RIK's kvinder vinder nervepirrende pokalfinale

RIK's kvinder vinder nervepirrende pokalfinale
RIK's guldkvinder. Bagerst fra venstre: Carina Nielsen, Catharina Voss Jensen, Cecillie Juul Christensen, Emma Nielsen, Mai Post og træner Kim Greve Christensen. Forrest fra venstre: Pernille Munch, Mette Rune, Tess Langskov Nexø og Helle Meisner. Foto: DBU Bornholm
NOTITS | SPORT | RØNNE STADION NORD | Søndag 19. juni 2022 • 16:29
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | SPORT | RØNNE STADION NORD | Søndag 19. juni 2022 • 16:29

Søndag blev der afviklet Sydbank pokalfinale for kvinder, hvor Viking og RIK mødte hinanden. I lang tid lignede det, at kampen skulle ud i forlænget spilletid, men en evigt ung Pernille Munch ville det anderledes.

En råkold eftermiddag på Rønne stadion Nord skulle finalen i Sydbank pokalen afvikles.  Her var der endnu en gang lagt op til et lokalopgør mellem de to for tiden bedste kvindehold på øen, Viking og RIK.

RIK som er nykåret Bornholmsmester, gik efter doublen mens Viking vil jagte pokal og revanchen for mesterskabet.

Det blev en yderst seværdig fodboldkamp på et godt teknisk niveau og med en intensitet, som der skal være, når der spilles pokalfodbold. Der blev kæmpet om hver en centimer på banen.

Viking satte sig forholdsvis hurtigt på 1. halvleg, og med god teknisk fodbold lagde de et tungt pres på RIK midtbane og forsvar. RIK lurede derimod på kontra og hurtige omstillinger, så en særdeles spændende 1. halvleg sluttede 0-0.

Største chance for Viking kom midt i 1. halvleg, hvor Cecilla Hornshøj fik splittet Riks solide defensiv ad, desværre for Viking manglede den sidste afgørende fod inde foran mål. RIK havde ligeledes et skud på overliggeren efter et hjørnespark kort før pausen. Her var evigt unge Pernille Munch, som er rundet de 40 år, millimeter fra at bringe RIK foran.

2. halvleg startede, hvor 1. halvleg sluttede, men stille og roligt kom RIK rutinerede hold tilsat unge friske kræfter til flere farlige afslutninger. Kampen holdt stadigvæk et højt niveau, og de mange fremmødte tilskuer overværede en spændende velspillet 2. halvleg.

De helt store chancer kom der ikke mange af, da et velspillede RIK forsvar med trekløveret Mai Post, Emma Nielsen og Cecillie Juul Christensen holdt Viking på afstand, og i den anden hos Viking var en særdeles velspillende målkvinde Maria Riis samt Sif Hansen som forsvarsstyrmand med til, at det stadigvæk stod 0-0.

Pernille blev matchvinder

Bedst som de fleste tilskuere var nået frem til konklusionen om, at det trak op til forlænget spilletid dukkede Pernille Munch op.

Efter en hurtig omstilling og et løb over en halv banelængde bragte Pernille på tomandshold med Maria Riis, som i første omgang diskede op med en flot parering, men desværre for hende og Viking røg bolden retur ud i fødderne på selvsamme Pernille Munch, der hårdt presset af to Viking-forsvarer fik listet bolden i mål.

Stor var glæden i RIK-lejren, og Vikings piger skulle finde modtræk de sidste minutter af kampen. Dette lykkedes ikke for Viking, og RIK kunne efterfølgende lade sig kåre som vinder af Sydbank pokalen 2022 og dermed hjemtage doublen.

Årets Pokalfighter blev Sif Hansen fra Viking, som var her og der og alle vegne på Rønne Stadion Nord denne søndag eftermiddag. En meget solid præstation, overblik, flotte taklinger, kontrollerede aflevering og et energiniveau i top. 

– Stort tillykke til RIK. Tak for en velspillet pokalkamp mellem to klubber, der gik til stålet og med to forskellige stilarter, som stod rigtigt godt til hinanden. Der var fight og vilje samt god teknisk fodbold. En kamp begge hold kan være stolte af, udtaler DBU Bornholms administrationschef, Morten Blem, i en pressemeddelelse.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT