Efter omsorgssvigt: Løsninger er svære og dyre

Man kan godt sætte risikoen ned for, at ældre i eget hjem bliver omsorgssvigtet, som det skete for 80-årige Ole Nilsson. Men rettigheder og mangel på penge står i vejen, og i to tilfælde har kommunalbestyrelsen selv slået bak.

Hvordan kan man komme derhen, hvor 80-årige Ole Nilsson fra Rønne blev den sidste ældre borger, der i flere måneder ikke fik den hjemmepleje, som han havde krav på? Og hvor manglen på pleje både omfattede livsvigtig medicin, mad og drikke, rengøring, tøjvask og hjælp til at komme i bad?

Det har flere medlemmer af socialudvalget flere bud på. Fælles for dem er bare, at der står forhindringer i vejen. To gange har et flertal i kommunalbestyrelsen selv udgjort en forhindring for at løse i hvert fald en del af problemet.

Både udvalgsformand René Danielsson (DF), Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) og Sanne Friborg (EL) taler for, at ældre med mange daglige besøg fra hjemmeplejen kommer tidligere på plejecenter.

– Politisk rejser sager som den her det spørgsmål, hvornår nogle borgeres sager bliver så komplekse, at vi ikke kan løse opgaven med de ressourcer, som vi har. Det kommer til at betyde noget i forhold til det antal pladser, som vi har på plejecentrene, sagde René Danielsson til Tidende mandag.

– Jeg tror, at vi bliver nødt til at kigge lidt på, hvor meget hjemmeplejen siger ja til at kunne klare. Jeg tror, at der er grænser for, hvad man kan klare, når man er oppe på det høje antal besøg i løbet af døgnet, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

"Set med mine og Enhedslistens briller viser sagen omkring Ole, at nogle pleje- og medicineringsopgaver simpelt hen ikke egner sig til at blive løst i hjemmeplejen", skriver Sanne Friborg i en kommentar.

"En person, som skal have hjælp til at indtage sin medicin flere gange om dagen udenfor et måltid, kommer alene på medicin og mad op på 8-9 besøg om dagen. (...) I sådan en situation er det bedre for alle parter, hvis borgeren bor på et plejehjem", fortsætter Sanne Friborg, der selv er sygeplejerske.

– Man er nok nødt til at sige til ældre og deres pårørende, at den her opgave løses på et plejecenter, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Flytning kræver samtykke

Første forhindring handler om, at kommunen i langt de fleste tilfælde ikke kan flytte en ældre borger fra sit eget hjem til en plejebolig mod den ældre borgers vilje.

Den ældre borger skal have givet såkaldt informeret samtykke. Det indebærer, at den ældre skal vide besked med, forstå og være indforstået med at flytte til en plejebolig. Det oplyser Ældre Sagen til sine medlemmer.

Heller ikke pårørende kan på egen hånd beslutte, at et ældre menneske skal flytte i plejebolig. Heller ikke selv om de har en fuldmagt eller et værgemål.

Kun i helt særlige tilfælde kan en kommune beslutte, at et ældre menneske skal flytte til en plejebolig. Nemlig når den ældre ikke har evnen til at give informeret samtykke, for eksempel som følge af demens.

Ole Nilsson blev visiteret til en ældrebolig i 2021 – mere end tre år før, at han i denne uge flyttede ind på Plejecenter Snorrebakken. At der gik mere end tre år skyldtes, at Ole Nilsson tre gange selv sagde nej tak til en ældrebolig, som han var blevet tilbudt.

Gennem alle de tre år ville Ole Nilssons tre børn helst, at deres far flyttede til en ældrebolig. Men på grund af lovens krav betød Ole Nilssons tre gange nej tak, at deres ønske ikke kunne blive opfyldt.

Ingen nye plejecentre

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at gøre det lettere for ældre at flytte ud af deres egen bolig.

Det kan de bornholmske politikere gøre ved at vedtage, at enhver ældre borger, der får besøg af hjemmeplejen for eksempel 10 gange eller flere i døgnet har krav på at få undersøgt, om ældrebolig eller plejebolig er en bedre idé.

Men forslaget er aldrig blevet stillet, og det kan også blive en dyr garanti at stikke ud. Ligesom det hurtigt kan give et behov for at bygge et eller flere nye plejecentre.

Det behov rykker tættere på for hver dag. Om 12 år vil der ifølge kommunens seneste prognose fra april være næsten 1.000 flere bornholmere, der er 85 år eller ældre: 2.350 personer mod dagens 1.367.

I de kommende 12 år står antallet af de næstældste bornholmere på 75 til 84 år samtidig til at vokse med godt 300 personer: Fra 4.595 i dag til 4.923 om 12 år.

Der er ingen aktuelle planer om at bygge nye plejecentre på Bornholm. Den seneste plan handlede om et nyt Plejecenter Bykær ved Hasle. Men med kommunebudgettet for 2022 blev Plejecenter Bykær aflyst og erstattet med at renovere Toftegården.

Tættest på er planen om et privat friplejehjem på Sagavej i Rønne, som udvalgsformand René Danielsson senest nævnte i Tidende mandag ved at sige, at "vi forhåbentlig har et friplejehjem på bedding".

Men at Bornholm ifølge kommunens Center for Sundhed og Omsorg ikke har akut mangel på plejehjemspladser betyder bare, at planarbejdet for et friplejehjem vil tage mindst tre år. Fordi det ikke kan blive fremskyndet af, at der er tale om samfundskritisk infrastruktur.

Stor plan blev aflyst

Indtil den sidste dag i maj fandtes der også en stor plan for at bygge om og bygge ud på Bornholms plejecentre. Men det meste af den plan blev aflyst med det anlægsstop, der blev indført, fordi kommunekassen var blevet drænet med raketfart.

Godt 56 millioner kroner var i første omgang sat af til at bygge om på Bornholms plejecentre. Ved at lade hjemmeplejens teams arbejde med base på plejecentrene skulle en del af gevinsten blive at bringe tid og hænder frem.

Det bliver kun til noget i Gudhjem og på Lunden i Rønne. Hele resten af planen blev opgivet. Det sparede kommunekassen for 41 millioner kroner, men efterlod også et uløst problem.

Med næste års kommunebudget bliver godt 4,4 millioner kroner sat af til at løfte kvaliteten i ældreplejen. Beløbet stiger efter planen til godt 6,8 millioner i 2027.

Men bortset fra de penge står der efter sagen om Ole Nilsson kun de løsninger tilbage, der kan findes helt ude i fronten af ældreplejen. Undervejs i sagen forsikrede flere af kommunens ledere og chefer Ole Nilssons børn om, at der nu vil blive sat ind, for eksempel med mere faglig ledelse.