Løbet var dog også en for stor udfordring for nogle af eleverne, som måtte trøstes af lærerne. Det er svært at undgå, når man laver noget, hvor alle elever skal deltage.
Der er nogle, der bliver udfordret ud over deres grænse,
men det kan man også lære noget af
– Så er der nogle, der bliver udfordret ud over deres grænse, men det kan man også lære noget af, og så er der masser af voksne til at hjælpe dem, siger Jesper Olsen og fortæller, at eleverne generelt har taget godt imod dirt-løbet.
– Tidligere har vi måske i nogle årgange oplevet lidt fravær til skolernes motionsdag, men det har der ikke været i år. Og de ser jo glade ud, siger han.
Åvangsskolen valgte at lave mudderløbet for at prøve noget nyt af til skolernes motionsdag i stedet for blot at gentage det, man traditionelt set gør. Inspirationen kommer fra Tejn IF's årlige dirt-løb, som finder sted i området omkring Vang, og så har skolen fået hjælp af DGI Bornholm til at arrangere det.