Skoler bekymrede for Rønne: Drop besparelser

På nær det første skoleår står de to skoler i Rønne til at miste en halv milllion kroner om året, efter at de er blevet lagt sammen til én skole. Anført af Svartingedal Skole prøver flere at komme Rønne-skolerne til hjælp.

Det er ikke kun en sag for Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne, at de to skoler står til at miste en halv million kroner om året – kort efter, at de er blevet lagt sammen til én.

Særligt skolebestyrelsen på Svartingedal Skole i Hasle, men også bestyrelserne på Kongeskærskolen i Allinge og på specialskolen Kildebakken er urolige på Rønne-skolernes vegne.

Det viser de høringssvar, som skolebestyrelserne på Bornholms andre skoler har haft adgang til at skrive, fordi skolefusionen i Rønne også spiller ind på, hvordan kommunens samlede pulje af penge bliver fordelt på de enkelte skoler.

Bornholms fire andre folkeskoler bliver ikke berørt og vil hverken miste penge eller få ekstra penge ud af, at skolerne i Rønne bliver slået sammen efter sommerferien. Det første skoleår efter fusionen vil skolerne i Rønne heller ikke selv mærke noget. Men kun fordi et flertal i kommunalbestyrelsen er indstillet på at holde Rønne-skolerne skadesløs i det første skoleår efter fusionen.

Fra skoleåret 2026-27 er der derimod ingen vej tilbage for Rønne-skolerne. Før kommunalbestyrelsen afgør sagen endeligt på torsdag, har Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet 18 mandater bag at tage en halv million kroner fra Rønne-skolerne i skoleår nummer to efter fusionen.

Bekymringen hos de to Rønne-skoler har særligt givet ekko mod nord, hvor skolebestyrelsen på Svartingedal Skole appellerer til, at Rønne-skolerne ikke skal afgive de 500.000 kroner om året fra 2026.

"Det er med bekymring, at der ses en nedjustering og reduktion af Rønne-skolernes tildeling med 500.000 kroner", skriver skolebestyrelsen på Svartingedal Skole i sit høringssvar.

"Det er vores vurdering, at (...) Rønne-skolerne vil være nødsaget til at skære i den samlede ledelse, hvilket vil gå ud over den pædagogiske praksis og kvaliteten", fortsætter skolebestyrelsen i Hasle.

Trivslen er truet

De to Rønne-skoler har selv slået til lyd for, at tvungne skoleskift, opbrudte klasser og det at skulle lande i helt nye klasser vil give de to Rønne-skoler brug for flere penge, ikke færre. Og at børn med stor sandsynlighed vil komme til at mistrives, hvis der ikke følger ekstra penge med skolefusionen.

Også her finder Rønne-skolerne en allieret på skolen i Hasle.

"En vigtig faktor ved enhver skolesammenlægning er, hvordan det kan påvirke eleverne, læring og trivsel. Den usikkerhed en sammenlægning medfører kan påvirke og udløse ekstra ressourcer og økonomi, da der vil være børn, som vil få behov for mere støtte", skriver skolebestyrelsen på Svartingedal Skole, der også forudser, at fusionen i Rønne kan få flere forældre til at søge mod fri- og privatskolerne.

I Allinge er skolebestyrelsen på Kongeskærskolen ikke helt så bekymret som kollegerne i Hasle. Men skolebestyrelsen på Kongeskærskolen er "ikke overbevist om, at det vil være billigere at drive skole på to matrikler". Kongeskær foreslår at sejle op mod det problem ved at tilføre Rønne-skolerne det samme beløb, som de hidtil har haft.

Også skolebestyrelsen på specialskolen Kildebakken forsøger at lægge et lod i vægtskålen til fordel for de to Rønne-skoler.

"Skolebestyrelsen på Kildebakken kan være bekymrede for, at der ud over besparelserne ved klassesammenlægningerne påtænkes en yderligere reduktion i tildelingen til folkeskolerne i Rønne på 500.000 kroner", hedder det i høringssvaret fra Kildebakken.

Tidligere bornholmske forsøg med at drive én skole på flere matrikler viser, at det koster ressourcer. Det minder skoleledelsen og skolernes tillidsfolk om i det ligeledes bekymrede høringssvar, som samarbejdsudvalget i kommunens Center for Børn og Læring har sendt ind som sit bidrag i sagen.

"En tildelingsmodel, hvor der automatisk tildeles færre penge til en skole med to afdelinger, er bekymrende både i et overgangsår og i tiden herefter. Erfaringen fra tidligere skolesammenlægninger i Bornholms Regionskommune viser, at det er ressourcekrævende at samle og drive skoler med flere afdelinger", hedder det her.

Sporene skræmmer

For de to Rønne-skoler selv er kampen for de truede 500.000 kroner om året et af de sidste slag i kampen mod en fusion, som de har været imod fra da den blev vedtaget for halvandet år siden.

Søndermarksskolen peger på, at sporene skræmmer fra den tid, hvor de dengang tre skoler i Rønne formelt var én skole. Skolebestyrelsen mener, at man med den nye fusion er i gang med at gentage fortidens fejl.

"Erfaringer fra nedlæggelsen af Rønne-skolens tre afdelinger og oprettelse af to selvstændige skoler viste, at der lå et enormt stort arbejde i at skabe nye trygge baser og fællesskaber. Et arbejde, der i en periode op til og efter selve ændringen kræver store ressourcer. Der er i en periode brug for ekstra medarbejdere omkring de berørte klasser, der både vil være nysammensatte og større, og for fagligt lederskab og understøttelse af læreres og pædagogers arbejde med overgangen", skriver skolebestyrelsen på Søndermarksskolen.

"Erfaringerne fra Rønne-skolens tid er endvidere, at der ikke var stordriftsfordele at hente ved at være en skole fordelt over flere fysiske placeringer. Derimod var der stordriftsulemper i form af blandt andet et større koordinerings- og mødebehov", lyder det også fra Søndermarksskolen, der ønsker de 500.000 kroner tilbage eller "som minimum" venter to år med at inddrage pengene. I stedet for det ene skoleår, der nu er lagt op til.

På Åvangsskolen forstår bestyrelsen ikke, at penge kan blive inddraget kort efter, at de to skoler bliver brudt op og sat sammen igen.

"Med den foreslåede tildelingsmodel er der umiddelbart blot lagt op til, at skolerne i Rønne skal gøre det billigere oven i, at vi står i en kæmpe forandringsproces, som kommunalbestyrelsen har besluttet", skriver skolebestyrelsen.

Åvangsskolen minder også om, at "stigende mistrivsel og faldende læringsudbytte", ”færre personaleressourcer til at løfte kerneopgaven" og at "både medarbejderes og elevers trivsel og skole-/ arbejdsglæde vil falde på lige fod med det faglige udbytte" stod ordret beskrevet i det materiale, som kommunalbestyrelsen havde foran sig, da den i september forrige år gjorde skolefusionen i Rønne til en del af kommunebudgettet.

"Budskabet med tildelingsmodellen er så hertil: "Og det skal I gøre med færre ressourcer!", slutter Åvangsskolens høringssvar.