Topchefer om million til kørsel: Kommunens medarbejdere blev snydt

Ansatte i kommunen har i næsten 10 år fået for få penge tilbage for at bruge deres egen bil i arbejdstiden, svarer kommunens tre direktører, efter at nye kørselsregler har kostet kommunen godt 1,2 millioner kroner ekstra på et halvt år. Indtil i år var reglerne skrappere på Bornholm end i andre kommuner.

Kommunens ansatte er ikke blevet urimeligt forgyldt, når deres brug af egen bil i arbejdstiden på et halvt år fra april til oktober er kommet til at koste kommunen 1,2 millioner kroner mere end i den samme periode sidste år.

Der er nærmere tale om, at de ansatte er blevet for dårligt kompenseret i de næsten 10 år, der er gået, siden kommunen strammede kørselsreglerne for at spare penge tilbage i 2014.

I de næsten 10 år er de ansatte blevet dårligere kompenseret for deres brug af egen bil i arbejdstiden, end deres kolleger er blevet i resten af landet. De er også blevet dårligere kompenseret, end en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og fagforbundene har lagt op til siden 2015.

Sådan lyder en central del af den forklaring, som kommunaldirektør Sine Sunesen, velfærdsdirektør Trine Dorow og direktør Lillian Rasch Madsen giver kommunalbestyrelsen, før sagen om de stigende kørselsudgifter rammer byrådssalen på torsdag, rejst af Enhedslisten.

"De hidtidige BRK-retningslinjer har formentlig været for restriktive ved ikke at give mulighed for en konkret vurdering af, om der skal ydes høj eller lav takst for kørsel for medarbejdere, der ikke har haft en kørselsbemyndigelse, jævnfør KL's vejledning", skriver de tre direktører i deres redegørelse om sagen.

Konkrete skøn blev undladt

Mere præcist fortæller KL's retningslinjer til landets kommuner, at kommunerne skal bedømme den konkrete situation og "forudsætningerne for kørslen", når en medarbejder bruger sin egen bil uden at have en skriftlig kørselsbemyndigelse.

Hvis en medarbejder har sådan en, er vedkommendes brug af egen bil automatisk godkendt i en række situationer og vil foregå til den høje takst.

Har en medarbejder derimod ikke en kørselsbemyndigelse, skal kommunerne ifølge KL vurdere den konkrete situation for at afgøre, om kørslen skal kompenseres med den høje eller den lave takst.

Denne konkrete vurdering har ifølge kommunens tre direktører ikke fundet sted på Bornholm i snart 10 år. Dermed har de ansatte fået færre penge ud af at stille deres egen bil til rådighed i arbejdstiden – og haft dårligere vilkår end ansatte i andre kommuner.

Det er ifølge de tre direktører heller ikke kommet kommunens ansatte til gavn, at den gældende aftale mellem KL og fagforbundene "bærer præg af at være formuleret med afsæt i kommuner med en del offentlige transportmuligheder, hvilket ikke er tilfældet for Bornholm".

Ifølge direktørerne har "en række medarbejdere" da også givet udtryk for "utilfredshed med at de blev underkompenseret for at køre i egen bil, når det ikke er muligt at anvende en tjenestebil".

Samtidig har kommunens forskellige centre ifølge direktørerne brugt en "uens praksis i forhold til at udstede kørselsbemyndigelser".

Hertil kommer, at både direktørerne og kommunens centerchefer i starten af året ønskede, at medarbejdere ikke bruger "unødig tid på kørsel" ved at skulle hente en af kommunens bil først. Ønsket var modsat at give medarbejderne mere fleksibilitet og på den måde også mere tid til de faktiske arbejdsopgaver.

Direktørerne forklarer endelig de nye regler med, at man flere steder kun har et meget begrænset antal kommunale biler.

"Der er for eksempel kun én bil til rådighed på Nexø Rådhus til godt 150 ansatte, og på Tejn Rådhus er der to biler til rådighed, ligeledes til godt 150 ansatte", skriver Sine Sunesen, Trine Dorow og Lillian Rasch Madsen i deres forklaring til kommunalbestyrelsen.

Direktører: Vores bord

En anden del af sagen drejer sig om, hvorvidt direktørerne handlede indenfor deres beføjelser, da de i februar ændrede kørselsreglerne uden at orientere kommunalbestyrelsen.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten og Bornholmerlisten har talt for, at kommunalbestyrelsen som minimum burde have været orienteret. Blandt andet fordi det at ændre reglerne ville påvirke kommunens samlede økonomi, som det da også skete i form af merudgiften på godt 1,2 millioner kroner.

Enhedslisten har desuden påpeget, at kommunens økonomer frarådede de tre direktører at ændre reglerne – og at økonomerne forudså den merudgift, der siden også kom.

Direktørerne mente i februar, at de havde beføjelser til at ændre reglerne på egen hånd, oplyser de nu også.

"Direktionen har anset en ændring af BRK-retningslinjerne for at være en administrativ kompetence. Da kørselsreglerne blev indført i 2014 og revurderet i 2018, skete dette også administrativt", skriver de tre direktører.

På samme måde var kommunalbestyrelsen heller ikke inde over, da de hidtidige blanketter til at registrere kørsel i egen bil blev erstattet af en app sidste år.

Også ved den lejlighed ventede kommunens administration, "at det ville betyde at mere kørsel ville blive indberettet, og dermed medføre en meromkostning for kommunen, da man ikke længere skulle udfylde manuelle blanketter."