Express 1 skal ligne Express 5

I årets sidste kvartal planlægger Molslinjen at bygge passagerområderne på Express 1 om.
Er man glad for buffeten på Express 5, kan man glæde sig over, at man i fremtiden får mulighed for også at nyde den, når man sejler med Express 1. Det samme gælder pendlerloungen og shoppen. Molslinjen planlægger nemlig at ombygge den ældste af de to hurtigfærger, så den kommer til at ligne den nyeste mere.
Planen om at bygge om hænger sammen med, at Express 1 permanent erstatter Max som ekstrafærge på Ystad-ruten, fortæller Molslinjen i en henvendelse til trafikkontaktrådet.
Rederiet vil bygge Express 1 om i løbet af fjerde kvartal i år, så passagerområderne i højere grad kommer til at ligne konceptet på Express 5. Mere konkret er der tale om en buffetrestaurant samt en større pendlerlounge og større butik.
For Molslinjen handler det om at give kunderne stort set den samme oplevelse i passagerområderne, uanset hvilken af hurtigfærgerne de sejler med.
I februar 2023 blev der indgået en tillægskontrakt mellem Transportministeriet og Molslinjen, der betød, at Express 1 afløste Max som højkapacitetsfærge på Bornholm. I første omgang løb kontrakten i et år, hvorefter begge parter skulle evaluere ordningen. Resultatet af evalueringen blev, at man ønskede at fortsætte ordningen frem til kontraktens ophør i 2030, og dermed blev den planlagte ombygning aktuel.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration