Syv forklaringer: Derfor er kommunen dyr i administration

Ingen nabokommuner, mange socialt udsatte og en administration, der er spredt ud over Bornholm. Det er tre af forklaringerne på, at Bornholm er dyrere at administrere end andre kommuner. Kommunens udgifter til administration lå for få år siden tæt på landsgennemsnittet, og indtil for otte år siden var der tre år, hvor udgifterne var lavere end landsgennemsnittet.

Det er svært at gøre særlig meget ved, at regionskommunen bruger flere penge på administration end de fleste andre kommuner.

For man kan ikke ændre på, at Bornholm er isoleret uden nabokommuner. At Bornholm som regionskommune også har opgaver, som andre kommuner ikke har, lader sig heller ikke lige lave om. Og hvis jobcentret ikke længere skal køre den landsdækkende support for alle jobcentrene, skal Bornholm en tur forbi staten.

At Bornholm har flere socialt udsatte fører også til mere administration: Flere socialrådgivere og sagsbehandlere – og flere i jobcentret end de fleste andre steder.

Kun tre af de i alt syv forklaringer, som kommunens embedsfolk har givet Kristendemokraterne op til arbejdet med næste års kommunebudget, kan Bornholm af sig selv kan beslutte at gøre mere eller mindre ved:

Kommunens administration er spredt ud på mange adresser i tre byer: Rønne, Nexø og Tejn. Hvor de fleste kommuner har ét og samme rådhus.

Desuden får Destination Bornholm og Business Center Bornholm også støtte. Det fører opgaver med sig, som andre kommuner ikke har. Og som den sidste forklaring i svaret til Kristendemokraterne op til arbejdet med næste års kommunebudget:

Bornholm har mange kommunale havne. Betydeligt flere end andre kommuner.

Er det hele forklaringen?

Rundt om i kommunalbestyrelsen bliver svaret modtaget ret forskelligt.

– Jeg tror ikke, at det her er hele forklaringen. Men jeg tror, at det er en del af forklaringen. Jeg tror bare også, at der ligger flere ting bag, siger Kirstine van Sabben (M).

– Vi bliver kompenseret af staten og regionen for nogle af de her opgaver. Så spørgsmålet er nærmere, om vi også bliver kompenseret fuldt ud, siger hun.

– Det kunne også være et interessant regnestykke at stille op. For hvis vi bare bliver kompenseret fuldt ud, kan det være lige meget, at de her opgaver også fører til, at vi har mere administration end mange andre kommuner.

For Claus Larsen-Jensen (S) rokker svaret ikke ved, at regionskommunen skal arbejde på at få lavere udgifter til administration.

– De her forklaringer er sådan set ikke nye. Dem hørte vi også sidste år. Vi skal prøve at lægge os på et niveau, der svarer til de kommuner, som vi sammenligner os med, siger han.

At Bornholm bruger mange penge pr. borger på administration er gået igen i snart mange analyser fra Kommunernes Landsforening (KL). For Morten Riis (EL) viser de syv forklaringer, at man ikke uden videre kan gå ud fra KL's tal. Fordi en del af forklaringerne handler om forhold, som kun Bornholm er underlagt, men ikke andre kommuner.

– Den her liste af forklaringer er nok ikke udtømmende. Men det er en forståelig og på mange måder sammenhængende forklaring på, hvorfor man ikke bare kan ud fra de tal, som KL sender ud over hvor mange penge kommunerne bruger på administration, siger han.

– Min egen oplevelse er faktisk, at vi ikke har særlig meget administration. Når vi for eksempel ser på vores dagtilbud, er det en meget lille forvaltning. Det gælder egentlig også generelt. Min oplevelse er ikke, at vi har en unødigt stor administration, siger Morten Riis.

Andre tal ser bedre ud

Tidligere på sommeren sagde også borgmester Jacob Trøst (K) og René Danielsson (DF) til Tidende, at de ikke har indtryk af, at kommunens administration er særlig stor. Det indtryk finder delvist støtte i et andet talmateriale.

Bornholm er bundskraber, når KL opgør kommunernes udgifter til administration. Men det er regionskommunen ikke i de tal, som Indenrigsministeriet sender ud. At resultaterne ikke bliver de samme fortæller også, at regeringen og KL ikke definerer "administration" på samme måde.

I Indenrigsministeriets tal for i år er regionskommunen lige akkurat med i den bedste halvdel blandt landets 98 kommuner. Bornholm er ifølge ministeriet nummer 49 på listen over kommunernes udgifter til administration pr. indbygger. Bornholm bruger i år 4,4 procent flere penge på administration, end kommunerne i gennemsnit gør.

Det ret rimelige resultat kommer efter tre år, hvor Bornholm lå dårligere placeret: Udgiften til administration var lige omkring 13 procent over landsgennemsnittet både sidste år og i 2022. Og knapt 10 procent over landsgennemsnittet i 2021.

Forud for de år gik der fire år, hvor kommunens udgifter til administration kun var mellem en og tre procent højere end landsgennemsnittet i tre af de fire år fra 2017 til 2020.

Og før da var der tre år fra 2014 til 2016, hvor kommunens udgifter til administration ligefrem var mindre end landsgennemsnittet. Mest tydeligt i 2015, hvor de bornholmske udgifter lå 6,2 procent under gennemsnittet. Årene fra 2014 til 2016 var præget af meget svære budgetter og store sparerunder på op til 120 millioner kroner.

Tallene anfægter dog ikke Socialdemokratiet.

Er der slet ikke noget problem?

– Det kan godt være. Det kan jeg ikke svare på. Men i enhver organisation er man nødt til at se på, om man kan effektivisere og gøre nogle ting anderledes, siger Claus Larsen-Jensen.