi har den principielle holdning, at vi gerne vil sejle fra Danmark til Danmark, siger René Danielsson.

– Jeg er ikke ingeniør, så jeg ved ikke, hvad det vil kræve af havneanlægget i København, Dragør eller hvor man skal lægge til. Men det kunne være superfedt. Jeg mener, at man med de superfærger, der var på tale for nogle år siden, kunne klare turen på tre en halv time. Af princip synes vi, at det skal undersøges, så vi kan diskutere det på et oplyst grundlag, siger DF-kandidaten som lægger vægt på, at ruten skal betjenes af hurtigfærger, og at billetterne ikke må blive for dyre.

– Det er selvfølgelig også et spørgsmål, hvad det vil koste. Ender det med en billetpris på 800-900 kroner per vej, er jeg ikke sikker på, det er en god idé, siger René Danielsson.

Ruten til Køge skal styrkes

Venstre støttede at få undersøgt en direkte rute til hovedstaden nærmere, da kommissoriet blev lavet, fortæller Peter Juel-Jensen. Han peger på, at det kan give nogle taktiske fordele i dialogen med den svenske stat eller Ystad Havn, hvis Transportministeriet har en alternativ plan med et egnet færgeleje nær København.

– Det er godt at få det undersøgt – også så vi altid har denne løsning liggende i skuffen, hvis svenskerne bliver uregerlige.

Går I ind for, at man over tid kan få en primær hovedrute direkte til Københavnsområdet?

– Jeg har svært ved at se, at det på nogen måder kan blive en fordel, i og med at det svage punkt på forbindelsen mellem Rønne og København altid er vandet. Det er dér, der sker forsinkelser, og dårligt vejr kan give dårlige oplevelser. Økonomien skal vi også kigge på. Nogle siger, at det vil være billigere, når man sparer benzin og turen over broen, så lad os få det undersøgt – også så har vi noget at presse svenskerne med, siger Peter Juel-Jensen.

Danmarksdemokraterne går ind for at øge transporten til hovedstadsområdet markant, men udgangspunktet for spidskandidat Vibeke Brønnum er, at det skal ske med flere overfarter til Køge.

– Det tager altså kun 20 minutter med S-tog fra Køge til København. Efterhånden er Køge et knudepunkt for transporten, både for tog og biltrafik, siger Vibeke Brønnum.

Skulle en oprustning til Køge så være som erstatning for Ystad-ruten?

– Jeg ved godt, at man er meget glad Ystad-ruten efterhånden, og at mange synes, det er rart, at man ikke skal sejle så langt. Måske bør man lave færgerne til Køge som et supplement, så begge muligheder er der, siger Vibeke Brønnum, der peger på de mange udsolgte afgange som den største problematik på transportområdet.

– Jeg synes, man skal friholde nogle flere pladser. Der skal være en større kapacitet, så bornholmerne – og for den sags skyld også folk, der er herovre – altid har mulighed for at kunne komme af sted, siger danmarksdemokraten.

S: Hurtigrute til København er uansvarlig

På den anden side af den politiske midte er Socialdemokratiet mere skeptisk ved at sende hurtigfærger direkte til København.

– En hurtigrute til København vil miljømæssigt være helt uansvarlig, siger Lars Goldschmidt (S), som har opmærksomheden rettet mod den grønne omstilling af færgerne, hvilket også udersøges nærmere i analysen.

– Det er afgørende, at vi får hurtigfærgen over på bæredygtigt brændstof, formentlig ammoniak, og jeg håber, at vi kan producere brændstoffet på Bornholm, siger Lars Goldschmidt med henvisning til planerne om power-to-X-anlæg i forbindelse med de store havvindmølleprojekter, der er på tegnebrættet.

Elfærge får svært ved at løbe rundt

En rute til København eller omegn er ikke eneste alternative færgerute, der er med i bornholmeranalysen. På Enhedslistens anmodning skal en eldrevet og bilfri passagerfærge mellem Allinge og Simrishamn belyses, ligesom en genindførsel af direkte tog fra Sydsverige til København er blevet en del af undersøgelsen.

– Det kan umiddelbart virke som en omvej med en eldrevet passagerfærge over Simrishamn, men vi synes bare, det er vigtigt at få afdækket, om det kan lade sig gøre – og på hvilke betingelser, siger Morten Riis (EL).

For socialdemokraterne ville en elfærge til Simrishamn principielt være en god idé, hvis den var økonomisk bæredygtig.

– Men min forventning er, at sådan en forbindelse ikke kan løbe rundt – medmindre analysen viser noget andet, siger Lars Goldschmidt.

Peter Juel-Jensen vil ikke støtte en færge fra Allinge, hvis forbindelsen skal gøre et indhug i den samlede kage, der er til rådighed for færgefarten.

– Hvis antallet af bevilgede kroner ikke stiger, er det ikke lige dér, jeg vil sætte ind, siger han, mens Danmarksdemokraternes kandidat betegner idéen som ”vanvittig”.

– Turen fra Simrishamn til København er jo meget længere. Er det gennemtænkt med tog? Jeg synes, det virker som utopi og drømmescenarier, siger Vibeke Brønnum.

Kommunalt ejerskab

Et andet fingeraftryk fra Enhedslisten er en undersøgelse af, om færgedriften kan overgå til et kommunalt aktieselskab under Bornholms Regionskommune.

Morten Riis siger, at det for partiet er ”et grundsynspunkt at undersøge om regionskommunen eller staten kan overtage driften”.

– Det er en mærkelig form for ordning, vi har i dag. Hver gang der skal laves noget nyt, sker det alligevel ikke på markedsvilkår, men efter forhandlinger med rederiet. Tag problemet med fragtkapaciteten. Hvis kapitalismen havde fungeret, havde nogen sagt ”vi sejler godset og tjener nogle penge på det”. Sådan fungerer det ikke. Man har en kontraktperiode, der løber i 12 år. Hver gang man skal lave ændringer, skal der laves tillæg til kontrakten, Der er ingen færge, der sejler, før staten har hostet op med nogle penge til rederiet, siger Morten Riis.

– Vi tror på, at der ville være en større smidighed, hvis der var en kommunal eller offentlig driftsherre, siger Morten Riis.

Overfartstid er en variabel

På Ærø og Samsø (mod Jylland) drives færgerne kommunalt, og Morten Riis er ikke umiddelbart betænkelig ved at tage så stor en opgave hjem til kommunen.

– Risikoen skal selvfølgelig afdækkes. På en måde er det ikke mere risikabelt end at drive en kommunal havn eller kommunalt forsyningsselskab som selvstændige kommunale aktieselskaber med en bestyrelse, sådan som vi allerede gør, siger Morten Riis

Enhedslisten ser helst, at fremtidens drivmiddel for færgerne bliver el, hvis det er teknisk muligt. Morten Riis mener, at det bør komme på tale at acceptere længere overfartstider, hvis det er påkrævet for at opnå store CO2-besparelser. Power-to-X ser partiet ikke som den ideelle løsning.

– Det ligger indforstået, at vi kan fortsætte med at leve som hidtil. Vi skal bare skifte et brændsel ud med noget andet. Så fortsætter legen bare, og det er nok at bilde folk noget ind, siger Morten Riis.

Han understreger, at bornholmeranalysen rummer idéer, der først bliver relevante i næste årti, da den nuværende kontrakt med Molslinjen løber indtil 2030.

– Det er en liste, som skal pege længere frem end bare udgangen af kontraktperioden. I et langt perspektiv hvad er det så, vi skal have afklaret for at kunne træffe langsigtede beslutninger.

Bornholmeranalysen skal ifølge aftalenvære klar i slutningen af 2022.

Bornholmeranalysen

Der er tale om to undersøgelser i én: En planlagt evaluering af færgebetjeningen midtvejs i udbudsperioden og en analyse af ”alternative transportmuligheder til og fra Bornholm for at skabe en bedre sammenhæng mellem landsdelene både på vandet, på vejen og i luften”. Det er partierne bag Infrastrukturplan 2035, der besluttede at lave den brede bornholmerundersøgelse.

Disse emner om færgetransporten færgefart bliver undersøgt og analyseret af Trafikstyrelsen:

• Den grønne omstilling af færgerne inden for den nuværende kontrakt.

• Udformning af kommende udbud, så udledninger af CO2, NOx og SOx reduceres mest muligt

• Muligheden for at etablere rute mellem Rønne og Hovedstadsområdet med hurtigfærge eller konventionel færge – alternativt et nødfærgeleje til ekstraordinære situationer.

• Muligheden for at etablere en rute mellem Allinge og Simrishamn med el-færge for kun gående passagerer.

• Den dynamiske billetprisstruktur på færgerne, Øresundsbroen og betydningen for kundegrupper, i forhold til alternative prisstrukturer.

• Af- og ombordkørsel på færgerne og færgernes komfort,

• Fragtkapaciteten fra 2023 og frem, herunder en redegørelse for, om takstnedsættelserne på gods har ført til billigere fragtpriser og varer for forbrugerne.

• Tilpasning af bil- og passagertrafikken på Rønne-Ystad fra 2023, så der er et fornuftigt forhold mellem udbudt kapacitet og efterspørgsel i lav- og højsæson .

• Muligheden for, at færgebetjeningen af Bornholm overgår til et kommunalt aktieselskab under Bornholms Regionskommune.

Alternative transportmuligheder (andet end færger):

• Mulige grønne anlægsinvesteringer i Bornholms Lufthavn, der fremmer den grønne omstilling af lokale transportløsninger på Bornholm,

• Undersøgelse af, om fordele ved et stort udbud af elbiler og cykler, for eksempel i Bornholms Lufthavn

• Bedre sammenhæng mellem information om flyafgange, kollektivtrafik, billeje m.v.

• Rutebusser på Bornholm som attraktivt og grønt alternativ til personbilen

• Mulighederne for at genetablere en direkte togforbindelse mellem København og Ystad, herunder opgørelse af økonomi og udviklingen i togrejsende fra 2000 til 2021

• Potentiel CO2-reduktion, hvis IC Bornholm (direkte tog) genindsættes, eller antallet af fjernbusser øges, så biltrafikken begrænses.