DGI og DIF har som led i sagen blandt andet skrevet et brev til Ankestyrelsen, hvor de fremhæver, at Faaborg-Midtfyns Kommune støtter idrætsforeninger og idrætsfaciliteter på samme måde som andre kommuner og på fuldt lovligt vis.
Afgørelsen vedrører noget principielt
Ifølge pressemeddelelsen har nogle kommuner gennem årene tøvet med at støtte foreningsfitness, og idrætsorganisationerne mener derfor, at afgørelsen fra Ankestyrelsen vedrører noget principielt. Afgørelsen viser nemlig, at idrætsforeninger med fitness ikke skal behandles anderledes end andre idrætsforeninger, og at det er organiseringsformen – og ikke aktiviteten – som er afgørende for, om en kommune skal give støtte.
Er det et foreningsbaseret fitnesscenter med medlemmer, bestyrelse, generalforsamling, og hvor overskuddet tilfalder foreningen selv, så er der tale om en almennyttig forening, som kommunen har ret og pligt til at støtte i henhold til Folkeoplysningsloven, skriver DIF og DGI, som tilføjer, at der for kommercielle fitnesscentre, hvor ejerne har økonomiske interesser, gælder andre regler.