Tre muligheder for Dams Gård: To af dem vil sige nej til millioner

Det ligner et nej til de ni millioner kroner, som staten står klar til at give regionskommunen for at hjælpe med at realisere det store projekt i Dams Gård. Men måske vil et nej nu ikke være endegyldigt farvel til tilskuddet fra staten.

Staten står klar med ni millioner kroner, men noget kunne tyde på, at Bornholms Regionskommune er nødt til at takke nej. I hvert fald i første omgang.

Tilskuddet fra staten hører nemlig under forsøgsordningen for Frie bymidter, som Folketinget den 28. maj 2024 vedtog. Og som Tidende kunne fortælle onsdag, er de afsatte midler øremærket til at udvikle det tidligere hotel i Krystalgade, Dams Gård, til kulturhus og uformelt mødested for øens borgere med kultur som udgangspunkt. Projektet indebærer blandt andet, at 10. Klasseskolen skal flytte fra Vibegårdsvej og ind på Dams Gård.

Det er et projekt, der har været undervejs i en rum tid, og med kommunens nuværende økonomiske situation, ser det umiddelbart svært ud, hvis man skal realisere Dams Gård-projektet nu og her.

– Vi bliver nødt til at se på økonomien i sagen Dams Gård, og hvad går vi glip af, hvis vi stopper projektet. Det er altid ærgerligt, hvis man skal vinke farvel til statslige midler. Men omvendt skal vi selv have nogle midler, og det er et ret stort beløb, der skal til for at realisere hele projektet Dams Gård, lød det onsdag fra borgmester, Jacob Trøst (K), der fredag uddyber til Tidende:

– Vi har ikke fået så meget i forsøgsordningen, som vi havde søgt, så enten bliver kommunens andel større, eller også skal vi ud at finde flere fondsmidler. Og jeg ved ikke, hvad der er realistisk i forhold til fondsmidler, forklarer Trøst og slår samtidig fast, at det i sidste ende er en politisk prioritering.

Farvel til tilskuddet for altid?

Den politiske prioritering starter på børne- og skoleudvalgsmødet den 4. juni, hvor udvalget har fået stillet tre mulige scenarier til rådighed af kommunens direktion.

Første scenarie er, at Bornholms Regionskommune trækker sig ud af forsøgsordningen om Frie bymidter og beholder Krystalgade 9-11.

Andet scenarie indebærer, at regionskommunen trækker sig ud af forsøgsordningen om Frie bymidter og sælger Krystalgade 9-11.

Mens det tredje scenarie foreslår, at man bliver i forsøgsordningen om Frie bymidter og projektet inklusive videre fundraising fortsætter, herunder en evt. mulighed for nedskalering af projekt og økonomi.

Vælger kommunen scenarie et eller to og dermed trække sig ud af forsøgsordningen, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man vinker farvel til tilskuddet for altid. Men de præcise rammer er lidt svære at blive klog på.

Ifølge bekendtgørelsen om forsøgsordning for frie bymidter skal kommunen ansøge om tilskud hvert år. Første gang med frist den 1. oktober 2024, og næste gang, og de følgende år, er fristen 1. februar 2025. Pressechefen for By-, Land- og Kirkeministeriet, Peter Naegeli Arnhild, forklarer derudover til Tidende, at:

– Midlerne er afsat over fire år på finansloven – fra 2024-2027 - og en kommune kan godt undlade at søge midlerne det ene år, men søge det efterfølgende år.

Vil det sige, at en kommune i princippet godt kan vente til og med fristen 1. februar 2027, før man søger midlerne og stadig få tildelt samtlige ni millioner?

– Ja, en kommune kan godt undlade at søge midlerne det ene år, men søge det efterfølgende år, lyder det korte svar fra pressechefen.

Risiko for ingen støtte

Det giver anledning til, hvorvidt BRK kunne overveje at udskyde projektet til for eksempel næste år, hvor man så kunne gøre brug af de ni millioner.

Men helt så simpelt er tolkningen ikke fra regionskommunens administration, fortæller Jacob Trøst.

– Hvis regionskommunen ikke ansøger med frist til den 1. oktober 2024, så får regionskommunen ikke del i tilskuddet fra 2024, og så fremdeles. Derudover skal der foregå en midtvejsevaluering i 2026, hvad administrationen har forstået som, at man derfor ikke kunne udskyde projektet, siger borgmesteren.

– Jeg tolker det som, at vi har fået midler i 2024, men hvis vi ikke bruger dem, så skal vi søge igen på lige fod med andre kommuner de følgende år, og dermed har en risiko for, at vi ikke modtager støtte ved næste ansøgning.

I forhold til konkrete sagsfremstilling med de tre scenarier er det for tidligt at tage stilling til, siger borgmesteren, der endnu ikke har set sagen, da Tidende snakker med ham. Lidt mere klar i spyttet er viceborgmester og formand for børne- og skoleudvalget Morten Riis (EL), der i hvert fald ikke er tilhænger af scenarie to, hvor man sælger bygningen på Krystalgade i Rønne.

– Det giver nogle andre alvorlige udfordringer. Hvor skal vi så for eksempel gøre af vores kulturskole? Jeg har det grundlæggende sådan, at vi står med en anden udfordring, hvis vi siger nej (til forsøgsordningen Frie bymidter, red.). Men det handler jo i bund og grund om, hvorvidt man vil noget med Dams Gård eller ej. Det synes jeg lidt er spørgsmålet nu.

Tror du på, det er muligt at finde penge til at realisere projektet i Dams Gård?

– Det kommer også an på, hvad det præcis er for et projekt, man ender med at realisere, men ja, jeg tror da på, at det er muligt at finde pengene, siger Morten Riis.

Scenarierne for Dams Gård skal behandles i det forskellige politiske udvalg i løbet af juni måned, og det besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmødet i slutningen af måneden.

Fakta om Frie bymidter

Der er en række betingelser for at få del i tilskuddet fra staten.

Midlerne kan anvendes til:

- Erhvervelse af ejendomme til velfærdsfunktioner.

- Anlægsudgifter til opførelse, ombygning eller renovering af bygninger med velfærdsfunktioner, jf. dog § 5 i lov om forsøgsordning for frie bymidter.

- Etablering eller indretning af fælles- og parkeringsområder.

- Leje af ejendomme eller lokaler til velfærdsfunktioner.

- Anskaffelse af inventar til indretning af velfærdsfunktioner.

- Driftsudgifter til velfærdsfunktioner, herunder lønudgifter.

- Projektledelse, rådgivning og analyser, herunder udvikling af velfærdskoncept, udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af arkitektkonkurrence.

- Udgifter til regnskab og revision relateret til forsøgsordningen.

- Andre relevante udgifter med relation til etableringen af velfærdsfunktioner.

Midlerne kan ikke anvendes til udgifter, der ligger inden for kommunalbestyrelsens almindelige opgavevaretagelse og drift.

Kilde: Bekendtgørelse om forsøgsordning for frie bymidter fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen