Express 5 søger ly for syv meter høje bølger
Hurtigfærgen ligger for anker ved Vigo.
Kender man sin Rasmus Klump, så ved man, at der er risiko for hårdt vej, når man sejler i Biscayen. Det oplever hurtigfærgen Express 5 også på sin vej hjem til Bornholm.
– Meget dårligt vejr i Biscayen med op til syv meter høje bølger sender Express 5 i ly nær den nordspanske havn Vigo. Her vil hurtigfærgen ligge for anker, mens der kigges efter et vindue, hvor Biscayen kan passeres i et hul mellem to vejrfronter. Lige nu kan det blive sent i aften dansk tid eller reelt måske først i morgen tidlig, fortæller pr- og kommunikationschef Jesper Maack i en pressemeddelelse.
Det ufrivillige ophold betyder også, at den planlagt rute gennem Kielerkanalen må opgives, da det bliver for svært at forudsige, hvornår Express 5 præcis kan være fremme ved den smalle passage.
– Derfor lægges ruten om, så turen mod Rønne kommer til at gå nord om Skagen i stedet, fortæller Jesper Maack.
I Rasmus Klump fortalte Skæg ofte om de gange, han i sin tid som sømand lå underdrejet i Biscayen. Nu oplever skipper Kasper Sommer og resten af Express 5's besætning altså det samme.


NYT JOB
MEST LÆSTE
Dagens billede: Ny bison i Almindingen


Synsrân
Et godt bornholmsk ord for horisont.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration