Rigtig mange tror, at det kun er nødvendigt at gøre sin terrasse klar til forår og sommer, eftersom det er her, at man bruger den. Det er dog mindst lige så vigtigt, at gøre din terrasse klar til det hårde vejr i efterårs- og vintermånederne. Det er nemlig i denne periode, at der kan ske flest skader på din terrasse. Vil du gerne vide mere om, hvordan du gør din terrasse klar til vinteren, kan du læse mere i det følgende.
Fjern den gamle olie og pletterTræterrassen er den, der kræver mest pleje. Har du en fliseterrasse, kan du som regel nøjes med en omgang
fliserens. En træterrasse kræver derimod, at du først og fremmest sørger for at fjerne gammel olie og pletter fra alger og lignende. Dette gør du bedst ved hjælp af en hård børste og trærens. Efterfølgende skal det hele have lov til at tørre i seks timer eller mere.
Sørg for at forsegle med træbeskyttelse eller olieEfter du har fjernet alle de gamle rester og ladet den tørre, skal du igang med at give din terrasse en ny omgang. Inden du begynder, er det dog en god ide lige at tjekket vejret. Grunden til dette er, at træet har brug for en solfyldt periode, hvor træets fugtighed ikke når ned under 18 procent. Når du er sikker på, at vejrudsigten holder, er det bare med at give din terrasse et lag olie eller træbeskyttelse. Det er en god ide at vælge en træbeskyttelse med pigmenter i, da denne type yder en bedre beskyttelse.
Når du påfører, er det en god ide at bruge en stor pensel, og du behøver endelig ikke at være nærig med olien eller træbeskyttelsen. Du skal bare undgå, at træet sejler i det.
Pak møblerne vækNår du er færdig med at bruge din terrasse for denne gang, er det en god ide at sørge for at pakke diverse ting og sager væk, som ellers har prydet eller været i brug sommeren over. For de første forlænger det dine møblers levetid, hvis du sørger for, at de ikke oplever for meget sne og slud. For noget andet kan det danne fugt og mørke pletter på din terrasse, hvis du beholder tunge genstande som potteplanter fremme vinteren over.
Husk at fjerne sneenSelvom du har gjort dit for at beskytte din terrasse, inden sneen kommer, er du ikke helt færdig med at gøre et stykke arbejde endnu. Hvis der ender med at falde sne, kan det lægge sig tungt på din terrasse, og det fjerner træets mulighed for at ånde, hvilket videre forringer dets levetid. Derfor gælder det om at holde din terrasse fri for sne, hvis du gerne vil have en terrasse, der er flot og funktionel de næste mange år frem. Det er også en god ide at feje blade væk, eftersom de kan gøre det samme ved træet, når de samler sig i bunker. Til efterår og vinter skal du derfor fortsat være opmærksom på din terrasse.