Glemsomme politikere – og danskere?

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 29. juli 2025 • 17:01
Af:
Peter Aage bak
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 29. juli 2025 • 17:01

Den glemte abortdebat.

For få år siden sagde min kære kone, at vi skulle sælge vor landejendom og flytte ind til byen. Så måtte jeg sælge min kære gamle Chevrolet, som er fra 1930, og i god stand. Den havde plads i vor garage i 49 år, og der var ikke plads til den inde i den gamle by. Men jeg har da ikke glemt den.

Det ser tilsyneladende anderledes dårligt ud med vore politikeres hukommelse.

Vi læser i avisen, at Socialdemokratiet er ked af, at udenrigsministeren rejser til Indien for at få fat i arbejdskraft. Det er her, at glemsomheden dukker op.

”Abortloven snakker vi ikke om”, sagde statsministeren selvom den lov har kostet os henefter lige så mange mennesker, som der bor i selve København!

Det er ”logik for burhøns”, som man sagde i mine unge dage for længe, længe siden, at dem mangler vi. Men det lader vi være glemt.

Kirkens og troens rolle

Måske skal vi grave dybere her? Er det i virkeligheden kirken, der har svigtet? For den har jo også stort set været tavs om vores trampen på Skaberens bestemmelse med os mennesker.

Lidt dybere endnu: Er vi danskere ved at glemme vores kristne tro? - og dermed både selve livets og folkestyrets grundlag?

Det er måske derfor, at det kniber med politikernes hukommelse?



FÅ ABONNEMENT