Corona i lejren - NB melder afbud til kampen mod Vigerslev

Corona i lejren - NB melder afbud til kampen mod Vigerslev
Thomas Jørgensen: - Det er noget værre noget... Foto: Jens-Erik Larsen
| 11. JUN 2021 • 13:30
Kjeld Lundbæk
Journalist

11. JUN 2021 • 13:30

Fodbold

Onsdag blev der konstateret corona i førsteholdstruppen hos NB Bornholm, og af samme årsag har østbornholmerne valgt at melde afbud til søndagskampen i Københavnsserien mod Vigerslev, fordi der er spillere i isolation.

– Det er noget værre noget. Jeg håber virkelig, at det bliver andre tilstande, når vi når hen på den anden side af sommerferien, siger cheftræner Thomas Jørgensen.

Kampen mod Vigerslev var efter planen den sidste i Københavnsserien i denne sæson, men NB Bornholm har et hængeparti - den aflyste kamp mod Dragør i forrige weekend.

–  Den står til at blive spillet, men det giver ingen mening, da det er en kamp fuldstændig uden betydning. Jeg ved heller ikke, hvornår det i så fald skulle være. Vi har jo også en pokalfinale næste søndag, der skal spilles, siger Thomas Jørgensen.

I nedrykningsspillet spiller RIK søndag eftermiddag på hjemmebane mod Kastrup.