Energiøen fylder – men mangler stadig kompensation til naboer

Energiø Bornholm er kommet på skinner siden sidste Folkemøde og fylder i debatterne. Ikke alle de lokale drømme er indfriet, og naboer til landanlæg vil kæmpe deres kamp for en fair kompensation fra sidelinjen i Allinge.

Energiø Bornholm blev ikke nævnt med ét ord i det 76 sider lange regeringsgrundlag, som S, SF, M og R lagde frem i sidste uge. Men energiøen kommer til at fylde - både på Folkemødet og i folketingsarbejdet den kommende tid, fortæller Lea Wermelin (S).

– Heldigvis fik vi blækket tørt fra både Danmark og Tyskland. Så nu kører det jo, siger det bornholmske folketingsmedlem.

Årets Folkemøde er det første efter gennembruddet i forhandlingerne med Tyskland i januar. For et år siden stod skæbnen for det banebrydende projekt med over 200 vindmøller syd for Bornholm mere hen i det uvisse.

Offensiv udbygning

I regeringsgrundlagets kapitel om energi lover den nye regering at "foretage en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde."

Derved vil man "bidrage til hele Europas energiforsyning og sikkerhed", og det er værd at bemærke, at regeringen vil stille "danske havarealer til rådighed for Europa" på en måde, hvor "omkostninger og risici bæres af de lande, der opnår gevinster ved etableringen". Dette afsnit kan tale for, at nye vindmølleparker i den dansk farvand kan levere strøm direkte til Tyskland.

At danmarkshistoriens største energiprojekt forbigås i regeringsgrundlaget, når alle detaljer omkring udbuddet af selve havvindmølleparken ikke er faldet på plads med tyskerne, forbavser kommunalbestyrelsesmedlem Helle Munk Ravnborg (EL), der er en af hovedkræfterne bag det lokaltfunderede projekt Bornholms Havvind.

– Jeg undrer mig over, at der ikke står noget om Energiø Bornholm og udbud i Østersøen. Det står ikke nævnt som en specifik opgave - men det kan selvfølgelig være, fordi det kører på skinner, og jeg ser spøgelser, siger hun.

Ifølge Lea Wermelin står energiøen højt på dagsordenen, og forude venter flere drøftelser, som kan føre til forbedringer for lokalsamfundet og kommunen, hvis det lykkes at sikre flertal i Folketinget.

– Det, vi mangler, er jo dels kompensationen til naboerne, som jeg i februar fik at vide, ville falde på plads nærmest ugen efter. Det blev forsinket, og så kom der desværre et valg. Så det står og blinker.

– Og så er der alle de opgaver, der følger med. Dels om, hvordan vi hjælper kommunen med at håndtere den opgave, det er at lægge jord til danmarkshistoriens største energiprojekt.

For at nå det mål skal der indgås en formel samarbejdsaftale mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og regionskommunen. Samarbejdsmodellen skal tage højde for færgekapaciteten, belastningen af infrastruktur og vejnettet, forbruget af arkæologer på museet og etableringen af en energipark, fortæller Lea Wermelin, der også vil prioritere udvikling af landsdelen.

– Hvis vi skal lykkes med ikke bare at bygge energiøen og havvinden, men også få potentialet ud af det, så skal der arbejdes for mere bosætning, uddannelse og erhvervsudvikling.

Naboer med muleposer og flag

På Folkemødet er der en en håndfuld debatter om Energiø Bornholm, og Borgerforeningen Energiø Bornholm, der især tegnes af beboere nær landanlægget på Sydbornholm, vil bruge anledningen til at markere deres modstand mod kæmpeprojektet.

– Vi har fået lavet muleposer, stickers og flag for at være synlige deroppe, fortæller bestyrelsesmedlem Fridrik Adamsson.

Borgerforeningen er gået med i Den Nationale Alliance, der har samlet nabogrupper til vedvarende energianlæg fra hele landet. Fridrik Adamsson, der er næstformand i den nationale forening, er vært for formand Henriette Toftegaard, der fredag aften skal deltage i en debat med Jan Gintberg om nabohensyn. Udover denne indirekte deltagelse er borgerforeningen ikke inviteret med til energidebatterne, hvor de i stedet vil indfinde sig på tilskuerrækkerne.

– De vil ikke have os med. Vi er som naboer ikke inde i billedet, konstaterer Adamsson.

Tidende beskrev for få uger siden naboernes lange, seje kamp for at blive hørt og få dækket deres ejendomsværditab eller ret til ekspropriation. Energinet har kun hjemmel til at opkøbe grunde, der befinder sig på selve projektarealet, mens de omkringliggende beboere med den nuværende lovgivning ikke har ret til kompensation.

I den politiske aftale i februar lød det, at den daværende regering "i den nærmeste fremtid" ville præsentere aftalepartierne for en model om "en fair kompensation af naboer til landanlægget på Bornholm". Valget blev udskrevet inden da, og spørgsmålet er nu, hvor hurtigt klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R), bliver klar til at trykke på aftrækkeren. Lea Wermelin har skrevet til hende for at minde hende om sagen, og borgerforeningen kommer til at gentage den appel om at blive inddraget, som Lars Aagaard (M) modtog i februar.

– Det eneste, vi kan gøre, er at sende det samme brev til den radikale minister, siger Fridrik Adamsson.

Skal løses hurtigst muligt

De bornholmske interessenter har været sat i skak, siden statsministeren udskrev valg, understreger Lea Wermelin, der tre uger inden udskrivelsen fortalte, at ministeriet måske kun var en uge fra at præsentere en kompensationsmodel.

– Ministerierne gik jo helt i lockdown, så de er først lige åbnet op. Det er højt på dagsordenen, og jeg håber, at vi snart kan lykkes med det.

Hun peger på muligheden for, at den nye regering vil tænke kompensationen til beboerne på Sydbornholm sammen med en bredere lovpakke om Energinets projekter.

Hvis kompensationen skal sættes ind i en større sammenhæng, kan det lyde som noget, der kunne trække tiden yderligere ud?

– Jeg tror ikke, at nogen har lyst til at trække tiden. Jeg skal i hvert fald gøre mit til, at vi får det løst hurtigst muligt, siger Lea Wermelin, der i denne uge har fået plads i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Utålmodig borgmester

SVM-regeringen havde planer om i løbet af 2026 præsentere "en analyse af muligheden for en generel model for kompensation til naboer af særligt store transformerstationer", lød det i februar.

I sidste uge kritiserede borgmester Frederik Tolstrup (V), at det har taget så lang tid for Folketinget at indgå aftaler, som tager lokale hensyn i forhold til energiøen.

– Man har sat gang i et kæmpeprojekt. Kommunen skal bruge et større tocifret millionbeløb til at implementere det, men vi har ikke fået en krone. Vi har borgere, som ikke har fået kompensation. Opbakningen til projektet ville være meget nemmere at få, hvis der havde været en ordentlig hensyntagen til Bornholm fra starten, sagde den nye borgmester, der for første gang skal åbne Folkemødet.

Brug for ambassadør

Den socialdemokratiske forkæmper for energiøen understreger, at forsinkelserne hænger sammen med, at energiøen i lang tid var sat på pause, mens tyskerne afklarede, om de ville være med, ligesom forhandlingerne om fordelingen af udgifter mellem landene skabte usikkerheder. Hun finder det vigtigt, at borgmesteren bliver den største ambassadør for energiøen.

– Det er ham, der sammen med Peter (Juel Jensen, red.) og mig på Christiansborg sørger for, at det spiller godt sammen med Bornholms udvikling, siger Lea Wermelin, som minder om, at Energiø Bornholm qua projektets størrelse og konstruktion er unik, og at lovgivningen derfor skal laves hen ad vejen.

– Vi bliver nødt til at være dem, der rider først ud med fanen og sørger for, at de ting, der skal på plads, kommer på plads. Og at vi får det ud af det, som vi gerne vil. Og der bliver borgmesteren selvfølgelig helt afgørende.

Energiø Bornholm var før forsinkelserne planlagt til at blive taget i brug i 2030. Med den nye tidsplan sigter partierne bag den politiske aftale efter, at havvindmølleparkerne, der forbindes til både Tyskland og Sjælland og også skal forsyne Bornholm, sættes i drift mellem 2034 og 2036.

Debatter om energiøen og vindmøller på Folkemødet

Havvind til Europa - eller til de danske stikkontakter?

Arrangør: Green Power Denmark

Fredag kl. 10.30, C29

Hvordan kommer borgerne med efter stop af Bornholms Havvind?

Arrangører: VedvarendeEnergi, Energifællesskaber Danmark

Fredag kl. 14, B15

Jan Gintberg i modvind: Når megawatt møder lokalsamfund

Arrangør: 2030Beyond

Fredag kl. 18, C30, Verdensmålenes Telt

Er energiøen en guldåre på Bornholm?

Arrangør: Baltic Energy Island

Lørdag kl. 11, K21