Det bornholmske mandskab sluttede 2020 sæsonen af med, at Martin Toft Madsen vandt fjerde afdeling af Demin Cup i netop det område, hvor der skal køres igen på søndag, og rytteren kan gentage bedriften, hvis løbet flasker sig, mener sportsdirektør Christian Juul Andreasen.
– Det bliver rigtig spændende at komme i gang med Demin Cup igen i 2021, og jeg synes, vi har mange gode kort at spille på i den første afdeling. Løbet er helt åbent, og mange gange sætter taktikken sig først for at forsøge at vinde den samlede cup, når første og anden afdelings point er kørt, siger han.
– Terrænet er kuperet og hårdt, hvilket passer os godt. Det ser jeg kun som en fordel for os. Vi går efter sejren, og det har vi flere ryttere, der kan, siger sportsdirektøren.
Deltagerlisten til Demin Cup lyder på i alt omkring 120 ryttere.