Bedre udsyn i vejkryds: Kritiseret hæk er væk

Bedre udsyn i vejkryds: Kritiseret hæk er væk
Det yderste af hækken og cykelskueret ved Rønne H er fjernet for at forbedre oversigtsforholdene i T-krydset Nordre Kystvej/Ny Vesthavnsvej/Munch Petersens Vej. Foto: Henrik Nielsen
TRAFIK | Søndag 1. december 2024 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
TRAFIK | Søndag 1. december 2024 • 15:30

Der er skabt bedre udsyn i T-krydset Nordre Kystvej/Ny Vesthavnsvej/Munch Petersens Vej i Rønne.


Udsyn er ofte noget folk forbinder med kyster og bakketoppe, der giver mulighed for at se uhindret ud over et område, og mange sætter uden tvivl pris på et ugeneret kig til en solnedgang eller noget andet smukt. I trafikken er det også en fordel at have frit udsyn, og det har man ikke haft fra Nordre Kystvej i Rønne, siden Ny Vesthavnsvej blev anlagt.

Problemet har været, at dele af en hæk og et cykelskur bag Rønne H har spærret udsynet til venstre mod Munch Petersen Vej og Snellemark, og flere trafikanter har påpeget de problematiske oversigtsforhold i det pågældende T-kryds.

– Jeg oplever, at man skal helt hen forbi fodgængerfeltet for at se, om der kommer biler fra venstre, medmindre de allerede er i krydset, fortalte Kevin Hansen fra Rønne, da Tidende skrev om problemet i slutningen af oktober.

Det synspunkt var der opbakning til fra flere andre trafikanter, og meldingen fra både rådgivningsfirmaet Sweco Danmark og regionskommunen var da også, at en løsning var på vej.


Den er kommet nu, og som varslet er løsningen, at dele af hækken og cykelskuret er fjernet, så udsynet til trafikken fra venstre er forbedret.



Sådan var oversigtsforholdene, inden hæk og cykelskur blev reduceret. Foto: William Sonne Kaalø



Sådan er de nu. Foto: Henrik Nielsen


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT