På Bornholm slår især én faktor markant ud på lykkebarometeret

Bornholm er nummer 15 blandt de 20 mest lykkelige kommuner i Danmark. Ifølge en ny landsdækkende undersøgelse fra Realdania er det især tre ting, der gør folk i yderområderne lykkeligere.

Gode naboer, tryghed og frihed. Og lokalt producerede grøntsager.

Det er positive faktorer som disse, der ifølge eksperterne gør livet på landet mere lykkeligt.

Og så er der det mere kontante argument, som er tæt forbundet med friheden: Penge.

Ifølge en undersøgelse som Kantar Gallup har lavet for Realdania og boligportalen Bolius, kan en kvadratmeter i hovedstadsområdet koste over 40.000 kroner. På Bornholm kan man få fast gulv under fødderne for under 10.000 kroner pr. kvadratmeter. De faste udgifter er med andre ord lavere på landet. Meget lavere.

Selv om lønningerne typisk også er lavere i landdistrikterne, skaber den enorme forskel på boligpriser altså luft i husholdningsbudgettet til at rejse eller dyrke en dyr hobby samtidig med, at opsparingsvejen til et større hus er kortere.

Bornholmere glade for naboen

Men der er mere frisk data på bordet. Realdanias forskningsprojekt 'Livskvalitet i yderområder og landdistrikter' blev offentliggjort tirsdag i denne uge. Den er baseret på interviews med over 7.000 respondenter over fire år og viser, at andelen af danskere med høj livskvalitet er 82 procent i landdistrikterne mod landsgennemsnittet på 76,8 procent.

På Bornholm er der især én faktor, der slår markant ud: Glæden ved gode naboer. Otte ud af ti bornholmere er meget tilfredse med deres naboer, hvilket er hele ti procent mere end landsgennemsnittet.

Og gode naboer betyder tilsyneladende meget for livskvaliteten. "Et godt naboskab og en oplevet tilfredshed med livet hænger tæt sammen", hedder det i undersøgelsen.

Her taler tallene også deres lavmælte, men tydelige sprog: I gruppen, der oplever et godt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet 8,22 på en skala fra 0-10. I gruppen, der oplever et dårligt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet kun 5,62.

 

Stigende energipriser bekymrer

Bekymringen blandt danskerne for stigende energipriser er femdoblet i forhold til undersøgelsen i 2021. Stigende energipriser, stigende husleje samt dårlig økonomi er det, der bekymrer de danske lejere mest.

Trøst: Vi vil da gerne højere op

Der er 98 kommuner i Danmark. Målt på tilfredshed ligger kommuner som Solrød, Hørsholm og Ringkøbing i top, mens Bornholm er placeret på en 15.-plads. I bunden ligger Sorø, Vallensbæk og Faxe med København som storbybundskraber på plads nummer 95.

Bornholms borgmester er optimist, når han skal gætte på, hvem der ligger i toppen i forhold til livskvalitet i de danske kommuner.

– Det gør Bornholm, kommer det uden betænkningstid.

Ikke helt desværre. Bornholm kommer ind på en 15. plads. Er du tilfreds med det, som borgmester?

– Arh, jeg synes da, det er en fin placering, men vi vil da gerne højere op, siger Jacob Trøst.

Han tænker, at der især er tre veje til at øge livskvaliteten på Bornholm: Bedre tilbud til børn og unge, herunder især børn med særlige behov, bedre offentlig trafik og flere moderne boliger.

– Det er i hvert fald de ting, der står højt på min dagsorden, siger Jacob Trøst.

Samtidig gør han opmærksom på, at en økonomi som den bornholmske aldrig bliver 100 procent konkurrencedygtig med de store byer.

– Det er jo et vilkår ved at bo på Bornholm. Vi har ikke de stordriftsfordele, som man har i tæt befolkede områder, siger han.

 

Hver tredje overvejer at flytte

Hver tredje dansker overvejer at flytte inden for de næste fem år.

De fleste drømmer om en ejerbolig. Blandt de ældre overvejer 12 procent et seniorbofællesskab.

Billigere at blive skilt på landet

Som noget nyt viser undersøgelsen, at livskvalitet er tæt forbundet med mad.

Ifølge SDU-forskeren Pia Heike Johansen er især tre forhold udslagsgivende for høj livskvalitet i yderområderne: Adgang til uforstyrret natur, sociale fællesskaber og lokale fødevarer.

Det sidste glæder forpersonen for den lokale fødevareproducent- og restauratørsammenslutning, Gourmet Bornholm.

– Det er lige vand på min mølle – og på de lokale fødevareproducenters, siger Maria Barslund.

Gourmet Bornholm er medforfatter til fødevarestrategien fra 2017, og her slår man netop på at styrke den lokale fødevareproduktion og dermed den bornholmske fødevarefortælling.

– Vi synes fortsat, det er værd at kæmpe for at gøre lokalt producerede fødevarer tilgængelige i de lokale dagligvarebutikker, samtidig med, at vi gerne ser flere lokale fødevarer i kommunen og de lokale virksomheder, siger Maria Barslund, der har set den lokale fødevareproduktion blomstre de seneste år, blandt andet i konservesfabrikken i Nexø, hvor ti fødevare- og drikkevareproducenter i dag er samlet under samme tag samt i Gourmet Bornholms og Madkulturhusets eget fødevaretiltag, Imarksætteriet i Melsted.

– Det er jo en af grundene til, at folk flytter herover. For at være en del af det fællesskab, siger Maria Barslund

Dertil kommer trygheden. Det er allerede kendt, at trygheden på Bornholm rangerer højt i forhold til resten af landet. Bornholm er blandt de fem kommuner med færrest indbrud, og man kommer ikke langt med en stjålet bil, hvis tyveriet er meldt til politiet.

Men tryghed handler om andet end lav kriminalitet. Det handler også om godt naboskab og fælles aktiviteter.

 

Boligpriser er afgørende

Det er boligpriserne, som er den vigtigste årsag til danskernes valg af bopæl.

Herefter kommer nærhed til natur og nærhed til familie og venner.

Undersøgelsen blev besvaret af 76 bornholmere.

Antallet af tilflytterbørn sætter rekord i 2022

At undersøgelsens konklusioner ikke er helt i skoven bekræftes af lokale tal. For antallet af danskere, der flytter sig efter tryghed og lave boligpriser, er stigende, siger Rune Holm. Han har været tilflytterkonsulent i Bornholms Regionskommune i seks år, og selvom antallet af tilflyttere har ligget nogenlunde stabilt i den periode, så ser han en stigning i år, som er markant større end tidligere år.

– Vi har allerede ligeså mange nye børn på øen på nuværende tidspunkt, som vi havde hele sidste år, siger Rune Holm.

I 2021 flyttede 472 personer adresse til Bornholm. Heraf var 109 børn. I år er antallet af tilflyttere indtil videre oppe på 329, heraf 104 børn.

– Mange af dem er selvfølgelig ukrainere, men vi ser også flere og flere tyskere, der er interesseret i at flytte hertil, siger Rune Holm.

Tilflytterkonsulenten taler mest med yngre mennesker med mindre børn, eller tilbageflyttere, der er på udkig efter en bestemt type job. Børnefamilierne tiltrækkes især af netop de faktorer, som giver udslag på lykkebarometeret.

– Der er mere ro på. Du får mere bolig for pengene, og så er der naturen, siger Rune Holm.

Pendlerpriser er røget i vejret

Ser man på de individuelle begrundelser, er variationen endnu større. Nogle kommer ifølge Rune Holm til Bornholm for at realisere en drøm om at blive selvforsynende, nogle vil pendle, andre ser, at der bliver slået en stilling op som økonomichef og tænker: det kunne jeg da godt prøve.

Nu vi taler frihed, så er der i perioder lidt begrænset bevægelsesfrihed, når man bor på Bornholm. Siger du også det til de potentielle tilflyttere?

– Ja, det gør jeg. Sådan er det at bo på en ø, nogle gange blæser det lidt meget, og så kan man ikke sejle. Men det varer jo som regel kun et par dage, og de strejker altså også i København.

For Rune Holm er der to forhold, som gør, at livskvaliteten på Bornholm ikke er helt i top:

– Vi mangler boliger, og så er prisen på et pendlerkort steget fra 10.000 til 14.000 om måneden på grund af stigende brændstofpriser. Det er mange penge, selv om man kan trække 27 procent fra i skat.

Jacob Trøst har stor forståelse for begge problematikker, men det er kun det ene, han kan gøre noget ved.

– Vi kan godt bygge flere boliger, og det er vi også i gang med. Men vi kan ikke gøre noget ved brændstofpriserne. Her er vi udfordret på logistikken. For vi er afhængige af fly og færge, konstaterer borgmesteren.

 

Info

Det er forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der står bag Realdanias forskningsprojekt, som strakte sig fra 2018 til 2022.

 

 

Gode naboer gør mere lykkelig

• 70 procent af danskerne er ret eller meget tilfreds med naboskabet. Her ligger bornholmerne pænt over landsgennemsnittet med 79,4 procent.

• 23,5 procent af danskerne har et tæt naboskab og omgås meget med naboerne. Bornholm ligger lidt over med 25,2 procent.

• Mange danskere har praktiske relationer med deres naboer og holder for eksempel øje med hinandens boliger og låner ting af hinanden. Flere danskere anvender mailgrupper, Facebook og lignende til at kommunikere sammen.