Nu bliver det for alvor tørt

Om et par dage kan tørkeindekset have nået sin maksimale værdi. Brandvæsnet holder øje med situationen, mens en biolog i kommunen ikke er bekymret for drikkevandet.

9,5 ud af 10. Sådan lyder tørkeindekset på Bornholm onsdag, og faktisk er Bornholms Regionskommune den tredjetørreste kommune i Danmark sammen med Vordingborg, Langeland og Samsø.

Det oplyser klimatolog i DMI Mikael Scharling. Tørkeindekset for hele Danmark i gennemsnit er 8,5.

– Bornholm har syd for Nexø en tørkeindeksværdi på 9,56. Omsat til liter vand per kvadratmeter, så betyder det, at der kun er 4,4 liter tilbage ud af de 100 liter, der var i jordvandsmagasinet den 1. marts, forklarer Mikael Scharling.

For en uge siden var tørkeindekset på Bornholm 8,8. For en måned siden var det 5,8.

– Der er de kommende dage udsigt til tørvejr på Bornholm og hvis prognoserne så at sige holder vand, vil der kun gå ganske få dage, før man vil begynde at se indeksværdier på 10 brede sig på øen, lyder vurderingen fra Mikael Scharling.

Med et tørkeindeks på 10 er det øverste jordlag helt tømt for vand. Planter og træer med dybere rødder har stadigvæk jordvand til rådighed, men for eksempel græs vil begynde at visne, forklarer han videre.

Har aldrig været et problem

Men det er ikke en kritisk situation set fra biolog og miljøarbejder i Bornholms Regionskommunes miljøafdeling Jens Hansens stol:

– Vi har haft tørre år før og været lidt bekymrede og holdt øje. Men der har aldrig været noget problem. Vores magasiner er sådan indrettede, at vi ikke har kunne se nogen som helst forskel, selvom der har været en tør periode, siger han og tilføjer:

– Så jeg forventer ikke nogen problemer i forhold til drikkevandsforsyningen. Ikke fra vandværkerne. Private brønde, som kun er to meter dybe, kan få lidt problemer. Der kan grundvandet falde så meget, at de får problemer med at få vand op. Det har jeg set.

Hvis nu det fortsætter med at værre tørt i en længere periode, forventer du så heller ikke, at der opstår problemer?

– Der er selvfølgelig et tidspunkt, hvor det begynder at blive et problem, hvis der slet ikke kommer vand. Men der er ikke så meget grundvandsdannelse om sommeren - det er i efteråret og om vinteren, det er vigtigt, vi får noget vand, siger Jens Hansen.

Ikke forbud endnu

Hos landets brandvæsner er alarmen heller ikke gået af endnu, skriver Danske Beredskaber på Facebook. Men organisationen holder nøje øje med tørke-udviklingen, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard:

– Man skal bruge almindelig omtanke, når man bruger åben ild udenfor, men lige nu er det ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler – bare brug sund fornuft, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, som opfordrer til at følge med i udviklingen på hjemmesiden Brandfare.dk

I det bornholmske brandberedskab følger man også løbende med i situationen, siger beredskabschef Louise Lyng Bojesen:

– Hvis vi ikke får noget mere regn på et tidspunkt, så bliver vi endnu mere opmærksomme, end vi allerede er. Selvfølgelig kan det være, vi på et tidspunkt kommer dertil, at vi iværksætter et afbrændningsforbud, men vi er der ikke endnu, siger hun.

For at finde det absolut tørreste sted i Danmark skal vi mod vest. Nærmere bestemt til Gedser på Falster, hvor tørkeindeksværdien er beregnet til 9,96 onsdag klokken 12.

– Omsat til liter vand per kvadratmeter, så betyder det, at der kun er 0,4 liter tilbage ud af de 100 liter, der var i jordvandsmagasinet 1. marts.

Det påvirker tørkeindekset

At det netop er Lollands kommune, der har det højeste tørkeindeks er til dels et vejrmæssigt tilfælde. Det kunne have været en anden kommune i det østlige Danmark.

At det er de østligt beliggende kommuner, der oftest har de højeste tørkeindeksværdier, skyldes flere faktorer, der arbejder i "samme retning":

Overflade-ruhed: Når en luftmasse bevæger sig fra havet og ind over land bremses den op på grund af den øgede overflade-ruhed. Havet virker nemlig som en glat overflade, mens for eksempel skove og byer virker som en mere ru overflade. Opbremsningen resulterer i en opadgående luftbevægelse, og når en luftmasse bevæger sig opad, afkøles den og danner på et tidspunkt skyer, der kan give regn. Når luftmassen blæser ud over havet igen, har man den modsatte effekt.

Orografisk nedbør: Det er sådan set den samme effekt som i første punkt man opnår med forandringer i topografien. Når luftmassen møder landoverfladen, presses den op i takt med at landet rejser sig og det kan give skyer og regn. Jo højere landet er, jo mere regn. Blandt andet spiller den jyske højderyg en rolle her.

Ovenstående to effekter gør, at der er en tendens til at en luftmasse ”tørrer lidt ud” på sin rejse hen over Danmark. Da de fleste fronter rammer Danmark fra vest og sydvest, får Jylland ofte mere nedbør end Sjælland, Bornholm og mindre øer, der ligger i det østlige Danmark.

Et andet fænomen er godtvejrskyer. De dannes ved at landjorden varmes op og derved opvarmes de nederste luftlag. Den opvarmede luft stiger til vejrs og så kan der dannes skyer, der kan give regn. Denne proces sker lettere inde i land end ved kysten og er mest udtalt i sommerhalvåret.

Ovenstående effekter er hver for sig langt fra altafgørende for, hvordan tørke, solskin eller nedbør fordeler eller udvikler sig fra dag til dag, men de påvirker hver især vejret lidt hele tiden, og i nogle situationer kan de være udslagsgivende. Ser man over længere tid, kan man tydeligt se resultatet af ovenstående effekter.

Kilde: Mikael Scharling, DMI