Peter Juel-Jensen har under valgkampen mødt folk, som har fortalt venstremanden, at de ikke tidligere har stemt på Venstre, men at de denne gang havde tænkt sig at stemme på ham.
– Du får vores stemme. Pas godt på den, har de sagt. Det har jeg tænkt mig at gøre, lover Peter Juel-Jensen.
Inden de personlige stemmer på Christiansø lander Peter Juel-Jensen på 3.832 personlige stemmer. Lea Wermelin får 3.579 personlige stemmer.
Det er en tilbagegang for dem begge i forhold til ved valget i 2019, hvor Lea Wermelin blev landets største stemmesluger målt på andele af stemmerne med mere end 5.000 personlige stemmer.