S efterlyser fælles budgetudspil fra det nye flertal

Når man ændrer på en række ting i det hidtidige budget og samtidig tager penge op af kassen, så må man have en forpligtelse til i fællesskab at komme med et budget, der hænger sammen, mener Socialdemokratiets Claus Larsen-Jensen.

Socialdemokratiets fire medlemmer af kommunalbestyrelsen mener, at Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative og Kristendemokraterne bør komme med et fælles budgetudspil i lyset af de alvorlige økonomiske udfordringer.

”Socialdemokratiets kommunalbestyrelsesgruppe afventer, at borgmester Jacob Trøst sammen med det nye flertal K + DF + EL + KD kommer med et forslag til budget for den økonomiske udfordring, der er for kommunen de kommende år,” meddeler partiet, der har flere ønsker til de fire partier, der erobrede borgmester- og udvalgsformandsposterne efter 12 år med socialdemokratisk styre:

”Socialdemokratiet efterlyser, at det nye flertal præsenterer, hvordan vi på Bornholm kan sikre en bæredygtig økonomi i fremtiden, også efter de kassetræk, flertallet har foretaget”, skriver partiet til Tidende oven på et budgetforberedende møde i sidste uge.

”Vi afventer en klar besked fra det nye flertal om, hvad deres løsning er på kommunens ansattes placering i lokaler, inklusive renoveringer og tilbygninger, samt at de fortæller, hvad ekstraudgifterne hertil er, samt oplyser om den ekstraudgift, Bornholms Museums indflytning på Snorrebakken har af betydning for kommunens økonomi”, skriver Socialdemokratiet endvidere.

Der har ikke har været tradition for, at borgmesterpartiet sammen med støttepartierne kommer med et fælles udspil inden budgetforhandlingerne. I den foregående valgperiode ville det have betydet, at S sammen med Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne og Alternativet skulle have fremlagt et forslag. Claus Larsen-Jensen (S) medgiver, at Socialdemokraterne handlede anderledes i sidste valgperiode.

– Omvendt kan man sige, at når det her flertal har vundet på modstand mod et vedtaget budget og en plan for at samle kommunens medarbejdere, har de en anden opgave. Det bliver interessant at se, om flertallet har en fælles økonomisk politik. Jeg synes bare, at de må komme med et udspil.

Tror du reelt på, at det kommer til at ske?

– Jeg ved det ikke, men jeg synes jo, at når man ændrer på en række ting i det hidtidige budget og samtidig tager penge op af kassen, så må de have en forpligtelse til i fællesskab at komme med et budget, der hænger sammen.

Socialdemokraterne vil ikke røbe, hvilke konkrete spareforslag partiet foretrækker, men vil gerne præsentere nogle overordnede rettesnore for arbejdet:

”I kommunalbestyrelsen er vi nødt til at tænke i strukturelle reformer af organisering, arbejdstilrettelæggende og opgaver”, skriver de fire kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ”peger på nødvendigheden af, at vi på Bornholm igangsætter en nærheds- og tillidsreform, samt en afbureaukratisering i ældreplejen og på børne- og ungdomsområdet, så vi kan få fjernet overflødig dokumentation og kontrol og få givet medarbejderne mere tid og tillid til den faglighed, de besidder”.

Claus Larsen-Jensen mener, at det bør kunne lade sig gøre at skrue ned for kontrollen på ældreområdet. Som en undtagelse, hvor dokumentation skal bevares, nævner han medicinhåndtering.

– Vi har ikke råd til at bruge så mange penge på ting, som ikke er nødvendig dokumentation, siger han.

I sad med magten i 12 år. Hvorfor blev der ikke gjort mere ved afbureaukratisering og dokumentationskrav dengang?

– Sagen er, at man ikke har kunnet lave ret meget lokalt, fordi det er national lovgivning. Men regeringen har meddelt, at de kigger på ændringer. Vi siger bare, at vi skal sørge for at være med på Bornholm. At give mere tillid til de ansatte vil også kunne ses på arbejdsglæden.

Mens Socialdemokratiet har fokus på dokumentationskrav og administration, har de fire medlemmer en ambition om at skåne de varme hænder.

– Det er helt afgørende, at velfærdsområderne ikke rammes, siger Claus Larsen-Jensen om prioriteringen.

Kan du pege på nogen konkrete forslag til besparelser i jeres sparekatalog, der handler om afbureaukratisering og ikke berører velfærd?

– Det er ikke noget, hvor vi i forhold til Budget 2023 kan sige, at vi kan spare. Men hvis vi kommer med fra starten, kan vi måske i 2024 og ’25 begynde at høste frugterne af det.

Endelig fremhæver Socialdemokratiet vigtigheden i at tænke ”langsigtet strategisk”, som Claus Larsen-Jensen udtrykker det med tanke på boliginvesteringer, energiøen og opkvalificering af arbejdskraft.

”Indsatsen for flere tilflyttere skal øges, samtidig med at byggeri af flere nye boliger skal ske. Meget er i gang, men mere skal i gang i alle kategorier af boliger. Byggeri af boliger skal ikke kun ske i de større byer, men også i de lidt større landsbysamfund, da det vil understøtte livet disse steder,” skriver Socialdemokratiet.

Det er uvist, hvor mange penge kommunen skal spare, for Indenrigsministeriet meddeler først, hvor mange penge de mest vanskeligt stillede kommuner modtager i særtilskud samme dag, som budgetforhandlingerne starter, 1. september. Uden et større særtilskud end sidste år, hvor der gik 35 millioner kroner til Bornholm, kan sparekravet overstige 100 millioner kroner.

– Vi har da svært ved at se, at man kan lave så store besparelser, uden at man rammer områder, som man ikke bryder sig om at spare på, siger Claus Larsen-Jensen.