NOTITS / KRIMI / 11. JUN • 09:16

Politiet klippede plader på lastbil

Journalist

Det udløste 19 sager, da Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i sidste uge var på Bornholm i tre dage.

I alt blev 127 tunge køretøjer kontrolleret, og sagerne handlede primært om lastbiler uden den lovpligtige takograf, der automatisk registrerer et køretøjs hastighed samt chaufførens køre- og hviletider.

En af de kontrollerede lastbiler fik afmonteret nummerpladerne på stedet. Den var tidligere taget i en kontrol på øen, og den nye kontrol viste, at den havde utilstrækkelige bremser, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Kontrollen blev foretaget med bistand fra Færdselsstyrelsen.








FÅ ABONNEMENT