– Det kunne jeg godt forestille mig, siger han og peger på, at det er en ulempe, at klubben ikke selv ejer nogen padelbaner, men må leje sig ind på Match Padel Bornholms baner.
– Hvis vi nu havde haft vores egne padelbaner, så havde det været en anden udgift. Når det er sommerferie, kan vi ikke spille, og indendørs om vinteren er jo nogle voldsomme priser, synes jeg i hvert fald. Og selvom vi har rimelige tilbud til vores medlemmer, der vil spille padel, så synes jeg stadigvæk, det er utroligt dyrt.
Derfor glæder han sig over, at det er lykkedes at få haltider i både DGI-hallen og i Rønne idrætshal til at spille pickleball.
– Dem der står for fordelingen af haltiderne kunne godt se, at der skulle være tider til en ny sport, og det er jeg selvfølgelig taknemmelig for, at de har set sådan på det, siger Benny Mortensen, hvis hjerte dog stadigvæk banker allermest for tennis.
– Det er jo det røde grus, som trækker mest i mig, men jeg kan ikke bevæge mig så meget, som jeg kunne før, og så er det dejligt at kunne spille pickleball og padel, siger han.