87 dukker op med køller: Travl weekend venter

87 dukker op med køller: Travl weekend venter
Her ses Christina og Thomas Juhl Sørensen, der ejer Juhls Minigolf. Foto: Privat
SPORT | 11. APR • 05:30
Emil Hansen
Journalist
SPORT | 11. APR • 05:30

Juhls Minigolf er i denne weekend værter for DM i minigolf, og det skaber travlhed.

Denne weekend forvandles Juhls Minigolf fra et sted, hvor familiære og venskabelige slag udkæmpes, til en arena for landets bedste spillere.

DM i minigolf på beton løber af stablen lørdag og søndag, og det er noget, der betyder travlhed hos Juhls Minigolf.

– Der er 87 deltagere, som er herude hele tiden, så huset er helt fyldt med professionelle minigolfspillere, der skal bespises og have rigtig meget kaffe. De har også skulle træne rigtig meget, så vi har travlt herude med at give dem et godt turneringsgrundlag, forklarer Christina Juhl Sørensen, der driver Juhls Minigolf med sin mand, Thomas.

Tirsdag, onsdag og torsdag har der været tilbud om billigere træning for turneringens deltagere, og fredag var der helt lukket for offentligheden i tidsrummet fra klokken 9-17, så der kunne trænes.


Det er hos Juhls Minigolf, slaget skal slås. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Håber på lokale medaljer

Travlheden er så stor, at Juhls har hevet ekstra mandskab ind.

– Vi har fuld skrald på. Lørdag åbner vi klokken syv, og så er turneringsstarten blevet rykket frem til klokken otte, fordi der er så mange deltagere. Det tager omkring 12 timer at gå de fire runder, de skal igennem, og i morgen skal der gås to runder plus en finalerunde for de bedste. ?Der er også gode muligheder for lokale medaljer, da hele tre bornholmske klubber - Østerlars, Nyker og Rønne - har deltagere med ved mesterskabet.

– Vi er rigtig godt repræsenteret og håber selvfølgelig på nogle bornholmske medaljer her på hjemmebane, slår Christina Juhl Sørensen fast.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT