Kirstine van Sabben fortsætter som formand

Kirstine van Sabben fortsætter som formand
Hver anden tirsdag laver Klub Veteran Kids aktiviteter for børn af Bornholms veteraner. Eget foto
NOTITS | 15. MAJ • 13:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 15. MAJ • 13:30

Der bor flere end 500 veteraner på Bornholm, og Klub Veteran Kids er et gratis klubtilbud for deres børn. Den har en venneforening, som støtter klubbens arbejde, og formanden hedder Kirstine van Sabben. Den post bestrider hun stadig, efter at bestyrelsen i Klub Veteran Kids Venneforening har konstitueret sig.


Kirstine van Sabben blev genvalgt som formand, og Niels Chresten Andersen blev genvalgt som kasserer og sekretær. Derudover er Robert Kjær Dam indtrådt i bestyrelsen, som i øvrigt består af Peter Juel-Jensen, Thomas Bay Jensen og Martin Kaltoft.

Klub Veteran Kids holder til i kælderen på KFUM's Soldaterhjem overfor Almegårds Kaserne. Hver anden tirsdag er der aktiviteter som leg, madlavning og spil, og klubben tager også på besøg. Senest gik turen til kasernens historiske afdeling og Danmarks Veteraners veteranstue og træningslokale, hvor børnene fik et lille indblik i, hvad det vil sige at være soldat, fortæller venneforeningen.

 

FÅ ABONNEMENT