En øbo fylder 90: Vi har talt om, at vi vil begraves på øen

Gert Hansen har fisket, siden han var 15 år, selv om han var vandskræk. Han har også været havnefoged og rådgiver for fiskeriministeren.

Gert Hansen er efter 86 år på Frederiksø flyttet til Bornholm. Han og samleveren Stella Bockelund flyttede for fire år siden til I Bakkerne i Aarsdale.

Herfra er der udsigt ud over Østersøen, men dog ikke til "øen", som Gert Hansen konsekvent kalder Ertholmene med de to beboede øer, Christiansø og Frederiksø.

– Selv om vi kendte Bornholm i forvejen, er det lidt mærkeligt at flytte hertil. Vi kan godt savne øen. For "alt det her" er vi ikke vant til.

Hvad tænker du på?

– Kommunen og alt det der. På øen havde vi fyrmesteren, vi gik op til, og så ordnede det sig. På øen var vi vant til, at hvis man ringede til doktoren, var han her to minutter efter. Her i Aarsdale kender vi naboerne, på øen kendte vi i gamle dage alle beboerne, siger Gert Hansen, der fredag den 1. august fylder 90 år.

Flere generationer

Gert Hansens familie har haft en tilknytning til øen i flere generationer:

– Min morfar er født derovre i 1883, så vi er gamle øboer. Om vi går længere tilbage ved jeg ikke. Min far og hans to brødre kom med min farfar fra Faaborg for at fiske i Østersøen. De var de første til at trawle nordenom Bornholm, altså fra Allinge og ned langs kysten. De gjorde det med en kutter, som kun havde en 17 hestesmotor, så det gik ikke så stærkt. Tejneboerne, der jo var sildefiskere, grinede af dem. Men der var masser af fisk dengang, så de tjente det dobbelte, og så kom der gang i torskefiskeriet, fortæller Gert Hansen.

Den ene bror bosatte sig i Tejn, de to andre på øen, hvor de giftede sig med lokale piger.

– Vi var fire børn. Jeg var nummer to. Jeg har stadig to yngre brødre. Den ene af dem bor stadig på Christiansø.

– Vi var 140 mennesker dengang. Nu er der 10-11 af de gamle øboer tilbage, fordi man ikke kan bo der fast længere. Det er blevet noget helt andet, og derfor flyttede vi også derfra. Vi kender jo ikke de nye tilflyttere, og det siger mig ikke noget længere, siger Gert Hansen.

Præsten som lærer

Gert Hansen husker tilbage på en god barndom på øen i 1930’erne og 40’erne:

– Jeg tror, vi var 12-14 børn i skolen. Vi var fire i min klasse. Dengang havde øen sin egen præst, der boede i den ene ende af skolebygningen. Han var også lærer, og ham havde jeg i skolen. Da de tre andre i klassen skulle til Bornholm for at gå i skole, var jeg alene med præsten det sidste år.

– Da jeg var barn, var der ingen turister. Vi fik lov til meget, også til at fiske, men som jeg kan huske det, skete der aldrig noget. Jeg var vandskræk, men jeg var nødt til at lære at svømme for at få lov til at ro ud at fiske. Vi havde det sgu godt, og vi kedede os aldrig.

– Jeg skulle jo også gå i kirke. Skolelæreren spillede i kirken, og jeg tjente en krone hver søndag på at træde luft til orglet. Under den lange prædiken gik vi i ind i gymnastiksalen ved siden af og spillede bordtennis, indtil vi skulle skynde os tilbage for at spille igen, husker Gert Hansen.

– Folk tror, det er løgn, når man fortæller det...

Ud at fiske med faren

– Fyrmesteren derovre ordnede det hele, og han havde arrangeret, at jeg skulle ud at sejle med skoleskibet Georg Stage, som jo kom til Christiansø hvert år. Men jeg kunne ikke bestå synsprøven, og så kom jeg ikke med alligevel. Jeg ser kun rigtigt med det ene øje, og jeg har gået med briller alle årene. Men så fik jeg opereret øjnene, og nu kan jeg klare mig uden briller. Men jeg går alligevel og leder efter dem...

– Men det er fantastisk at have fået et bedre syn, og jeg kører stadig bil, selv om jeg fylder 90, siger Gert Hansen.

Gert Hansen kom i stedet som 15-årig ud at fiske sammen med sin far og fik et langt arbejdsliv som fisker.

Til Grønland

– Det første år sejlede vi til Gilleleje og fiskede hummer. Året efter tog jeg på fiskerhøjskole i Esbjerg.

– Forstanderen på højskolen spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme til Grønland som kok og jungmand på en biologkutter (Grønlands Fiskeriundersøgelser). Jo, det kunne jeg godt. Jeg var deroppe i et halvt år og fyldte 18 år i Grønland.

Gert Hansen aftjente sin 14 måneder lange værnepligt i marinen , hvor han var messegast på en minestryger, som en stor del af tiden lå i Stubbekøbing på Falster for at holde øje med polakkerne.

Gert Hansen havde lært en svensk fiskeskipper at kende, og det resulterede i, at han i et halvt år fiskede fra Styrsö ved den svenske vestkyst.

– De ville gerne have, at jeg blev der, for jeg kunne bøde og alting. Det gjorde vi jo på øen, for vi lærte os selv at klare de reparationer på redskaberne, som andre fik en vodbinder til. Men min mor bad mig om at komme hjem, fordi min far manglede en makker på sin båd.

Købte egen båd

Gert Hansen købte i 1959 sin egen 20-tons fiskekutter. Den fik navnet "Toni-Ann" efter en vise af naboen hjemme på Frederiksø, multikunstneren Henning Køie.

"Toni-Ann" var på den tid en af fire store kuttere på Christiansø, hvor der også var flere mindre fiskefartøjer.

– Vi var fire mand om bord på "Toni-Ann". Vi fiskede også laks. Vi har været helt oppe i den botniske bugt for at fange én laks. Da vi så kom ned til Stockholm, fangede vi så meget, at vi fik udgifterne dækket.

– Jeg syntes, at vi fik for lidt for fisken, fordi vi skulle betale 10 procent til salgsforeningen. Da jeg begyndte at fiske laks, blev det mange penge, vi skulle aflevere til "salgsen". Så lavede jeg vrøvl. "Jeg kunne bare melde mig ud", fik jeg at vide. Men så var der generalforsamling, og jeg blev sgu valgt som formand, griner Gert Hansen.

Han stod i spidsen for Fiskesalgsforeningen Christiansø, Svaneke og Listed i en årrække i 1960’erne og 70’erne og var i årene 1970-84 formand for Dansk Andelsfisk.

– Så fik jeg også prisen ned på laksen, husker han.

Rådgav ministeren

Gert Hansen blev involveret i fiskeripolitik. Han kom i bestyrelsen for Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening, og han fik sin gang i Fiskeriministeriet, da han blev medlem af et udvalg, der rådgav fiskeriministeren.

– Det var sammen med blandt andre Kent Kirk og Laurits Tørnæs. Du kan godt se, at det var fantastisk at opleve alt det, når jeg kun havde gået syv år i skole på øen, siger Gert Hansen.

– Jeg havde "Toni-Ann" i mere end 40 år på øen, inden jeg solgte den i 2000. Båden blev nogle år senere hugget op.

I den sidste tid af det lange arbejdsliv var Gert Hansen havnefoged (1993-99) på Christiansø. Her kom han også til at føre Christiansøs tjenesteskib "Elephanten". Det handlede blandt andet om sygetransport, og hver søndag skulle præsten hentes fra Bornholm til gudstjenesten på Christiansø. I havnefogedjobbet var der mest at bestille om sommeren, så der var tid til at fiske ved siden af.

– Jeg har sgu ikke kedet mig. Jeg havde jo ingen uddannelse, så jeg måtte bare begå mig. Og det er jo gået fint, siger han.

Fisker stadigvæk

Da Gert Hansen havde solgt "Toni-Ann", købte han en mindre båd, "Lars", for stadig at kunne fiske lidt.

– Jeg har foræret båden til Jens i Listed, for jeg kan hverken se eller høre længere. Når det er godt vejr, tager jeg med Jens ud at fiske fladfisk, som er det eneste vi må fange. Vi har været ude, hvor vi ikke fik én fisk. Men sidst vi var ude, fik vi godt med skrubber.

– Jeg har tre børn, der alle bor i København. De har gået i skole på øen alle tre, og de har klaret sig fint. De to er gået på pension.

I de seneste 40 år har Gert Hansen boet sammen med journalist Stella Bockelund.

– Jeg nyder at være herhjemme i fred og ro. Vi går af og til ned til Høkeren, så får vi set nogle andre mennesker. Det er dog mest om vinteren, for om sommeren er der så mange turister.

Øen rumsterer stadig i fødselarens hoved:

– Mine forældre er begravet derovre, det er min bedstefar også. Så det har vi talt om, at vi også gerne vil.