Han giver et eksempel med, at man kunne stifte en foreningsvaskehal og så modtage diverse offentlige tilskud, fordi der indimellem sker en aktivitet, som kunne minde om noget, der var folkeoplysende.
– For at det skal være folkeoplysende, så vil der hver søndag være en time, hvor en frivillig fra foreningen fortæller om, hvordan man vasker sin bil bedst muligt (det er at sammenligne med holdet i foreningsfitness).
Han tilføjer:
– Der er INTET folkeoplysende i hverken Foreningsvaskehallen eller Foreningsfitness. Oplysningsdelen er nemlig ikke deres primære formål, men kun en brøkdel af driften, men det er tydeligvis det, der muliggør driften af en ellers kommerciel forretning – og til priser, som private erhvervsdrivende ikke har en chance for at konkurrere imod.
– Det er ufatteligt, at det får lov til at fortsætte, og min fornemmelse er, at det er fordi den almindelige dansker tror, at sundhed, fitness og det offentlige på en eller anden måde hænger sammen. Derfor ville det være spændende at se reaktionerne, hvis man vitterligt begyndte at drive alle mulige andre brancher som foreninger på samme måde (med tilskud fra Folkeoplysningsloven), skriver han.